Nationalklenodie udstiller de alvorlige problemer, vi har med biodiversiteten

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Flora Danica-stellet anses i dag for en hyldest af vores naturarv. Det er et symbol på Danmarks rige biodiversitet og er kendt over hele verden. Men hvis vi ikke handler nu på biodiversitetskrisen og får vendt udviklingen, bliver stellets stærke budskab til et tragisk symbol på tabet af biodiversitet og en fattigere natur.

Som så mange andre af Danmarks royale klenodier gennem danmarkshistorien er Flora Danica-stellet i en liga for sig selv. Siden 1789 har stellet været med til at udbrede kendskabet til vores vilde planters nyttige egenskaber.

Men det globale tab af biodiversitet trænger nu også ind på dette nationalklenodie. Flere af de i dag truede arter indgår netop i stellets dekorationer.

Hvad sker der med forståelsen af Flora Danica-stellet, med vores historie og vores kollektive bevidsthed, hvis de virkelige arter bag disse afbildninger bliver ved med at forsvinde fra naturen én for én?

Vi kender alle til, hvordan H.C. Andersens eventyr er læst og elsket over hele verden. Han har i den grad sat Danmark på verdenskortet og har haft en uvurderlig brandingværdi for Danmark.

Flora Danica-stellet er også af enorm betydning for Danmark i forhold til vores identitet og vores ansigt udadtil, måske ikke på samme folkelige niveau, men tag ikke fejl. Nyproducerede steldele har gennem årtier været eksporteret til store markeder som USA, Tyskland, Storbritannien, Japan og Kina. Stellet har været givet som gaver til kongelige og statsoverhoveder rundtomkring i verden, og den gestus har bidraget til dets internationale ry og efterspørgsel.

Stellets succes kan i høj grad tilskrives, at det passer godt ind i fortællingen om Danmark. Det afspejler Danmarks lange tradition for kunsthåndværk og fremhæver vores evne til at bevare og værdsætte vores kulturarv. Stellet afspejler desuden Danmarks status som et land med en rig kongelig historie og en stolt tradition for diplomati og internationale relationer.

I dag synes endnu en betydning at kunne blive mere og mere fremtrædende, nemlig at Flora Danica-stellet internationalt signalerer Danmarks engagement i at beskytte og bevare sin natur, noget, der er særligt relevant i en tid med stigende klima- og miljøbevidsthed.

Selv om det originale Flora Danica-stel oftest lever bag glasmontre i Danmark og blot en sjælden gang er set på taffelborde i de royale sale, så er stellet mere aktuelt end nogensinde før, netop fordi det bærer på en helt afgørende del af vores danmarkshistorie. For med den stigende klima- og miljøbevidsthed er stellets fortælling om vores naturarv blevet helt central. Det symboliserer tilmed fortællingen om vi menneskers afhængighedsforhold til naturen – og dermed vores sårbarhed over for tabet af biodiversitet.

På Flora Danica-stellet er afbildet mere end 3.200 planter, der forekommer i det danske rige, fra da kongehuset regerede over Norge, Island og hertugdømmerne og frem til nutidens rigsfællesskab. Efter midten af 1700-tallet udkom Flora Danica som den store botaniske encyklopædi Flora Danica. Formålet var klart: »at udbrede … Kundskab om indenlandske Væxter. Denne Udbredelse af Urte-Læren blant landets Indbyggere maa søges …« – med den virkning, at der blev skubbet til en bevægelse, hvor læren om planternes vækst og ikke mindst udnyttelse blev udbredt til almenheden.

I forlængelse heraf blev det egentlige Flora Danica-stel en realitet i 1789.

I 1862 genoptog Den Kongelige Porcelænsfabrik produktionen af Flora Danica-stellet i forbindelse med prinsesse Alexandras bryllup i 1863 i England. Siden er produktionen af stellet fortsat. Det var i romantikken, hvor meget inspiration blev hentet fra naturen, så stellet fik fornyet formål og virkning.

Det skubbede til en bevægelse, der hyldede romantikken, hvor idealerne lød på det gode, det sande og det skønne.

”Fast forward” til vor tid og verden ser ganske anderledes ud. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor op mod én million arter er truet af udryddelse med konsekvenser, vi endnu ikke kan overskue. Samtidig er det nu opgjort, at halvdelen af den globale økonomi er afhængig af biodiversitet. Insekter, der er kritiske for, at vi kan få bestøvet vores marker og frugtplantager, ingredienser til medicinalindustrien og træ som uundværligt byggemateriale er blot nogle eksempler på det livsnødvendige afhængighedsforhold til naturen.

Vi mennesker er dybt sårbare over for biodiversitetskrisen.

Ved en umiddelbar sammenligning af Flora Danicas planteliste med listen over truede plantearter i Danmark, de såkaldte rødlistearter, er der fundet adskillige arter, der er truede eller allerede uddøde. Tidligere udgjorde de en almindelig del af Danmarks landskab.

Over tid har menneskelige aktiviteter såvel som klimaforandringer forandret landskabet og reduceret levestederne for disse planter, hvilket har ført til deres nuværende truede status. Ændringerne er f.eks. landbrugsudvidelse, den stigende urbanisering og ændringer i landskabsforvaltning. Dertil er en naturtype som strandenge i tilbagegang pga. vandstandsstigninger.

Det er en trist tanke, at vi inden længe risikerer kun at kunne finde den lille orkidéart fruesko (Cypripedium-caleceolus, Gul Stenbræk (Saxifraga hirculus), og Hjorterod (Seseli libanotis), når der er dækket op til fest, og ikke når vi bevæger os rundt i naturen.

Når vi nedlægger markskel, udjævner terræn, bygger ny by eller infrastruktur på grønne arealer eller forurener i landskabet, så undergraver vi naturen. Når vi finder det nødvendigt at tage natur, hvad giver vi da tilbage? Menneske og natur er forbundne.

Flora Danica-stellets oprindelige formål, at formidle nyttiggørelsen og sidenhen at hylde naturen og det gode og skønne, fik begge gange skubbet til en samfundsbevægelse.

Alle gode gange tre: I dag har vi endnu en gang brug for Flora Danica-stellet i kraft af dets position som verdensberømt nationalklenodie til at skubbe til en bevægelse gennem formidling og perspektivering af nutidens biodiversitetskrise i dette historiske stel med den vilde danske flora.

Hvis ikke Flora Danica-stellet skal risikere at ende som et symbol på det tragiske tab af biodiversitet, og hvis ikke vi formår at vende udviklingen, mister vi planterne i naturen – og vi mister en del af vores kulturelle og historiske identitet.

Ved at koble denne håndgribelige problemstilling med konkrete initiativer til at bevare de truede arter kan vi samtidig sende et stærkt budskab til omverdenen om, at Danmark fortsat værner om både vores kultur og vores natur – og vi kan inspirere resten af verden til at gøre det samme.