Regeringen har ikke overbevist Klimarådet om, at 2030-målene nås

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Danmark står over for en stor opgave med at leve op til vores klimamål i 2025 og 2030, og vi gør i vores årlige statusrapport regnskabet op for dansk klimapolitik og giver anbefalinger til den fremtidige klimaindsats.

Klimaloven pålægger Klimarådet en særlig forpligtelse til at vurdere, om opfyldelsen af klimamålet i 2030 er anskueliggjort eller ej. Ordet ”anskueliggjort” bruges ikke så meget til daglig, men vi skal vurdere, om vi anser det som tilstrækkeligt sandsynligt, at regeringens klimaindsats får os over målstregen, så vi i 2030 har reduceret udledningerne af CO₂ og andre drivhusgasser med mindst 70 pct. i forhold til 1990.

Vi kommer i rapporten frem til, at regeringens plan kan nå 2030-målet, vel at mærke hvis alt går efter planen. Der er dog en væsentlig risiko for, at flere af tiltagene i klimaindsatsen i praksis leverer færre reduktioner i 2030, end regeringen forventer. Det gælder også, selvom regeringen har arbejdet på at øge sikkerheden for, at de forventede reduktioner fra f.eks. fangst og lagring af CO₂ bliver til virkelighed. Svaret på, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at 2030-målet nås, er således ikke sort-hvidt, men samlet vurderer vi, at det endnu ikke er anskueliggjort, at målet nås.

En drivhusgasafgift i landbruget er et af de klimatiltag, der skal levere et betydeligt bidrag, men i Klimarådet er vi endnu ikke overbeviste om, at de nuværende planer kan føres ud i livet. Vi vurderer, at det bliver svært at sikre både den nødvendige klimaeffekt og en usvækket konkurrenceevne, sådan som regeringen har skrevet i sit regeringsgrundlag, selv hvis afgiften ledsages af tilskud. Politikerne er derfor enten nødt til i nogen grad at gå på kompromis med hensynet til landbrugserhvervets konkurrenceevne eller undlade at bruge en afgift som instrument. Regeringen mangler at fortælle, hvordan den vil løse dette dilemma.

I sidste uge fremlagde det såkaldte Svarer-udvalg de anbefalinger, som formentlig skal danne grundlag for den politiske beslutning om en drivhusgasafgift i landbrugsproduktionen. På linje med os i Klimarådet vurderer udvalget, at en afgift vil gå ud over konkurrenceevnen og beskæftigelsen i erhvervet. Dermed bekræfter udvalget, at det er svært at nå 2030-målet og samtidig leve op til regeringsgrundlaget.

Klimarådet har flere gange sagt, at en afgift kan suppleres af f.eks. tilskud og bundfradrag, og udvalget har fremlagt tre modeller, som i varierende grad tager hensyn til landbrugserhvervet. Model et og to minder om hinanden. Den store forskel er, at model to vil give landbrugerne et bundfradrag, som sænker det beløb, landbrugerne samlet set skal betale. Modellen leverer derfor heller ikke helt så mange reduktioner og er dyrere for samfundet end model et. Begge modeller virker dog umiddelbart som gode bud på at sætte klimaomstillingen af landbruget i gang.

Der er større usikkerhed forbundet med model tre. Den satser på store reduktioner fra en endnu umoden teknologi, pyrolyse. Nye teknologier tager typisk lang tid at få op i stor skala, og der vil næsten altid komme bump på vejen, så model tre vil være en unødvendigt risikofyldt vej at vælge mod målopfyldelse i 2030 og i øvrigt også dyrest for samfundet.

Det er uanset valg af reguleringsmodel vigtigt, at regeringen snart får vedtaget en ambitiøs regulering, som kan sikre, at landbruget reducerer sin klimabelastning. Det er vigtigt både for at nå vores klimamål, og det er vigtigt for landbruget, så sektoren for alvor kan komme i gang med omstillingen.

Snarlige reduktioner af landbrugets udledninger er også vigtige af hensyn til opfyldelsen af Danmark EU-forpligtelser. Vi er gennem EU forpligtet til at reducere udledningerne inden for især transport, landbrug og boligopvarmning med 50 pct. i 2030 sammenlignet med 2005.

Her er det vigtigt at være opmærksom på, at EU-forpligtelsen er udformet som et samlet budget for udledningerne fra 2021 til 2030, ikke blot et mål i 2030. Uret tikker således allerede, og det betyder, at udledningerne skal reduceres hurtigt, og derfor skal de politiske beslutninger træffes meget snart. Faktisk kan det blive tæt på umuligt at opfylde forpligtelsen, hvis man udsætter handling og først for alvor reducerer udledningerne lige inden 2030.

Nye opgørelser af udledningerne fra de kulstofrige jorder har igen skabt meget debat om lavbundsjorderne. Jo før jorderne bliver taget ud og udledningerne stoppet, jo bedre, men opdateringen af tallene har isoleret set bragt Danmark tættere på at opfylde klimamålet i 2025.

Hvor vi i Klimarådet tidligere har vurderet, at der var stor risiko for, at vi ikke ville opfylde målet, vurderer vi på baggrund af de nye tal, at det er sandsynligt, at 2025-målets nedre grænse på 50 pct. nås.

Der er dog stadig risiko for, at blandt andet industrien og landbruget ikke reducerer deres udledninger, som regeringen forventer. Desuden er den kommende opdatering af de kulstofrige jorders såkaldte emissionsfaktorer stadig en væsentlig ubekendt faktor, som kan trække regnestykket i modsat retning. Vi minder om, at 2025-målet er et spænd på 50-54 pct. reduktion. Jo højere vi kommer ind i intervallet, jo bedre for klimaet og jo større sikkerhed for målopfyldelse.

Selvom vi er kommet tættere på at opfylde vores 2025-mål, er der stadig brug for klimahandling. Vi har tidligere i indlægget her peget på behovet for reduktioner i landbruget, men vi har i rapporten også en række anbefalinger til regeringen.

På den korte bane handler anbefalingerne blandt andet om implementering af politiske aftaler og en forhøjelse af dieselafgiften. Regeringen har foreslået, at afgiften bliver hævet med 50 øre pr. liter, men vi anbefaler, at afgiften kommer på niveau med tyskernes og hæves med yderligere 40 øre.

Det vil dæmpe grænsehandlen betragteligt til gavn for det danske klimaregnskab, så vognmænd ikke kan spekulere i at tanke på den danske side af grænsen for at spare penge. Lastbilernes afgiftsbetaling er i dag lavere end de gener, de påfører samfundet i form af f.eks. trængsel, ulykker og forurening.

I klimaloven fastlægger det danske Folketing, at Danmark skal have en ambitiøs klimapolitik og påtage sig rollen som foregangsland. Klimarådet anbefaler i den forbindelse også, at regeringen udarbejder en strategi for at fremme klimavenlig adfærd for at reducere aftrykket fra danskernes forbrug.

Strategien bør især omhandle de områder, hvor danskerne har et stort forbrugsbaseret klimaaftryk. Det gælder f.eks. flyrejser, fødevarer og de offentlige indkøb. Målet er at gøre klimavenlig adfærd til den nye normal. I takt med at flere kommer med på vognen, vil det have en forstærkende effekt, og så får endnu flere lyst til at leve mere klimavenligt. Det kan regeringen bidrage til med en målrettet strategi, der f.eks. på fødevareområdet hjælper flere til at vælge mere grønt.

Danmark er det land, der har det højeste klimaaftryk fra forbrug i EU. Det viser den seneste opgørelse af klimaaftrykket. En strategi for at fremme klimavenlig adfærd vil derfor kunne hjælpe Danmark med ambitionerne i klimaloven om at være et grønt foregangsland.