Nu vil uligheden stige igen. Det bør vi juble over

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Den første julegave, som danske arbejdstagere kan se frem til, synes at være lige om hjørnet, og gaven er fra SVM-regeringen. Gavens indhold har været kendt siden SVM-regeringens dannelse i december 2022, da det allerede fremgår af regeringsgrundlaget, at der ville blive gennemført en skattereform. Nu ser det ud til, at denne reform vil omfatte skattelettelser på omkring 10 mia. kr.

Konsekvensen af denne reform vil ikke kun betyde, at de fleste danskere kan se frem til at beholde flere af deres egne penge, men det vil også tilskynde til en moderat stigning i arbejdsudbuddet. Ikke desto mindre vil det også medføre, at den økonomiske ulighed (igen) stiger i Danmark. Skatteministeriet har nemlig afsløret, at regeringen vil bruge langt flere ressourcer på skattelettelser for de højtlønnede end for de lavtlønnede. Faktisk op til 17 gange så meget til den øverste tiendedel af lønmodtagerne som til den nederste.

Men er det virkelig et problem, at uligheden stiger?

Det er det afgørende spørgsmål, vi bør reflektere over, både individuelt og kollektivt. Er øget ulighed noget, vi skal kæmpe imod, eller er det en positiv konsekvens, der kan gavne vores samfund?

Svaret ligger i det sidste scenarie, og det kan i hovedtræk besvares med fem afgørende elementer. Samfundsøkonomien er ikke et simpel nulsumsspil.

Samfundsøkonomien er dynamisk og i stadig udvikling på verdensplan. Vi bliver stadig mere produktive og innovative, hvilket giver samfundsøkonomien mulighed for kontinuerlig vækst. Det er afgørende at forstå, at idéen om, at din nabos øgede velstand betyder din egen forarmelse, er en misforståelse. Økonomien er ikke et nulsumsspil, hvor én persons succes nødvendigvis fører til en andens fiasko. Tværtimod kan velstand sprede sig og have positive effekter på samfundsøkonomien ved at skabe flere forbrugere og incitamenter til vækst. Så selvom øget velstand kan være en individuel præstation, behøver det ikke betyde forringelse for andre, og det kan bidrage til en sund og bæredygtig økonomisk vækst, der gavner samfundet som helhed.

I Danmark og i den vestlige verden kombinerer vi kapitalisme og politisk styring i vores økonomi. Men det er kapitalismen, der er drivkraften bag den velfærd, vi nyder. Kapitalismen og det frie marked har en indbygget mekanisme, der kræver, at rigdom kun opnås ved at producere produkter eller tjenester, der skaber værdi for en bred skare af mennesker. Danske virksomheder som Lego, Bestseller og Coloplast har alle skabt deres formuer ved at tilbyde produkter, der har beriget både børn og voksne.

De personer med de højeste indkomster har skabt den mest betydningsfulde værdi. Det fremmer en konstant tilskyndelse til, at der altid vil være enkeltpersoner, der stræber efter at udvise dygtighed og hårdt arbejde for at bidrage til den størst mulige samfundsøkonomi.

Ændret befolkningssammensætning: En tredjedel af stigningen i uligheden fra 1994 skyldes ændret befolkningssammensætning såsom stigende antal ældre, flere indvandrere, flere studerende og flere højtuddannede.

Ændringer i alderssammensætningen med en stigende andel ældre kan forklare omkring 6 pct. af ulighedsstigningen. Dette skyldes blandt andet en stigning i antallet af mennesker i folkepensionsalderen.

Ændringer i uddannelsesmønstret er ansvarlige for omkring 16 pct. af stigningen i ulighed. Siden 1994 er antallet af studerende steget markant med cirka 165.000 ekstra fuldtidsstuderende, der modtager SU, som er den laveste form for offentlig understøttelse i Danmark. Når en så betydelig mængde studerende modtager den laveste form for offentlig støtte, bidrager det væsentligt til øget ulighed. Det er dog værd at bemærke, at mange studerende senere i livet opnår højere indkomster og dermed samlet set opnår højere livsindkomster.

Ca. 2 pct. af stigningen i ulighed kan direkte tilskrives øget indvandring. Når indvandrere først ankommer til landet, har de typisk en lav indkomst, da det ofte er udfordrende for dem at finde beskæftigelse, og deres produktivitet kan være begrænset.

Øget økonomisk velstand giver den enkelte mere frihed ved at udvide valgmuligheder og uafhængighed. Det giver adgang til ressourcer, forbedrer livskvaliteten og fremmer opfyldelsen af individuelle ønsker og behov. Dette skaber en følelse af personlig frihed og muligheden for at forfølge personlige mål og drømme.

Når enkeltpersoner oplever øget velstand, åbner det døren for personlig og økonomisk overskud, hvilket i sidste ende muliggør en positiv bidragelse til samfundet som helhed. Det er afgørende at forstå, at man ikke kan yde meningsfuld hjælp til andre, medmindre man selv er tilfreds og har et vis overskud.

Det er vigtigt at erkende, at det ikke nødvendigvis handler om monetære bidrag alene. Personlig tilfredshed og overskud kan også oversættes til at tilbyde tid, ekspertise og omsorg for andre. Når individer har mulighed for at fokusere på andres velfærd, er det ofte et tegn på et samfund, der trives og er i stand til at fremme et positivt, samarbejdende miljø.

Det er umuligt at måle livskvalitet i ren kapital. Hvis du køber et Legosæt til dig og dine børn, så vil den økonomiske ulighed øges. Du mister 500 kr., og Lego tjener det samme beløb. Men det afgørende er, at du køber Legosættet, fordi det har en større værdi end de 500 kr. for dig. På samme tid har Lego solgt sit Legosæt, fordi det vurderer, at det er mindre værd end de 500 kr. Så selvom uligheden stiger på papiret, vinder alle parter i denne handel.

Økonomisk ulighed er ikke negativ, når det skabes gennem frivillige transaktioner, der gavner begge parter. En sund økonomi bør have plads til ulighed, da det kan fremme økonomisk aktivitet og forbedre livskvaliteten for alle. Alle, der bekymrer sig om den stigende økonomiske ulighed, bør tage et skridt tilbage og genoverveje deres position. Ja, uligheden vil fortsat stige, men det bør ikke bekymre os det mindste. I stedet for at fokusere på ulighed bør vores opmærksomhed være rettet mod at skabe en sund og blomstrende økonomi for alle indkomstgrupper.

Vi kan ikke undgå, at uligheden stiger, da den er en naturlig følgesvend til økonomisk vækst og innovation. Tværtimod bør vi betragte det som et sundhedstegn, for det indikerer, at økonomien er i bevægelse, at folk skaber værdi og bidrager til samfundet.

I stedet for at bruge ressourcer og energi på at bekæmpe ulighed, så lad os rette vores opmærksomhed mod at skabe muligheder for alle at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at alle indkomstgrupper oplever mere vækst og velstand.

Lad os lægge misundelse og irrationel tænkning bag os. I stedet bør vi give de succesfulde og velhavende en velfortjent anerkendelse og highfive på deres rejse. Det er vigtigt, at vi værdsætter og belønner velhavende mennesker, så vi kan opmuntre flere til at forfølge succes. Det er til gavn for os alle, både individuelt og som samfund.