Regeringen ødelægger grundlaget for nye fjernvarmeområder

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

I en tid, hvor energikrisen, klimakrisen, biodiversitetskrisen og den grønne omstilling fylder meget i debatten, er energieffektivitet mere afgørende end nogensinde.

Fjernvarme er en løsning, der ikke blot effektivt opsamler spildvarme fra industriproduktion, datacentre og supermarkeder mv., men også sikrer økonomisk bæredygtighed gennem store, fælles investeringer og det såkaldte ”hvile i sig selv”-princip.

Dette princip betyder, at fjernvarmeselskaber kan få dækket deres omkostninger til store, langsigtede investeringer med kommunalt garanterede lån og uden at pålægge borgere unødvendige omkostninger. Fjernvarmeselskaberne fungerer som naturlige monopoler og må ikke generere overskud eller underskud.

I hele Danmark har vi set en særdeles positiv udvikling med hensyn til at fremme energieffektivitet ved at bruge overskudsvarme og store varmepumper. Både i nye fjernvarmeområder og i udvidelser at eksisterende områder. Rollen i at integrere mere og mere vindmøllestrøm og erstatte fossile brændsler og biomasse i fjernvarmen tager til disse år og fylder allerede meget i det integrerede energisystem. Det beror i høj grad på lokal forankring og kendskab til lokalsamfundet.

En ny varmeløsning er en tillidssag, som kræver en stor grad af tryghed, og at man investerer langsigtet. Mange af dem, som har haft fjernvarme i mange år, glemmer måske nok dette.

Et strålende eksempel på et lokalt initiativ er Sønderborg Varme, som arbejder målrettet på at udvide fjernvarmenettet i kommunen. Deres indsats omfatter et ønske om udnyttelse af overskudsvarme fra lokale industrivirksomheder og implementering af bæredygtige energiløsninger, hvilket har resulteret i en effektiv og økonomisk fjernvarmeforsyning, der tilgodeser både miljøet og borgerne.

Man arbejder her systematisk med at undersøge økonomien i at etablere helt nye fjernvarmeområder og har senest etableret datterselskabet Sønderborg Lokalvarme, som undersøger muligheden for at etablere mindre nye, kollektive fjernvarmeløsninger i de mindre bysamfund i kommunen, hvor Sønderborg Varmes eksisterende fjernvarmesystem ikke kan nå ud.

Alle disse nye tiltag hviler på tilliden til en regulering af fjernvarme, som giver tryghed for langsigtede investeringer. Desværre misforstås ”hvile i sig selv”-princippet ofte som en ren økonomisk regulering, hvilket er en fejltolkning. Faktisk er princippet designet til at beskytte forbrugerne gennem en kompleks regulering, der sikrer, at fjernvarmeselskaberne ikke udnytter deres monopolstilling til at opkræve unødvendige priser.

Det handler ikke kun om økonomisk regulering, men også om at sikre en stabil forsyning til overkommelige priser. Det sikrer, at priserne holdes på et fornuftigt niveau gennem en række reguleringer, som kun er mulige, når selskaberne ikke udtager profit, men i stedet fungerer som naturlige monopoler. Investeringerne er meget store og også langsigtede. Det viste sit værd i 2022, da borgere med fjernvarme undgik de store prisstigninger, som ejere af naturgasfyr var udsat for.

Udviklingen på området reguleres af varmeforsyningsloven, som sikrer, at de langsigtede investeringer i f.eks. store varmepumper kun kan foretages, hvis det er den billigste grønne løsning for borgerne. På den måde holdes bestyrelserne i ”hvile i sig selv”-selskaberne i snor. Her skabes maksimal konkurrence der, hvor det betyder noget for den langsigtede fjernvarmepris, nemlig ved investeringsbeslutningen.

Det nye prisloft på overskudsvarme sætter en øvre grænse for, hvad fjernvarmeselskaber kan betale for overskudsvarme fra industrielle kilder.

Det er i princippet fornuftigt, selvom selskaberne allerede med den eksisterende regulering er forpligtiget til at vælge de billigste løsninger. Men loftet skal genberegnes hvert år og medfører derfor en usikkerhed om investeringsbeslutningerne, som i bedste fald reducerer og i værste fald dræber ethvert incitament til at investere i overskudsvarmeprojekter, for ingen kan forsvare at lave investeringer, som efter få år kan vise sig ubrugelige.

Det kan resultere i mindre tilgængelig varme til fjernvarmesystemet, og at ellers rentable projekter ikke gennemføres pga. for stor usikkerhed om risikoen. Det kan give højere omkostninger for forbrugerne. På den måde vil en regulering, som har til formål at beskytte forbrugerne mod højere priser, kunne få den stik modsatte effekt.

Der må findes en løsning, som sikrer borgerne på den ene side, og som også sikrer, at vi udnytter langt mere overskudsvarme på den anden side.

En mulig vej at gå er at stole på, at de nuværende bestyrelser overholder reglen om, at de lokalt skal købe den billigste langsigtede varmeløsning for borgerne, og derfor helt ophæve prisloftet. Vi skal lade ansvaret blive lokalt, da det er de lokale aktører, der kender de lokale forhold.

Der er en række sager rundtomkring, hvor usikkerheden på, om man bliver straffet i de kommende år pga. et justeret prisloft, forhindrer investeringer i at udnytte varme fra nye datacentre og fra industrier, som i årtier har ligget lige ved siden af fjernvarmen. Det er på tide energispildet hører op.

Lige nu barsler forligskredsen bag Klimaaftalen fra 2022 med et generelt prisloft på fjernvarme: en art forbrugerprisloft, et fjernvarmeprisloft. Det vil sætte en maksimal grænse for, hvad fjernvarmen må koste sammenlignet med en individuel varmepumpeløsning for tilsluttede borgere og virksomheder. Overholder et selskab ikke prisloftet, skal det over en periode sikre, at priserne på dets fjernvarme kommer under fjernvarmeprisloftet, og lykkes det ikke, vil eventuelle forbrugerbindinger som ”tilslutningspligten” og ”forblivelsespligten” blive ophævet.

Hvis det ender sådan, når forligskredsen er færdig med at forhandle, vil i princippet alle selskabers investeringer være i fare. Lad os sige produktionsomkostningerne i Aarhus eller København stiger som følge af forhold uden for de lokale fjernvarmeselskabers kontrol, så kan forbrugerbindingerne i disse byer blive ophævet, og forbrugerne kan forlade selskabet.

Sådanne reguleringer kan ikke blot underminere mange eksisterende investeringer, men hele fjernvarmeselskabets fundament og naturligvis også skabe betydelig usikkerhed om fremtidige projekter. Igen bør politikerne undgå at lave et forbrugerprisloft og i stedet have tillid til de lokale beslutninger og den transparens, der skal være i priserne.

I forvejen er både udvidelsen af fjernvarmenettene og udrulningen af individuelle varmepumper til erstatning for naturgasfyr voldsomt udfordret af de lave gaspriser. Lad os fjerne de sten på vejen, som vi selv kan, så vi kan øge vores forsyningssikkerhed. I rapporten ”Varmeplan Danmark 2021” dokumenteredes det, at overskudsvarmepotentialet og potentialet for geotermi er voldsomt stort. Vi kan forvente fremadrettet, at naturgasprisen vil være højere end før 2022, og at priserne vil svinge op og ned med verdensefterspørgslen.

Regeringen står nu med et kritisk valg. Ønsker man at fremme energieffektivitet gennem fjernvarme og sikre, at flere byer kan drage fordel af denne løsning, bør man støtte initiativer som det i Sønderborg og ikke skabe usikkerhed om nye investeringer og forhindre udnyttelse af overskudsvarme. Der er en risiko for, at alle fjernvarmeselskaber i Danmark bliver truet, og mange ambitiøse projekter bliver skrinlagt.