Det ville ikke have undret H.C. Andersen, at han er blevet overset – igen
Danmarks store eventyrdigter H.C. Andersen blev glemt i dette års forslag til finanslov. Det kendte han også til selv, med lad os ikke gentage historien, lad os lære af den.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Regeringens forslag til finansloven for 2024 er landet. Og inden for kulturlivet er det opløftende at læse, hvordan ministeren indfrier sine løfter om over 1 mia. kr. til området fordelt på interessante projekter ud fra den sympatiske kulturpolitiske holdning om, at kulturen kan være medvirkende til at afhjælpe sociale problemer. Dog er der en, der står overset tilbage: H.C. Andersen og det projekt, en gruppe forskere og formidlere har arbejdet på: ”H.C. Andersen – med fortiden ind i fremtiden”. Et projekt, der skal løfte vores verdensberømte digters enestående værk ind i fremtiden ved at sætte ind med digitalisering, oversættelse, samarbejde med kunstnere og erhvervsliv og nytænkt undervisning og formidling i et tæt samarbejde mellem Syddansk Universitet og Museum Odense.
At blive overset i sit hjemland var ikke en oplevelse, der var fremmed for Andersen. Da han i 1843 på en tur til Paris hørte, at et af hans teaterstykker var blevet udpebet ved premieren, skrev han et harmdirrende brev til sin veninde Henriette Wulff, hvor det blandt andet hedder: »Her, i den store fremmede By, staae Europas bekjendteste og ædleste Aander kjærligt omkring mig, møde mig som Beslægtede; og i mit Hjem, sidder Drengene og spytte paa mit Hjertes bedste Skabning!«
Så galt står det dog heldigvis ikke til i dag. Vi har mødt stor interesse for projektet, haft et vellykket foretræde for Folketingets Kulturudvalg, og i foråret var vi så heldige at modtage 1 mio. kr. fra Kulturministeriet til at holde projektet i gang. Tak for det! Vi knokler også på livet løs med privat finansiering og har modtaget generøs støtte fra Augustinus Fonden og andre gode kræfter.
Men vi mangler stadig den afgørende statslige bevilling til at gennemføre projektet i sin helhed. Den danske stat har nu en oplagt mulighed for at tage ansvar for den mest kendte dansker gennem tiderne, H.C. Andersen, og sikre hans enestående kulturarv på samme måde, som man har sikret arven efter Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvig med støtte til digitalisering, undervisning og formidling.
H.C. Andersen har meget at byde på og give vores nutid! Overalt i Andersens univers er der muligheder og perspektiver. Eventyrene og historierne kan medvirke til at udvikle læseres empati, mellemmenneskelige forståelse og sociale bevidsthed. Men også i en udvidet forstand kan H.C. Andersens tekster hjælpe os med at finde og forstå os selv, hinanden og vores plads i nutidens fællesskab.
Netop nu er vi i Odense ved at sætte gang i et læse-skrive-værksted for børn og unge på Odense Universitetshospital. De skal læse, skrive, tegne og klippe ud fra Andersens eventyr og slet og ret få et bedre velbefindende. Værkstedet gennemføres med en anden mindre bevilling, men vi har brug for alle interesserede og moralsk støttende politikeres kontante opbakning til projektet.
Vi bruger de penge, vi fik i foråret af Kulturministeriet, til at se nærmere på H.C. Andersen og teknologien gennem digitalisering af tre eventyr: ”Den store Søslange”, ”Om Aartusinder” og ”Kometen”. Eventyrene behandler på hver deres måde spørgsmål om teknologi, naturvidenskab og menneskets manipulering af naturen. De har derfor stor interesse for dansk teknologi- og naturhistorie. De tre eventyr vil tillige blive omdrejningspunkt for undervisningsmateriale udviklet af Museum Odense, der handler om, hvordan H.C. Andersen i sin skildring af teknologi og teknologihistorie røber en økologisk bevidsthed og skepsis over for det moderne samfunds ulemper, som vi kan lære meget af.
De tre eventyr viser, hvor mærkeligt det er med H.C. Andersens eventyr – netop som man tror, at nu har man fattet pointen, trækker fortælleren tæppet væk under en, og man ser op i en svimlende højde af muligheder eller ned i en skræmmende afgrund af det rene og skære ingenting. Det gælder særligt Andersens fortællinger om den moderne teknologi, som han nærede begejstring og mistillid til.
Han dyrkede jernbanernes ”dampdrage”, drømmen om fremtidens flyrejser og stirrede entusiastisk ind i den myldrende miniverden, som et mikroskop kan afsløre. Han var betaget af sin tids teknologi, men også kritisk. Samtidig med at han i ”Om Aartusinder” sprudlende fortæller om fremtidens hurtige rejser i luftskibe, leverer han også en skarp dom over en kommende masseturisme, hvor ingen har tid til andet end at haste videre til seværdigheder såsom de sørgelige resterne af Peterskirken. På samme måde som europæerne i Andersens samtid med en følelse af egen betydning rejste ud for at se »Sydasiens hensmuldrende Herligheder«, vil amerikanerne en dag komme flyvende for at kaste et hurtigt blik på Europas forfaldne ruiner og udtørrede landskaber. Så meget for den europæiske kolonialistiske selvfølelse og de teknologiske velsignelser! Der er ofte en krølle på den teknologiske tematik hos Andersen, hvor fortælleren med sit særlige glimt i øjet hvisker: ”Tænk dig om! Se mulighederne, men også problemerne.”
Hos Andersen repræsenterer den moderne teknologi menneskets storhed og dets potentielle fald. I ”Den store Søslange” introduceres læseren for et fiskesamfund, der bor på Atlanterhavets bund. En dag synker en lang ting ned på havbunden, som fiskene stiller sig undrende over for.
Senere forklares det, at det drejer sig om et af de telegrafkabler, der nedsænkedes mellem Europa og USA i 1850’erne. Fiskene reagerer med nysgerrighed over for kablet, forsøger at placere det som en skabning af deres egen art og indpasse det i deres økosystem, så godt de nu kan. Historiens slutning ser ud til at prise menneskets opfindsomhed i høje toner.
Men billederne peger i andre retninger, da fortælleren både sammenligner kablet med slangen i Paradis og kalder det en velsignelsens Midgårdsorm. I nordisk mytologi repræsenterer Midgårdsormen ikke en velsignelse, men tværtimod et varsel om Ragnarok – den fuldstændige undergang! Mistanken er, at mennesket med sine teknologiske frembringelser kan fristes ind i hybris, en søgen ud over sine begrænsninger, hvilket kan få fatale konsekvenser for både mennesket, havet og Jorden.
Det er det filosofiske dilemma, teknologien stiller mennesket i, og som forfatterskabet arbejder med. Andersens beskrivelse af teknologi og videnskab viser en anden side af den kendte eventyrforfatter, hvor hans begejstring, men også kritiske stillingtagen til sin samtids teknologiske udviklinger, kommer frem. Det er ganske tankevækkende, at fortællingen også sætter spørgsmålstegn ved, hvad mennesket overordnet vil bruge sin søslange til – hvad er den, og hvad er den ikke ?– spørger havdyrene på Hamlets sæt og vis. Hverken menneskene eller søslangen svarer – de kommunikerer uden at tænke sig om. Det kan vi så tænke over!
Det er den aktualitet, vi i ”H.C. Andersen – med fortiden ind i fremtiden” vil udfolde og sætte i spil. Men vi har brug for statslig støtte til at komme videre. Den hjemlige anerkendelse lod vente på sig i Andersens samtid. Lad os ikke gentage historien, lad os lære af den.