Til jer, der ikke bestod: Det er ikke jeres skyld

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kære unge i 9. klasse. Først og fremmest hjertelig tillykke med en gennemført skolegang i grundskolen og afgangsprøverne. Det er godt gået. I kan alle være stolte af jer selv.

Og til jer, som ikke har bestået dansk eller matematik og derfor ikke kan komme direkte videre på en ungdomsuddannelse. I skal vide: Det er ikke jeres skyld. Tro ikke, at det er jeres skyld.

Måske tror du, at det kun er dig, som ikke har bestået, men sådan er det ikke. I er flere – ja, faktisk mange. Det ser ud til, at ca. 12 pct. af jer ikke vil bestå jeres afgangsprøver i 9. klasse.

»It’s not your fault,« var de berømte og forløsende ord til den unge mand i filmen ”Good Will Hunting”, hvor Robin Williams var den kloge voksne.

Til jer, der ikke bestod dansk eller matematik, eller måske begge dele: It’s not your fault.

I er blevet svigtet, lige siden I trådte ind i grundskolen for første gang, da I var ca. seks år gamle. I er blevet kastet under bussen gang på gang med test og resultater, som ingen voksne alligevel tog alvorligt. Så ville I sandsynligvis have bestået alle jeres fag.

Formålet med test er at kunne hjælpe jer med det, som er svært. Men det skete bare ikke.

Det er godt 10 år med svigt fra professionelle voksne, som får (en god) løn for at være professionelle, men som desværre er uprofessionelle, når det handler om at undervise jer i at lære at læse, stave, skrive og regne.

Giv ikke op, det kan du godt lære!

Men lærerne er ikke uddannet til at undervise elever, som har vanskeligt ved de ting. Det kræver nemlig særlig efteruddannelse, og det har skolen ikke råd til at give alle dansk- og matematiklærere, og skolens ressourcepersoner har ofte travlt med selv at undervise eller teste.

Så det er som sådan heller ikke de voksnes skyld.

Alle lærere burde have lært noget om det på deres læreruddannelse. Men det har de ikke. De har gjort deres allerbedste. En del af dem har endda sagt deres arbejde op undervejs i jeres skolegang, og I har mistet gode og dygtige lærere. Måske er nogle blevet syge af stress.

Det er lærere, som ikke kunne være den lærer, som de ønskede at være for jer. Lærere, som så jeres potentiale og dygtighed, men de havde ikke mulighed for at styrke og lære jer de ting, de vidste var nødvendige i nutidens samfund.

De lærere, der blev, har undervist utrætteligt hver dag. Stået sammen med jer i tykt og tyndt. De har sikkert også gjort deres for at ændre på ting og måske bedt om mere viden og støtte for at hjælpe jer. Men de har sandsynligvis fået svaret: ”Det har vi desværre ikke ressourcer til.”

Mange af jer unge har sikkert flyttet skole. Og I opdagede, at livet på den nye skole blev lidt bedre, men aldrig helt godt. Det blev aldrig så godt som for dem, der har nemmere end jer ved at lære dansk og matematik.

Jeres forældre kom til at betale for din skolegang, og måske satte det din skole lidt under pres. Måske har jeres forældre også købt ekstra lektiehjælp, hvis I er så heldige, at jeres forældre har råd. Det kan være, at jeres forældre har knoklet for at hjælpe jer med jeres mundtlige eksamener, så jeres gennemsnit kunne tåle nogle nuller.

I kigger på jeres klassekammerater, som har bestået det hele. De stryger derudad og starter måske på et eftertragtet gymnasium til august. I har lyttet til empatiske lærere, der har sagt: ”Det er godt, at du nu kan tage 10. klasse og komme på FGU.”

Det ændrer bare ikke på, at en skole i det mindste bør kunne sørge for, at deres elever som minimum får 02 i dansk og matematik.

Det er ikke, fordi man ikke har testet og gjort ved. Og det er ikke, fordi vi ikke ved hvordan. Men man har ikke haft ressourcer til at følge med den pædagogiske og teknologiske udvikling, og man har ikke prioriteret det fra politisk hold.

Vi ved fra forskning, at nogle af nutidens unge, især piger, ofte skammer sig over ikke at være gode nok. Pigerne vender det indad og tror fejlagtigt, at det er deres skyld. Drenge vender det måske mere udad. I hvert fald ser vi mere og mere vold i skolerne i dag.

Politikere og embedsmænd har ikke prioriteret at spørge mennesker, som er uddannede til at arbejde med læse- og matematikvanskeligheder. Man ved godt, hvordan man med kvalificeret indsats kan få elever til at lære at læse, skrive og regne og dermed også ende med at bestå 9. klasse. Og hvis politikerne faktisk har spurgt disse eksperter, har de ikke lyttet, fordi løsningerne og indsatserne var for dyre.

Løsningen findes og begynder allerede i børnehaveklassen. Måske før. Men tidlige indsatser har ikke været en prioritet længe i Danmark.

Vi har set eksempler fra Lillehammer Kommune i Norge, hvor skolerne sætter ind med en intensiv og målrettet indsats i indskolingen og samtidig har et tæt samarbejde med børnehaven i overgangen fra børnehave til skole.

I Danmark har vi en test for elever i risiko for at udvikle ordblindhed, som kan anvendes allerede i børnehaveklassen. Men hvis der ikke er ressourcer til særlige indsatser for de børn, som har behov for det, er der som sådan ikke nogen god grund til at teste.

Nogle vil måske helt undlade at teste og sige: ”Vi venter og ser, om det ikke går bedre på mellemtrinnet, så er eleven mere moden.” Eller: ”Vi venter, til vi kan teste for ordblindhed sidst i 3. klasse.” Det er netop her, vi har problemet. Vi kan, bør og skal ikke vente. Det er netop denne venten, som koster meget dyrt for alle.

Vi har ligeledes brug for særlige og tidlige matematikindsatser.

Men i stedet bruger vi pengene på specialklasser og -skoler med få elever og flere lærerressourcer, PPR’s skolepsykologer, som ikke er specialister i læsning og matematik, men i psykologi og i at lave en PPV (pædagogisk-psykologisk vurdering), og derfor bliver unge diagnosticeret som aldrig før. Hvilket resulterer i, at vi får lange ventetider i psykiatrien.

Man har også oprettet nye FGU-skoler (forberedende grunduddannelser for unge mellem 15 og 25 år), som desværre heller ikke har fået de ressourcer til at ansætte og uddanne eksperter i læsning, som der er behov for. Matematikvanskeligheder tales der slet ikke om på FGU.

Det er ikke godt for nogen eller fremmende for trivslen at gå i en skole, som er baseret på, at man kan læse og regne. Børn og unge spejler sig i hinanden og opdager hurtigt, at deres klassekammerater kan noget, de ikke kan. Vores samfund forudsætter i dag, at vi kan læse og håndtere offentlige hjemmesider, sundhedsportaler og netbank og stemme til valg osv. Derfor er det meget vigtigt, at vi lærer det i grundskolen.

Man fristes til at sige: Man ligger, som man har redt samfundsøkonomisk. Der er ganske meget at samle op på efter grundskolen. Og også menneskeligt er det dyrt.

Derfor: Undskyld, kære unge. Det er ikke jeres skyld. Så hold en stor fest, og vær stolte af jer selv. I gør det godt. Klap hinanden på skuldrene.

Og til jer, som ikke har bestået: I fortjener et ekstra stykke pizza og et ekstra stort klap på skulderen. Vi ved, at I har knoklet. Også hjertelig tillykke til jer forældre. I har gjort alt det bedste, I kunne.

Jeg håber, at grundskolen må gå en lysere tid i møde for alle elever.