Enevælden er afskaffet for længst – nu er tiden også kommet til at gøre op med techgiganternes imperier

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Forestil dig en verden, hvor nogle få virksomheder har mere magt over vores dagligdag end regeringer og demokratiske institutioner. En verden, hvor techgiganter bestemmer, hvad vi ser, hvad vi køber, hvordan vi kommunikerer – og endda hvad vi tror på. Hvad der for blot to årtier siden lød som en dystopisk fremtid, er i dag i høj grad blevet en del af vores virkelighed.

I begyndelsen af 00’erne blev techindustrien hyldet for de smarte løsninger, der ville forbinde verden, styrke demokratiet og i det hele taget gøre vores hverdag lettere. Sociale medier blev betragtet som den nye samlingsplads for demokratisk samtale, og techgiganterne præsenterede sig som idealistiske pionerer, der arbejdede for at forbedre verden.

”At google det” blev en del af vores daglige sprog, Facebook blev rost for sin rolle under Det Arabiske Forår, og Amazon effektiviserede den måde, vi handlede på.

Men drømmen om et digitalt paradis har de senere år lidt alvorlige knæk. I jagten på profit har techgiganterne set igennem fingre med alt det skadelige indhold, der er blevet lagt på deres platforme – i nogle tilfælde har de endda fremmet det. De har suget alt den data, de har kunnet få, så de i dag har mere viden om deres brugere, end hvad de mest autoritære stater kan drømme om. Og så har de elimineret al væsentlig konkurrence – enten ved at opkøbe konkurrenter eller ved at udkonkurrere dem.

Man kan ikke komme uden om, at de største techvirksomheder i dag spiller en enorm rolle i vores samfund. Deres ressourcer og indflydelse har givet dem en position, hvor beslutninger truffet i Silicon Valley får direkte konsekvenser for os alle – ofte uden den gennemsigtighed og ansvarlighed, vi normalt forventer i en demokratisk kontekst. Vi bliver derfor nødt til at spørge os selv: Hvis vi ikke sætter klare grænser nu, hvordan vil fremtiden så se ud for vores demokrati, privatliv og vigtigst af alt for vores børn?

I dag præsenterer regeringens techekspertgruppe sin tredje – og sidste – rapport, der denne gang handler om techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur. Fælles for de tre rapporter er, at de alle fokuserer på techgiganternes konsekvenser for vores samfund, kultur, økonomi og trivsel og har handlet om at finde løsninger, der kan være med til at øge den demokratiske kontrol med techgiganterne, skabe mere konkurrence på området og sikre en bedre beskyttelse af den enkelte borger.

Ekspertgruppen har i de to første rapporter om hhv. forretningsmodeller og kunstig intelligens blandt andet fremhævet behovet for effektiv aldersbekræftelse på sociale medier, skrappere regulering af datahøst og fastholdelsesmekanismer, at chatbots som My AI i Snapchat skal slås fra som standardindstilling, og at techgiganterne skal dokumentere, at de ikke bruger ophavsretligt beskyttet materiale i træningen af deres sprogmodeller, og på anden vis begrænse skadevirkninger af kunstig intelligens, så vi kan udnytte mulighederne ved den teknologiske udvikling.

Forslagene fra ekspertgruppen tegner en klar streg i sandet for techgiganterne, og hvis de følges til dørs, kan de være med til at beskytte vores børn og os andre i den digitale verden og markere, at techgiganterne har ubetinget vigepligt for demokratiet – ikke omvendt. Arbejdet med at omsætte anbefalingerne til handling er i fuld gang både nationalt og i EU, hvor meget techlovgivning besluttes, og hvor løsninger har størst effekt.

Mens de to første rapporter har haft fokus på de skadelige konsekvenser af techgiganternes forretningsmodeller og mangel på ansvarlighed og beskyttelse, kigger ekspertgruppen i den tredje rapport på den voksende rolle, techgiganterne har for den digitale infrastruktur i samfundet. Fokus er her på et mere principielt spørgsmål: Nemlig, hvordan vi som borgere og samfund i fremtiden kan gøre os mere uafhængige af techgiganternes tjenester og produkter.

Vi kan nemlig godt både anerkende de banebrydende teknologier, som techgiganterne har givet verden, og samtidig arbejde for at få digitale løsninger på bedre vilkår end i dag. Det er nok de færreste, der ikke bruger Word, når de skal lave tekstbehandling, som ikke søger på internettet, når de sidder i en ophidset diskussion om historiske begivenheder, eller som ikke kan se potentialerne i sprogmodeller som ChatGPT. De gevinster, der er forbundet med digitale tjenester, produkter og teknologiske landvindinger, kan være med til at gøre vores samfund mere effektivt, vores velfærd bedre og vores hverdag lettere. Det kan – og skal – vi ikke se bort fra.

Samtidig skal vi heller ikke være blinde over for de konkrete sårbarheder, der er forbundet med brugen af især techgiganternes tjenester.

Ekspertgruppen præsenterer derfor syv principper, der grundlæggende handler om, hvordan vi som samfund i fremtiden kan blive mere uafhængige af techgiganternes tjenester og få digitale løsninger, der ikke kræver, at vi giver køb på grundlæggende værdier og rettigheder i vores samfund.

Det er klart, at principperne ikke kan realiseres i morgen. Det findes der ganske enkelt ikke alternative løsninger til, og forandringerne vil kræve en række valg og tiltag. Men rapporten anviser nogle pejlemærker, som vi i regeringen kun kan opfordre til, at man tager i betragtning, når vi i Danmark skal træffe beslutninger om den digitale infrastruktur.

Og netop det spiller sammen med et andet spørgsmål, vi skal stille os selv: Hvad er det for en digital fremtid, vi ser for os?

Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark kan være stolte af at være et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det gør vores samfund rigere, bedre og mere effektivt. Det må vi ikke give køb på, også selv om det betyder at gøre brug af techgiganternes tjenester. Men det skal være på vores og ikke deres præmisser, og vi må bane vej for digitale infrastrukturer, der understøtter det samfund, vi værdsætter og gerne vil udvikle i fremtiden.

Helt grundlæggende ønsker vi et samfund, hvor børn og unges ve og vel ikke længere skal vige for regnskaberne i Silicon Valley og Beijing. Hvor demokratiske beslutninger står over dem, der træffes i bestyrelseslokalerne. Og hvor vi i fællesskab får skabt de nødvendige betingelser for, at der kan opstå konkurrencedygtige alternativer til techgiganternes tjenester.

Vi indledte med et noget pessimistisk tankeeksperiment. Lad os afslutte med et mere optimistisk.

Forestil dig en verden, hvor teknologi styrker demokratiet og beskytter den enkelte borgers handlemuligheder og rettigheder. Gennemsigtige algoritmer fremmer troværdige nyheder og trivslen i samfundet, mens data bruges til at løse samfundets mest presserende udfordringer med udgangspunkt i etik og respekt for privatlivet. Techfirmaer samarbejder med regeringer for at undgå skadeligt indhold, og der er skabt en retfærdig konkurrence mellem virksomheder. Kunstig intelligens hjælper med at løse globale problemer som klima og sundhed. Og vores børn vokser op i en digital verden, der inspirerer, uddanner og forbinder dem på en meningsfuld måde.

I dag virker det måske utopisk. Men hvis vi gør tingene rigtigt, og hvis vi får sat nogle klare rammer for techgiganterne, så er det måske vores virkelighed, når vi om få år kigger tilbage. I Danmark blev Enevælden afskaffet på en måde, hvor kongehuset lever side om side med demokratiet, og hvor der er klare spilleregler for deres beføjelser. Det er på tide, at vi gør det samme med techgiganternes imperier.