Vil kunne gifte sig med 9-årige piger: Bliver Irak det nye Afghanistan?

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvem husker ikke de hjerteskærende billeder af panikslagne afghanere, der klamrede sig til fly på landingsbanerne i Kabul og af al magt forsøgte at komme ud af Afghanistan i kølvandet på USA’s tilbagetrækning i august 2021? Situationen var heldigvis mindre kaotisk, da USA formelt afsluttede sine militæroperationer i Irak fire måneder senere.

Men de cirka 2.500 Nato-soldater, som i dag træner irakiske soldater i kampen mod Islamisk Stat, har flere gange stået over for lignende udfordringer som dem i Afghanistan: Siden krigen mellem Hamas og Israel brød ud i oktober 2023, er amerikanske militærbaser i Irak og Syrien blevet angrebet mere end 170 gange af forskellige irakiske militsgrupper.

Der er både ligheder og forskelle mellem situationen i Irak og Afghanistan, men det er lighederne, der er mest bekymrende: Begge landes regeringer synes at prioritere egne interesser frem for at skabe en stabil og sikker hverdag for deres befolkninger. Korruption, arbejdsløshed, fattigdom og mangel på basale fornødenheder som el og vand gør livet til en daglig kamp for almindelige mennesker. Og samtidig mangler både regeringerne og militæret i de to lande mod og vilje til at konfrontere de mange militser og selvbestaltede væbnede grupper, der ustraffet kidnapper, røver og angriber civile.

En af de mest bekymrende udviklinger i Irak lige nu er et lovforslag, der i praksis åbner for ægteskab med piger helt ned til ni år. Officielt foreslås det at sænke den seksuelle lavalder fra 18 til 15 år, men lovforslaget giver samtidig mulighed for at følge religiøse retsskoler frem for national lovgivning i spørgsmål om familie-, arve- og strafferet.

Det betyder, at shiamuslimer, sunnimuslimer, kurdere og kristne med loven i hånd vil kunne vælge deres egne religiøse eller traditionelle regler, hvilket ifølge en af forslagsstillerne, Raed al-Maliki, »jo bare skal ses som et alternativ for dem, der foretrækker at leve efter deres religiøse overbevisning«.

Men djævlen ligger i detaljen: De religiøse retsskoler fortolkes og forvaltes af konservative retslærde, som allerede i dag trodser lovgivningen og vier piger helt ned til 12-13 år; og skulle kommende ægtefæller vælge at følge hver deres lovgivning eller religiøse retsskole, vil det ifølge forslaget altid være mandens valg, der gælder.

Baggrunden for lovforslaget er kompleks. Forslagsstillerne hævder officielt, at tidlige ægteskaber beskytter unge piger mod både deres egen og andres ”umoralske adfærd.” Ved indgåelsen af ægteskabet flytter pigen som regel ind hos svigerfamilien, der siges at sikre, at hun opfører sig passende og undgår umoralske handlinger. At hun så samtidig lever på svigerfamiliens nåde som den laveste i familiehierarkiet, tvinges til hårdt husligt arbejde og ofte må opgive sin skolegang, nævnes ikke med et ord.

En anden officiel begrundelse for lovforslaget er ønsket om at hjælpe de mange unge piger, der er blevet gift, før de fyldte 18 år, og derfor mangler en officiel ægteskabskontrakt.

En FN-rapport fra 2021 viser, at børneægteskaber er steget markant siden Saddam-styrets fald, så 28 pct. af unge irakiske kvinder – omkring 3,3 millioner – i dag er blevet gift inden deres 18-års fødselsdag, heraf ca. 970.000 før de fyldte 15. Disse ægteskaber rammer især piger fra fattige familier i landdistrikter og slumområder og efterlader dem uden basale rettigheder: De kan ikke føde på hospitaler, har ingen juridisk beskyttelse ved skilsmisse og er ekstremt sårbare ved ægteskabelige konflikter. Hvis lovforslaget vedtages, vil disse ægteskaber kunne legaliseres, hvilket ifølge tilhængerne vil forbedre pigernes vilkår.

Problemet er bare, at lovforslagets sammenkobling af verdslig og religiøs lovgivning risikerer at føre til en markant stigning i antallet af barnebrude. For ved at tilbyde muligheden for at følge de religiøse retsskolers bestemmelser om ægteskab bliver pigernes liv afhængige af konservative retslærde, der i forvejen er tilhængere af, at børn skal kunne giftes i en tidlig alder – ikke fordi man forestiller sig seksuelt samkvem med eller mellem børn, men fordi ægteskaber i højere grad ses som en alliance mellem familier end noget, der foregår mellem to individer.

Det gør det fordelagtigt at arrangere ægteskaber, mens børnene er små, både for at styrke familiebånd og for at forebygge ”upassende adfærd” i teenagealderen.

Mange, især konservative shiamuslimer ser desuden lovforslaget som et første skridt mod at gøre Irak til et mere religiøst samfund. Efter Saddam-styrets fald øjner mange shiamuslimer for første gang i den irakiske stats historie nu en reel mulighed for at få magten i landet, og en del af dem ser gerne, at Irak udvikler sig til en religiøs stat efter iransk forbillede, hvor det i sidste ende er præsteskabet og ikke et folkevalgt parlament, der sætter rammerne for landets udvikling.

Det er en koalition af shiamuslimske partier, der står bag lovforslaget. Irakiske shiamuslimer sidder i dag på cirka 40 pct. af pladserne i parlamentet, og selvom de ofte er politisk uenige og bekæmper hinanden på kryds og tværs, har lovforslaget alligevel formået at samle dem. Det skal uden tvivl ses i lyset af, at der efter planen skal være parlamentsvalg i oktober 2025.

Shiamuslimerne udgør omkring 65 pct. af landets befolkning, og hvis de vil gøre sig håb om at få flere pladser i parlamentet – og hvem ved: måske endda flertal – må de mobilisere nogle af de mange shiamuslimske sofavælgere. Og hvad egner sig bedre til det formål end et lovforslag, der har til formål at lovliggøre allerede eksisterende religiøs praksis.

Det er ikke første gang, der fremsættes forslag i det irakiske parlament om at sænke den seksuelle lavalder – det skete også i 2014 og 2017. Begge gange blev forslagene afvist, bl.a. på grund af stærk modstand fra kvindegrupper i parlamentet. Men denne gang er der en reel risiko for, at forslaget vedtages.

Det skyldes ikke blot, at det nu er formuleret som et frit valg mellem verdslig og religiøs lovgivning, men også at der i beslutningsgrundlaget er indarbejdet en henvisning til §41 i den irakiske forfatning fra 2005, der sikrer irakerne ret til frit at vælge, hvilken religion eller sekt de vil følge i spørgsmål om personlig status.

Og sidst, men ikke mindst har forslagsstillerne arbejdet målrettet på at vinde bred politisk opbakning. Sunnimuslimske parlamentsmedlemmer er for eksempel blevet tilbudt en amnestilov, der vil løslade over 1.000 sunnimuslimske fanger fra de irakiske fængsler, hvis de støtter lovforslaget.

Der forhandles p.t. med kurdiske medlemmer om tilbagelevering af jord, der blevet taget fra dem under Saddam, hvor store grupper af kurdere blev tvangsforflyttet til det sydlige Irak for at svække kurdernes magt nordpå – hvis de vel at mærke støtter den nye lovforslag.

Lovforslaget har allerede været behandlet to gange i parlamentet, men tidspunktet for den afsluttende afstemning er endnu ikke fastlagt. Politiske kommentatorer vurderer, at parlamentet afventer en stabilisering af situationen omkring krigen mellem Israel og Hamas, især med fokus på Irans rolle. Så der er al mulig grund til at følge udviklingen i våbenhvileforhandlingerne mellem Israel, Hizbollah og Hamas, for de ser ud til også at få indflydelse på, om kvinders forhold i Irak kommer til at ligne dem, vi kender fra Afghanistan.