Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Midt i ulykkerne i Ukraine er der også lyspunkter

Genopbygningen af Ukraine efter krigen giver enestående muligheder for at bryde med det gamle og tænke i nye baner for at skabe et helt nyt samfund.

Krigen i Ukraine hører op. Det kan vare længe, men det sker. Det bliver igen hverdag i Ukraine. Ikke den samme, men hverdag – og måske en helt ny slags? Huse, bygninger, broer, jernbaner, hospitaler, skoler, fabrikker og meget andet er smadret. Vi har på tv set et land blive bombet sønder og sammen. Titusindvis af mennesker er dræbt. Masser af mennesker er traumatiserede, sårede og invaliderede. Mennesker, familier og byer lider enorme smerter. Landet lider. Der bliver et før og et efter den 24. februar 2022. Og der bliver et før og et efter den dato, hvor krigen hører op. Præsident Zelenskyj vil for eftertiden stå som et ikon, som et nationalt samlingspunkt og et internationalt forbillede.

Den anden side af disse billeder er et folk med en enorm styrke og kampvilje; et land og et folk med en imponerende vilje til frihed og selvstændighed. Et land med et parlament og kommunalbestyrelser med folkevalgte medlemmer, der fungerer og er trådt i karakter i lyset af den forfærdelige krig.

Ukraine skal videre. Og det skal Rusland selvfølgelig også. Rusland er, uanset hvordan vi vender og drejer det, en del af helheden; Rusland er en del af de større økosystemer, som også Ukraine og andre europæiske lande er dele af. Hvordan bliver Rusland en del af den helhedstænkning, som vi er nødt til at mestre, når ikke blot Ukraine, men også Rusland i én eller anden forstand skal genopbygges? Europa er en helhed, der selv er en del af endnu større helheder. Til syvende og sidst handler det om holistisk økosystem-tænkning.

Hvad skal der ske i Ukraine nu og i årene efter krigen? Hvem skal bestemme? Beredvilligheden i en lang række lande, organisationer, banker, fonde m.m. til at hjælpe og investere er og vil være enorm. Penge og hjælp strømmer ind i landet. Et ukrainsk genopbygningsråd er allerede etableret og arbejder. Landet vil blive genopbygget. Byer vil blive genrejst, broer bygget, boliger, universiteter og skoler genopbygget. Men hvordan, efter hvilke værdier og regler og med hvilke resultater?

Som altid, når der er tale om genopbygning, er der også forretningsmuligheder – og også en nødvendighed for, at virksomheder af mange slags træder til.

Vil det – på godt og ondt – blive det gamle Ukraine med et ungt demokrati, oligarker, social fremgang, ulighed, fattigdom og korruption? Eller et helt andet Ukraine? Hvilke former for retsopgør skal der finde sted i et land, hvor man må formode, at der vil være uhyre mange konflikter, forbrydelser og opgør, der skal opklares, afklares og afgøres ved retssager og retsinstanser.

Hvad skal være styrende i disse processer? Hvilke værdier? Hvilke visioner skal leve og være vejledende for de initiativer, organisationer og institutioner, der allerede findes og etableres for tilfældet, og som bliver levende og bestemmende for den udvikling, der vil finde sted?

Ukraine kan blive genopbygget, således at meget både i princippet og i praksis vil blive som før. Dette europæiske land med en dramatisk, omskiftelig og meget smertefuld historie. Før den 24. februar 2022 var Ukraine et skrøbeligt demokrati, men også et samfund i bevægelse, i udvikling væk fra korruption, dominerende oligarker og ulighed. Der var en klar udviklingsretning. Danmark har ydet en stor indsats her. Dette udviklingsspor kan Ukraine komme tilbage på, måske på nye, intensiverede og måske endnu bedre måder. Men kan der også ske det, at oligarkerne bliver endnu rigere, uligheden endnu større? Nogle kræfter i det ukrainske samfund vil givetvis arbejde for det sidste.

Man kan forestille sig, at der opbygges et helt andet slags samfund, et samfund, der f.eks. opbygges med FN’s 17 verdensmål som ledestjerne, et slags mønstersamfund, ideelt set en udviklingsproces, der aldrig før er set. Vi taler om begrebet ”Build Back Better” eller ”Build Forward Better”. Det er den tænkning, jeg i virkeligheden her antyder, men nu i en situation, som vi måske aldrig har set, nemlig et skrøbeligt og demokratisk europæisk land, der skal genopbygges efter en krig, men potentielt på helt nye – aldrig før sete – måder. I virkeligheden en fantastisk situation og mulighed.

Europa efter Anden Verdenskrig var i en lignende situation. Den amerikanske Marshall-hjælp til det krigshærgede Europa blev i sin tid givet på betingelser. Bl.a. var OEEC et resultat af Marshall-hjælpen og den organisering, der var en del af planens realisering. Beregninger rapporteret i Foreign Affairs for nylig viser, at Marshall-hjælpen til Europa efter Anden Verdenskrig omsat til aktuelle kurser var på omkring 6.300 mia. kr. Det var også en del af Marshall-hjælpen, at danske og europæiske virksomheder og ledere lærte sig amerikansk ledelse, management og management science, dvs. rationalisering og matematiske modeller anvendt til styrings- og ledelsesformål. Marshall-hjælpen og den ny-industrialisering af Europa og europæisk erhvervsliv, der fandt sted med og blev initieret og forstærket af denne hjælp, var vel i virkeligheden begyndelsen til Den store Acceleration, der karakteriserede sidste halvdel af 1900-tallet?

Ved Marshall-planen var der én giver og adskillige modtagere. I Ukraines tilfælde vil der være mange givere og én modtager. Hvordan kan og skal dette organiseres? Hvilket land skal der komme ud af alt dette?

Vi ved, at mange allerede arbejder med disse spørgsmål. Som eksempel: I London har CEPR, Center for Economic Policy Research, allerede udarbejdet en rapport for genopbygning af Ukraine. Den er skrevet af økonomer og bygger primært på erfaringer fra andre lignende situationer, udover Marshall-hjælpen genforeningen af Øst- og Vesttyskland samt krigene i Irak og Afghanistan. Det er en mere klassisk form for rekonstruktion, der her foreslås, end den kreative, læringsbaserede, åbne og bæredygtige form for genopbygning, som ”Build Back Better”-tænkningen går ud på.

Et andet eksempel: I juli i år holdes der i Lugano i Schweiz en international konference, Ukraine Recovery Conference, URC 2022, med deltagelse af en række donorlande, og hvor spørgsmålet netop er, hvorledes det enorme hjælpearbejde skal organiseres og praktiseres. Og som et sidste eksempel har EU etableret The Ukraine Solidarity Trust Fond, der bl.a. skal administrere økonomiske EU-støttemidler til en bred vifte af genopbygningsindsatser.

Som altid, når der er tale om genopbygning, er der også forretningsmuligheder – og også en nødvendighed for, at virksomheder af mange slags træder til. Der er givere (donorer), långivere og investorer og på den anden side virksomheder af mange slags, der skal udføre allehånde former for opgaver. Det er indlysende, at en række danske virksomheder har betydelige kompetencer og muligheder for at medvirke her.

Beregninger fra Foreign Affairs peger på, at genopbygningen i Ukraine, vurderet ud fra dagens situation, vil koste 3.500 mia. kr. Vi ved, at Danmark er blevet bedt om at være en primær hjælp for den ukrainske havneby Mykolajiv, når denne by skal genopbygges. Det var det, præsident Volodymyr Zelenskyj bad om, da han holdt tale for Folketinget. Arbejdet og samarbejdet er i gang.

Man må forestille sig, at der uden for Ukraine i forskellige sammenhænge etableres andre organisatoriske konstruktioner, der intensiverer og fortsætter de nævnte processer på de niveauer og inden for de områder, som er relevante og nødvendige, herunder FN, EU, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond etc.

Også i Ukraine skal der etableres organisationer og systemer, der kan stå for, kan administrere, kan træffe beslutninger og kan samarbejde med bl.a. de internationale organiseringer, der etableres for konkret denne situation. Et Genopbygningsråd er som nævnt allerede etableret, og det skal muligvis udbygges og suppleres. Måske til en ukrainsk organisation for økonomisk, bæredygtigt og socialt samarbejde og udvikling. Midt i alle ulykkerne er der også lyspunkter og muligheder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.