Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
  • For abonnenter

I euforiens skyggeland

Alle tager åbenbart stoffer. Men jeg forstår ikke hvorfor. Faktisk synes jeg, det er det mest uhyggelige, man kan inficere sindet med. Min hjerne slår gnister. Hvor forsvinder I allesammen hen?

Artiklens øverste billede
Jeg kan sagtens smøre fakta​ og fornuft sammen, men mine følelser sopper i noget, der svier. Måske fordi jeg har set, hvordan kemien kan ætse den, man holder af. Hvordan den besætter hjernen og tager hjerter som gidsler, skriver Nana Langhoff. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Jeg forelskede mig for nylig en formiddag, men det var først i midnatstimen, at jeg vidste det. Følelser er jo noget, der gror om natten. Ligesom myg og mægtige minder. Sådan har sortsværen det med at suge timerne ud af tiden. Men da han hviskede det i sommermørket, spredte mine tanker sig som en vifte. Han tog stoffer. Bare en gang imellem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.