Papirbogen lever, så hvorfor har mediebosserne så travlt med at slå papiravisen ihjel?

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Op til jul stod boghandlere rundtom i landet og pakkede alle de julegaver ind, som danskerne fik under grantræet.

Det er gået ekstra stærkt i år, for 2024 har været et forrygende bog-år. Bare tænk på titler som ”Kongeord”, ”HjerneRo”, ”Den Fantastiske Bus” og forfattere som Maren Uthaug, Benjamin Koppel og Leif Davidsen.

Bogbranchen er ligesom biograferne afhængige af stærke nyheder, og derfor tør jeg godt lægge hovedet på blokken og forudsige, at 2024 bliver bedre end 2023, hvor danskerne ifølge Danmarks Statistik købte 8,3 mio. papirbøger. Streaming af lydbøger satte også rekord.

Over hele landet lyder meldingen, at bogsalget vokser i 2024. Vel at mærke salget af papirbøger. Det er jo intet mindre end fantastisk, når man tænker på, hvor mange gange boghandlere og papirbogen er blevet lagt i graven af sortseere blandt mediekommentatorer.

Og hvor travlt politikerne havde med at kaste de analoge undervisningsbøger på møddingen i folkeskolen og gymnasiet.

Faktum er, at bogen som medie i dag har været igennem en fuldstændig digital transformation og nu står solidt på to stærke ben. Et digitalt og et af papir. Et både-og i stedet for et enten-eller. Ifølge en statistisk læserundersøgelse fra netboghandlen Saxo vinder den såkaldte hybridlæsning terræn, hvor forbrugerne både læser trykte bøger og streamer litteratur.

Det er imponerende, at papirbogen klarer sig så godt, når man kigger på alle de andre stærke underholdningstilbud, som kæmper om vores opmærksomhed, for bogen er et medie, som kræver tid og fordybelse.

Og det har politikerne også fået øje på. Forleden meldte politisk ordfører Jan E. Jørgensen ud, at Venstre nu går ind for fjernelse af bogmomsen: »Det er nødvendigt i en tid, hvor børn og unge er blevet dårligere til at læse, og hvor den information, vi får fra skærme, er præget af fake news og af globale techgiganters dominans,« sagde han til Kristeligt Dagblad.

Bogen sætter gang på gang dagsordenen i samfundet. Fra det forgangne år nævner jeg blot Emma Holten, Peter Ernstved og de fortabte sønner Sune og Andreas Gylling Æbelø.

Det danske forfattermiljø er befolket af kunstnere, eksperter og originaler, som boltrer sig i debatten i en lang række medier. Men de tager sig også tid til at skrive bøger.

Heldigvis har vi i branchen også ildsjæle som boghandleren, der dedikeret står ved disken ude i landet og rådgiver kunderne om, hvad de selv skal læse eller forære deres børn. Læg dertil de mange små forlæggere, som udgiver eksperimenterende litteratur hjemme fra privaten, fordi de simpelthen ikke kan lade være. De fastholder, at bogen stadig skal udkomme på papir, selv om det er langt lettere og billigere blot at udsende den digitalt.

Derfor skærer det også i hjertet på en inkarneret avislæser, at der ikke er samme passion hos mediebosserne, når man trækker parallellen til dagbladene.

De har tilsyneladende besluttet sig for at slå papiret ihjel. Avisernes skæbne ligger i realiteten i hånden på få magtfulde mænd, hvis ambitioner åbenbart kun rækker til at spare og malke mediestøtte af staten.

Mange af avisernes ildsjæle, originaler og erfarne, velskrivende fagmedarbejdere er for længst røget af karrusellen i de nådesløse sparerunder, som rammer med en stadig hyppigere frekvens.

Layout, korrektur og redigering er nedprioriteret i en grad, så flere landsdækkende papiraviser i dag er reduceret til et discountprodukt for stædige abonnenter og læsere, som insisterer på fordybelse frem for flygtige digitale nyheder solgt på tvivlsomme overskrifter. Papiraviserne er fyldt med artikler, der en til en har været udgivet digitalt tidligere. Her er virkelig et medie, der ikke får megen kærlighed fra direktionsgangen og bestyrelseslokalerne.

Hvis der er noget, bogbranchen har erfaret de seneste år med digital omstilling, er det, at det generiske indhold er stendødt, mens det dybe, det skæve og de stærke afsendere er noget, danskerne gerne vil betale for.

»Vi befinder os i en situation, hvor vi går fra en analog økonomi til en digital økonomi. Den har i sin natur en lavere toplinje. Sådan er det. Det er mere effektivt. Der er færre omkostninger til tryk og distribution,« sagde topchefen for Berlingskes nye norske ejer forleden.

»Det er et faktum, vi må forholde os til, hvis vi vil overleve og trives i en digital økonomi,« tilføjede Berlingskes koncernchef, Anders Krab-Johansen. Koncernens omsætning er i dag en tredjedel sammenlignet med for 10 år siden.

Fra magasinbranchen lyder der derimod andre toner. Her har en af landets største udgivere for nylig været ude og afmelde rygtet om papirmagasinernes snarlige død.

Uendelige nedskæringer giver ikke succes og udvikler ikke forretningen og indholdet. Betingelsen for, at det digitale og det analoge kan leve side om side, er en erkendelse af, at begge dele er en metier i sig selv, som kræver ressourcer og kærlighed.

Avisbosserne taler systematisk papiravisen ned – og de skal nok få ret. For det er jo klart, at hvis man leverer et ringere produkt, så bliver der færre kunder. I bogbranchen taler vi papirbogen op, fordi vi elsker papiret og kaster ressourcer efter det.

Man vil med rette kunne beskylde mig for at sammenligne pærer og bananer, men på trods af alle de åbenlyse urimeligheder i sammenligningen mellem bøger og aviser (annoncer osv.), så er det heller ikke pointen.

Vi insisterer på, at papirbogen er levedygtig og helt uundværlig, og at den sagtens kan have et godt liv sammen med streaming.

Med en helt masse stærke stemmer i bogåret 2024 er det årsagen til, at boghandlerne havde travlt med at pakke dine julegaver ind, mens avischeferne er optaget af at pakke papiravisen væk.