Center for kvinders sundhed skal gøre op med uligheden i sundhed

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

»Tag en Panodil og en kop te.« Er du kvinde, har du måske hørt dette råd i forbindelse med menstruationssmerter. For mange kvinder bliver stadig spist af med mange andre “ammestueråd” om deres cyklus og andre symptomer på sygdom af velmenende og dygtige læger, som blot ikke har den nødvendige viden til rådighed. Det er det tid til at ændre på nu.

Svære menstruationssmerter er nemlig ikke nødvendigvis noget, man skal holde ud med en kop te – det kan være tegn på en sygdom som f.eks. endometriose. En sygdom, der anslås at ramme hver 10. kvinde. Og en sygdom, hvor en del svære tilfælde vil kunne forebygges, hvis man sætter tidligere ind med forebyggelse og behandling.

Et andet eksempel på, at kvinders sundhed er både misforstået og underbelyst, er de ufrivillige aborter, som hver fjerde graviditet desværre ender i. »Det er naturens gang,« lyder forklaringen fra sundhedsvæsenet, der i misforstået empati kan finde på at tilføje: »Det skal du i øvrigt være glad for, for fostret var alligevel sygt.« Men det er langtfra hele sandheden.

Gennem et studie af 1.000 kvinder har professor Henriette Svarre Nielsen vist, at kun ca. halvdelen af de tabte fostre havde alvorlige kromosomfejl. Det betyder, at for den anden halvdel er der andre årsager til tabet. F.eks. at kvinden har en sygdom, der kræver behandling, for at hun ikke skal risikere at tabe igen og igen.

Disse er blot to af mange eksempler på, at kvinders sygdomme igen og igen bliver underprioriteret. Det skal ændres, og derfor lancerer vi nu en tværpolitisk alliance for kvinders sundhed. Vores ambition er, at der skal sættes større fokus på kvinders sundhed – og at indfri det store samfundsmæssige potentiale, der er i at styrke kvinders sundhed.

Selvom kvinder udgør halvdelen af befolkningen, går kun 4 pct. af forskningsmidlerne i sundhedssektoren til medicin og produkter målrettet kvinder. Fire. Procent. Det må og skal vi ændre på. Naturligvis først og fremmest for kvindernes skyld. Men også samfundsøkonomisk er der også penge at hente.

I januar i år udgav McKinsey en rapport, der satte lys på kvinders sundhed, og hvor den slog fast, at kvinder i gennemsnit tilbringer 25 pct. mere tid i dårlig helbredstilstand end mænd. Kvinder har derfor også syv sygedage om året, som kunne undgås, hvis vi fjernede sundhedskløften mellem kønnene. Og – siger undersøgelsen – for hver euro, vi investerer i kvinders sundhed, får vi samfundsmæssigt tre euro igen.

Når vi ønsker at styrke kvinders sundhed, er forskning helt afgørende. Kvinders kroppe er anderledes end mænds. Kvinder har som bekendt en hormonel cyklus. Nogle kvinder bliver gravide og føder børn, og alle kvinder kommer i overgangsalderen. Alt det skal forskning og data tage højde for, og det betyder, at forskning i kvinders sundhed og kvindespecifikke sygdomme simpelthen er mere kompliceret.

I sundhedsvæsenet bliver kvinder derfor ofte behandlet som ”små mænd”, hvor der ikke bliver taget højde for de unikke biologiske og fysiologiske faktorer, der kan påvirke kvinders sundhed. For at sikre optimal behandling og forebyggelse kræver det mere differentieret forskning, der er målrettet sig kvinders specifikke behov og fysiologi, i stedet for at anvende generaliserede løsninger, der primært er baseret på mandlige referencepunkter.

Undersøgelser viser, at kvinder har en markant lavere overlevelsesrate end mænd efter et hjerteanfald. Kun 38 pct. af kvinder er i live efter 30 dage sammenlignet med 50 pct. af mænd. Efter otte et halvt år er overlevelsestallene endnu mere alarmerende med blot 27 pct. af kvinderne i live mod 39 pct. af mændene. Denne forskel kan skyldes, at kvinder ofte har andre symptomer end mænd, som de fleste studier historisk set baserer sig på, og derfor i lavere grad får behandling i tide. Fordi deres symptomer simpelthen genkendes senere. Som man siger på engelsk “time is tissue”, så jo længere tid der går, før man får den rigtige behandling, jo dårligere prognose.

Forskning viser også, at kvinder med type 1-diabetes har en 37 pct. større risiko for at dø af sekundære komplikationer sammenlignet med mænd. Dette understreger en alvorlig udfordring, da kvinder ser ud til at være mere sårbare over for komplikationer som hjerte-kar-sygdomme og nyreskader.

Ovenstående er bare nogle af mange eksempler på, hvordan kvinder kan reagere og have behov for en anden tilgang til diagnosticering, behandling mv. end mænd. Det er helt tydeligt, at der er behov for at øge fokus på forskning og uddannelse om kvinders sundhed for at sikre, at de får den rette behandling og opmærksomhed — for kvinders liv afhænger af det. Der er behov for at forstå de biologiske forskelle mellem kvinder og mænd for bedre at kunne finde løsninger, der minimerer diagnostiske forsinkelser og forbedrer behandlingsresultaterne for kvinder.

I alliancen for kvinders sundhed er vi fuldt bevidste om, at også mænds sundhed er udfordret – og ofte mere udfordret end kvinders, særligt når det gælder livsstilssygdomme og forventet levealder. Denne skævhed skal vi fortsat tage alvorligt – og gøre mere for at rette op på.

Samtidig er tiden kommet til, at der nu også skal ydes en særlig indsats for kvinders sundhed. For sammenlignet med mændene går kvinder oftere til lægen, når de oplever symptomer på sygdom – men de oplever desværre alt for ofte, at de skal gå til lægen med de samme symptomer flere gange, før de bliver taget alvorligt.

For at give ét eksempel på, hvad der måske kan ligge til grund for det, har et nyt arbejdspapir fra Rockwool-fonden netop undersøgt mandlige lægers behandling af kvindespecifikke sygdomme som f.eks. brystkræft og kræft i underlivet. Konklusionen: Når en mandlig læge har en datter, øges chancen for, at hans kvindelige patienter overlever, når de henvender sig med symptomer på kvindespecifikke sygdomme.

Vores ærinde er som nævnt ikke at negligere udfordringer og ulighed i sundhed, som mænd oplever. Heldigvis har Forum for Mænds Sundhed siden 2004 sat fokus på netop mænds sundhed og trivsel. På samme måde skal Alliance for Kvinders Sundhed sætte fokus på kvinders sundhed og de områder af sundhedsvæsenet og forskningen, hvor kvinders sundhed er underprioriteret.

Norge har haft et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed siden 2006. Det er på tide, at Danmark kommer med på vognen. Derfor er alliancens mål, at vi også i Danmark får et nationalt videnscenter for kvinders sundhed. Et sådant center skal rette op på skævheden i forskningen ved reelt at øremærke midler til forskning i emner som menstruel sundhed, overgangsalder, fertilitetsudfordringer og oversete kvindesygdomme. Men også i alle de andre brede sygdomme, hvor meget af den viden, vi har i dag, baserer sig på manden som arketypen.

Med et nationalt videnscenter for kvinders sundhed vil vi sikre politisk prioritering i viden om kvinders sundhed, så vi én gang for alle kommer videre fra, at kvinder mødes med udsagn som »snup en Panodil« eller »op på hesten igen«, når de lider af en sygdom, der kan og bør behandles.

Kvinder er den halve verden. Vi fortjener at blive taget seriøst. Også når det gælder vores sundhed.