Almen praksis er billigere end Netflix

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Hvad koster det egentlig at have adgang til egen læge?

Spørger du danskerne, så er svaret cirka 10.000 kr. om året. Det rigtige svar er, at det i gennemsnit koster 1.540 kr. pr. borger. Det viser en ny analyse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO). Det er 128 kr. om måneden og billigere end det store abonnement på Netflix.

Det kan forekomme en smule kynisk at gøre sundhed op i kroner og øre, men når vi bruger omkring 266 mia. kr. om året – altså svimlende 266.000 mio. kr. – er det vigtigt, at vi bruger pengene lige præcis dér, hvor de gør mest gavn for patienterne.

Og hvad får vi så for pengene, når vi betaler de 128 kr. om måneden til den praktiserende læge? Ufattelig meget.

Mens Netflix er en investering i serier, film, hygge og underholdning, så er almen praksis en god investering for samfundet.

Den praktiserende læge klarer nemlig 94 pct. af alle kontakter uden henvisning til et hospital, hvor behandlingen er langt dyrere.

Det gør, at de hårdtarbejdende læger, sygeplejersker og laboranter på sygehusene kan bruge deres kræfter på de patienter, som har brug for specialiseret behandling. Og det er også godt for patienten. For en indlæggelse er for de fleste langtfra en velsignelse, men noget, man helst undgår, hvis det er muligt.

Det er også godt for den enkelte at have adgang til egen læge. At have en læge, der kender dig, giver nemlig ikke bare den tryghed, som er så vigtig for mange patienter, det har også en stor målbar effekt.

Det er faktisk lidt ligesom Netflix.

På Netflix er der et stort udvalg af serier og film fra alle afkroge og hjørner af verden. Hos den praktiserende læge kan du blive behandlet og tilset for alt fra ligtorne, maveonder og eksem til hovedpine, søvnproblemer og værkende knæ. Her er det vigtigt, at det er den samme læge eller lægehus, som følger og behandler dig over tid. Jo bedre din læge kender dig, des bedre kan lægen vejlede og rådgive dig.

Det er faktisk akkurat ligesom på Netflix, hvor algoritmen bliver bedre og bedre til at give dig anbefalinger til film og serier, jo længere tid du har været på tjenesten.

Forskning viser nemlig, at jo længere tid du har kendt din læge, desto lavere er dødeligheden, antallet af akutte indlæggelser og henvendelser til lægevagten. Mere konkret viser studiet fra Norge bl.a., at ved mere end 15 års tilknytning til samme læge reduceres dødeligheden før tid med 25 pct. En forklaring på denne sammenhæng kan være, at når lægen kender patienten godt, er der større chance for, at nye symptomer bliver opfanget. Derfor skal alle danskere have en læge, de kender.

Almen praksis er altså en god investering. Det er der efter min opfattelse ingen tvivl om, og spørger man sundhedsøkonomer, så er der bred enighed om, at almen praksis er det, de kalder ”omkostningseffektivt”. På nordjysk kan det siges lettere: Man får meget for pengene.

Derfor skal vi værne om og investere i almen praksis. Alligevel har man gjort det helt omvendte siden 2011, hvor man har investeret mindre og mindre i almen praksis i forhold til sygehusene. Det er tudetosset, og der er heldigvis nu kommet en bred anerkendelse hos de kloge hoveder i sundhedsvæsenet om, at man nu skal investere i det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis.

Problemet er, at regionerne mener, at forudsætningen for flere investeringer i almen praksis er, at området skal underlægges et styringsparadigme med mere kontrol og flere mål fra regionernes side.

Men det løser næppe udfordringerne, at man indretter almen praksis efter de samme logikker, som regionerne har styret sygehuse efter. Her har man på trods af en hærskare af kvalitetskonsulenter, strategikonsulenter, innovationskonsulenter, kommunikationskonsulenter, som skal hjælpe sundhedspersonalet med strategier og kvalitetsplaner, ikke kunnet overholde patientrettighederne.

Det er sjældent, at tingene bliver løst billigere og bedre ved at stille større krav til dokumentation, registrering og kontrol til sundhedspersonalet. Og vi skal passe på. For når man først har indført bureaukrati, så er det ufatteligt svært at fjerne igen. Bare spørg jobcentrene og hjemmeplejen.

Almen praksis er ikke et perfekt system. Men grundlaget er rigtigt godt. Det er et hjørne af velfærdsstaten, hvor velfærdsydelserne bliver leveret af små selvstændige erhvervsdrivende frem for lønansatte underlagt offentligt bureaukrati.

Jeg afventer med spænding anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen og de efterfølgende forhandlinger, for der er virkelig brug for handling og for, at vi ryster posen i sundhedsvæsenet.

Jeg har klare forventninger til, at udfordringerne med lægedækning i mange egne af landet skal adresseres i de forhandlinger. Det samme skal det problem, at 7 af 10 praktiserende læger har lukket for tilgang, og det kan tage lang tid at få en tid hos lægen. Der skal også være bedre samarbejde mellem almen praksis, kommuner og hospitaler og bedre deling af data. Men først og fremmest skal vi have flere praktiserende læger. Det vil give bedre tilgængelighed, fordi den enkelte læge har færre patienter.

Og vi skal investere i den billige og effektive almenpraksis. For når vi kigger ind i krystalkuglen, bliver de udfordringer, vi har i sundhedsvæsenet i dag, kun større.

I 2040 forventes det, at hver tredje borger vil være over 60 år gammel. Og det er især andelen af 80-årige, som øges de kommende år. En patient på 60 år har cirka kontakt til sin læge 11 gange om året, og antallet stiger, desto ældre man bliver. Det skyldes især, at risikoen for at blive ramt af flere sygdomme stiger, desto ældre man bliver. Her er det vigtigt med en læge, som kender dig og kan holde styr på din medicin og din behandling forskellige steder i sundhedsvæsnet.

Står det til Det Konservative Folkeparti og et flertal i Folketinget, skal vi have 5.000 praktiserende læger i 2035 mod 3.500 i dag. Det var også vores væsentlige krav til sundhedsaftalen i 2022. Desværre har regeringen undladt at finde finansiering og lægge en plan for, hvordan man når i mål. Det er en stor forsømmelse, og det vil være en konservativ prioritering at rette op på. I almen praksis får man nemlig meget for pengene. Faktisk meget mere, end du får hos Netflix.