Hvad blev der af folkeskolen for de børn, der vokser op i svære livsvilkår?
Der er for mange børn og unge i svære livsvilkår uden uddannelse. Som samfund har vi en forpligtelse til at gøre mere på tværs af sektorer, for resultater viser, at det er muligt at hjælpe disse børn og unge.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Børns Vilkår var i Jyllands-Posten 25/9 ude med tal, der viser, at 7 af 10 børn, der er anbragt uden for hjemmet, ikke tager 9. klasses afgangsprøve. Det er det dårligste tal i syv år.
Problemet er ikke nyt, men tendensen viser en stigning i antallet af børn, der er anbragt uden for hjemmet, som har sværere ved at afslutte folkeskolens afgangsprøve.