Fortsæt til indhold
Kronik

Rygtet om den sociale mobilitets død er stærkt overdrevet

Kvinderne er løbet fra mændene, når det gælder uddannelse. Det forklarer måske også, hvorfor netop unge kvinder er så stressede.

Keld HolmForedragsholder, formand, Selskabet for fremtidsforskning, Charlottenlund

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det er helt afgørende for et samfunds selvforståelse og sammenhængskraft, at man har tiltro til, at det er muligt at gøre fremskridt også uanset social baggrund. I USA har man i mange år haft den amerikanske drøm som en bærende fortælling. Den har været helt central for den amerikanske kultur og amerikanernes selvforståelse siden landets grundlæggelse.