Klimakrisen er en sundhedskrise. Det burde Danmark fremhæve under COP28

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Klimaforandringerne er en af de største trusler mod menneskers sundhed. Det siger Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Ved COP28 er spørgsmålet om klima og sundhed for første gang på den officielle dagsorden ved en af FN’s klimakonferencer. Det anser den medicinske nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser som et afgørende skridt.

WHO estimerede allerede i 2017, at knap 12,6 mio. mennesker døde årligt som følge af miljøforurening og klimaforandringer i vand-, luft- og jordmiljø. Det svarer til hvert fjerde dødsfald på globalt plan. I dag viser forskning, at 3,6 mia. mennesker allerede bor i områder, der er stærkt udsatte for klimaforandringer.

Læger uden Grænser er i stigende grad vidne til, hvordan klimaforandringerne har skabt ekstreme vejrfænomener som oversvømmelser, cykloner, tørker og epidemier af klimafølsomme sygdomme. Og vi er vidne til, hvordan disse klimarelaterede sundheds- og humanitære kriser rammer de mest sårbare befolkninger hårdest.

En nylig rapport fra Læger Uden Grænser understreger konsekvenserne af utilstrækkelig handling i forhold til at adressere klimaforandringernes sundhedskonsekvenser.

Vores medarbejdere befinder sig ved klimakrisens frontlinje og beretter om, at sundhedsklinikker bliver oversvømmet af pludseligt stigende vandstande, hvilket medbringer vektor- og vandbårne sygdomme såsom denguefeber, chikungunya, malaria og kolera.

Særlig problematisk er udbredelsen af denguefeberen, hvor over 3,9 mia. mennesker skønnes at være eksponeret for sygdommen globalt. Denguefeberens geografiske udbredelse forventes at udvide sig yderligere i de kommende årtier på grund af klimaændringer, befolkningstilvækst, urbanisering og andre faktorer relateret til globalisering.

Vi ser også eskalerende fejlernæring samt mennesker, der bliver fordrevet og svækket i deres adgang til sundhedsydelser grundet ekstreme vejrforhold. Den mentale sundhed kommer også under pres pga. klimaskabte katastrofer – også herhjemme i Danmark, hvor man så, at flertallet af de berørte husstande oplevede psykiske følgevirkninger som stress og søvnbesvær ifm. stormfloden Bodil. Katastroferne tvinger nogle steder folk på flugt, og frygten for, hvad der vil ske i fremtiden, leder til endnu dårligere mentalt helbred.

I Sydsudan kæmper patienter med følgerne af akut fødevareusikkerhed, sæsonbestemt malaria i oversvømmelsesramte områder samt udbrud af vandbårne sygdomme som kolera og hepatitis E.

Når oversvømmelserne hindrer folk i at nå frem til behandling, organiserer Læger uden Grænser uddelinger af kanoer for at sikre, at gravide, syge, og skadede kan komme frem og blive tilset. For at holde smitten nede samarbejder vi bl.a. med meteorologer, der forudsiger, hvor og hvornår der kommer oversvømmelser.

Det centralafrikanske land Tchad er et af de steder, der er hårdest ramt af klimaforandringer og miljøforringelse, men det får næsten ingen international opmærksomhed. Landet er præget af stigende temperaturer og svært forudsigelig nedbør og kæmper med både tørke og oversvømmelser. Det leder til fejlslagen høst og forringet adgang til vand i endnu højere grad, end der er i forvejen. Læger uden Grænsers hold har her været nødt til at opskalere ernæringsprojekter året rundt, fordi underernæring nu er blevet kronisk.

I 2022 behandlede Læger uden Grænser omkring 17.000 børn under fem år for akut underernæring alene i sundhedsdistriktet Massakory. I det samme område behandlede Læger uden Grænser i de første seks måneder af 2023 over 8.000 børn under fem år for akut underernæring – næsten 1.000 flere end i samme periode i 2022.

Mens vores hold har forsøgt at tilpasse sig disse omstændigheder, forbliver det en symptombehandling af de underliggende årsager til høje underernæringstal – nemlig fødevareusikkerhed forstærket af klimaforandringer.

I Honduras har denguefeber nået epidemisk tilstand med 10.000 indrapporterede tilfælde årligt. Forandringer i de omkringliggende klimazoner fører til bedre yngleforhold for myg, samtidig med at de gængse, kemiske bekæmpelsesstrategier har aftagende effekt.

Læger uden Grænser er med til at bekæmpe udbredelse af denguefeber, bl.a. ved at pode en lokal myggebestand med Wolbachia-bakterien. Bakterien gør, at overførelse af denguevirus reduceres med op til 95 pct., samtidig med at indgrebet er miljøansvarligt, selvkørende i flere år og tilmed omkostningseffektivt.

Mens vi helt konkret ser, hvordan klimaforandringerne har konsekvenser for den globale sundhed, er der meget lidt politisk handling. Der er akut behov for at sikre, at sundhed inkluderes i alle landes klimatilpasningsplaner og -foranstaltninger samt i den globale klimaindsats og diplomati ved COP-processerne.

Der er behov for handling nu, fordi patienter verden over allerede mærker smerten: Både når sundhedsfaciliteter kollapser som følge af ekstremt vejr, og når sundhedssystemerne ikke står klar til at håndtere sygdomsstigninger, der opstår som følge af øgede forekomster af klimasensitive sygdomme.

Danmark er en klimapolitisk ambitiøs nation og har sendt en ekstra stor COP-delegation i år. Danmark har et særligt ansvar som et rigt, vestligt land med store udledninger ophobet over tid. Fortsat mangel på reduktionstiltag og rekordhøje drivhusgasudledninger har ført til yderligere global opvarmning. Det udgør en eksistentiel sundhedsmæssig trussel, især for de millioner, der lever i klimasårbare og konfliktberørte områder.

Men også i Danmark vil vi opleve flere hedebølger, højere vandstande, mere nedbør samt hyppigere og kraftigere skybrud og stormfloder – med katastrofale følgevirkninger for vores kystnation. Derfor bør Danmark gå forrest i forhold til at sammentænke den klimapolitiske værktøjskasse med sundhedsfremmende tiltag – også i humanitære kontekster.

Læger uden Grænser opfordrer Danmark til at sikre, at sundhedshensyn ikke overses i klimatilpasningsplaner og ligeledes i den netop etablerede fond for tab og skader forårsaget af klimaforandringer. Med sundhed på COP28’s dagsorden er 2023 et helt afgørende år for netop at fremme denne sag.

Der er behov for nye midler, som ikke tages fra den eksisterende udviklings- eller humanitære bistand. Disse løfter skal indfries nu – ikke i morgen. Vi står over for en klimakrise – men også en global sundhedskrise. Danmark har både et ansvar og en mulighed for at vise vejen frem, også efter COP28.