Den analyse er en ommer, vismænd

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vismandsinstitutionen har afgørende betydning for den offentlige debat i Danmark. Der bliver lyttet – især af politikere – og med rette.

Derfor er det stærkt problematisk, at vismændene i deres seneste rapport formidler en vildledende hovedkonklusion – at en erhvervsuddannelse er en dårlig investering for den enkelte og for samfundet.

Det kan få den konsekvens, at politikere og iagttagere fejlagtigt tror, at det er langt dyrere at øge antallet af faglærte, end det i virkeligheden er.

For sandheden er, at vismændene rent faktisk ikke har vist, at flere erhvervsuddannede er en dårlig investering for den enkelte eller for samfundet.

Såvel politikere som økonomer på begge sider af det politiske skel har erkendt, at Danmark har brug for at uddanne flere faglærte.

Hvorvidt målet giver mening, er i sidste ende et politisk valg. Imidlertid er alle enige om, at der skal være klarhed om de omkostninger, et sådant mål indebærer.

Vismændene har i deres seneste rapport udarbejdet en empirisk analyse med henblik på at nuancere debatten. Analysen »viser, at der er økonomiske omkostninger for den enkelte og for de offentlige finanser, når en ung starter på en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse«.

Vismændene skønner, at livsindkomsten ventes at falde med 1,2 mio. kr. for en ung, som påbegynder en erhvervsuddannelse i stedet for en gymnasial uddannelse. Lavere livsindkomst har også en afsmittende (negativ) effekt på de offentlige finanser.

Analysens konklusioner bruges allerede af dem, som ønsker at fastholde gymnasiernes rekordhøje optagelsesandele. F.eks. skriver De Radikales formand, Martin Lidegaard, på X: »Tvinger man de unge væk fra gymnasiet og ind på en erhvervsuddannelse, som SVM-regeringen ønsker, vil det koste den enkelte unge 1,2 mio. i livsindkomst og potentielt samfundet milliarder af kroner.«

Hertil kommer overskrifter i aviser som Børsen og Berlingske: »Vismændene: Erhvervsuddannede taber 1,2 mio. kr. gennem livet« og »Vismændene går imod regeringens ønske om flere faglærte: Det kan blive rigtig dyrt«.

Der er blot ét problem: Vismændenes analyse nuancerer ikke debatten.

Overskrifter og udmeldinger som ovenstående understreger, at vismændenes konklusioner i bedste fald er alt for hårdt trukket op, i forhold til hvad analysen kan bære. I værste fald er de – for at citere økonomiprofessor Michael Rosholm – »direkte misvisende«.

For at forstå det skal man erindre to forhold.

Det første er den anvendte metode. De 1,2 mio. kr. i tabt livsindkomst er nemlig et estimat, som beror på en helt særlig metode. Vi mener, at såvel metoden som datagrundlaget gør, at analysens resultater ikke kan overføres til nuværende forhold.

Metoden beror nemlig på en helt central antagelse: at unges afstand til uddannelsessted ikke hænger sammen med andre egenskaber, som kan påvirke den enkeltes uddannelsesvalg. Vismændene dokumenterer ikke, at denne betingelse er opfyldt.

Vi kan f.eks. se, at jo større afstand til erhvervsuddannelser, des højere danskkarakterer har den enkelte. Jo større afstand til gymnasial uddannelse, des lavere karakterer. Det er tegn på, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor forældre vælger at bosætte sig, og hvilke karakterer deres børn har.

Alligevel korrigerer vismændene ikke for karakterer i deres analyse.

Med andre ord er det en pæl gennem metodens centrale antagelse.

Det andet forhold er, at afstand ikke kun har betydning for, hvorvidt man påbegynder en uddannelse, men også for, at den påbegyndte uddannelse fuldføres. Afstand påvirker dermed andre udfald med betydning for livsindkomsten end blot første uddannelsesvalg.

Med andre ord mener vi ikke, at man kan tolke på vismændenes resultater, fordi sammenhængen mellem livsindkomst og uddannelsesvalg kan skyldes andre forhold, som vismændene ikke tager højde for.

En anden væsentlig udfordring ved den empiriske metode er den gruppe af unge, som vismændene betegner som værende »på vippen« mellem at vælge en gymnasial eller en erhvervsuddannelse.

Ifølge rapporten spiller denne gruppe en afgørende rolle i analysen, men som Mette Ejrnæs, medlem af Det Økonomiske Råds formandskab, selv indrømmer i et interview med Børsen, kan vismændene ikke præcist beskrive, hvem der befinder sig i denne gruppe.

Udfordringen her er, at de unge, som var på »vippen«, da de afsluttede folkeskolen i 1987-2003, ikke ligner de unge, som er på vippen i dag. I slut-80’erne var det halvdelen af de unge, som gik i gang med erhvervsuddannelse efter grundskolen. Resten valgte gymnasiet.

Sidenhen er tilgangen til gymnasierne øget markant, hvor søgetal fra 2024 viser, at knap 80 pct. vælger en gymnasial uddannelse.

Analyser fra bl.a. AE-rådet viser, at en stigende andel af studenter forbliver ufaglærte. Det gælder især de fagligt svagere unge. Netop dem, som i højere grad er på »vippen« i dag end for 30 år siden.

Samtidig har arbejdsmarkedet og uddannelseslandskabet ændret sig markant siden da. I slutningen af 80’erne tjente en 40-årig akademiker i gennemsnit 86 pct. mere end en 40-årig faglært. Det tal er faldet til 56 pct. i 2022.

Det er altså tvivlsomt, om datagrundlaget er egnet til andet end en historisk analyse. Vi kan næppe sige noget om nutidens unge på baggrund af det.

Hvorvidt en erhvervsuddannelse er en god idé, er individuelt. F.eks. har tænketanken Kraka vist, at for unge med lave folkeskolekarakterer har der været en gevinst på flere tusinde kroner om måneden ved at gå den faglærte vej frem for at vælge gymnasiet. For dem med højere karakter vil der ofte – men ikke altid – være mere at vinde ved at tilbringe længere tid på skolebænken.

Som minimum burde vismændene have tydeliggjort i deres kommunikation, at analysen ikke gjaldt alle unge, men kun en mindre gruppe, som menes at være på vippen mellem forskellige uddannelsesvalg i dag – uagtet at vismændene selv ikke ved, hvem disse unge er, og at de ikke ligner de unge, som er på vippen i dag.

Og selv hvis vi tager vismændenes resultatet for gode varer, er det slet ikke sikkert, at forskellen i afkastet af en erhvervsuddannelse kontra en gymnasial uddannelse er det samme i dag, som det var for 30 år siden.

I stedet konkluderer vismændene på baggrund af en metodemæssig anfægtelig analyse, at der er betydelige økonomiske omkostninger for den enkelte og for de offentlige finanser, når en ung starter på en erhvervsuddannelse. Det er en ommer.