Elefanten i hjemmekontoret
Coronapandemien har lært os at arbejde på nye måder. Men selv om hjemmearbejde har meget på sig, og selv om mange ønsker at fortsætte med det, så har det også klare ulemper, f.eks. i form af mistet kreativitet og øget ensomhed.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Nej, overskriften er ikke en slet skjult reference til Gallups nylige rundspørge, der konkluderer, at en tredjedel af danskerne har lagt sig ud under coronapandemien.[i] Jeg tror i øvrigt, tallet er større, men det lader vi ligge, ligesom elefanten, som jeg dog vender tilbage til. Først en anden reference.
I maj sidste år, lige efter pandemiens første bølge, annoncerede Twitters CEO, Jack Dorsey, at ingen af koncernens medarbejdere behøvede at ulejlige sig med at komme tilbage på kontoret, altså nogensinde. De kunne arbejde, hvor de ville.[ii] Ikke overraskende gav udmeldingen stort virvar og opmærksomhed, primært positiv. Folk elsker nemlig hjemmearbejde.
En ny undersøgelse fra Harvard Business School viser, at 81 pct. af de adspurgte enten ikke ønsker at komme fysisk tilbage på arbejdspladsen overhovedet, eller at de foretrækker en hybridløsning. Blot 18 pct. ønsker at møde ind hver dag.[iii] Begejstringen fra medarbejderne har fået en lang række virksomheder til at følge Twitters eksempel med helt eller delvist hjemmearbejde uden udløbsdato. Herhjemme er Danske Bank og Codan to velkendte eksempler på virksomheder, der kommunikerer proaktivt om mulighederne for hjemmearbejde flere dage om ugen.
Der er bestemt også fordele ved hjemmearbejde. Jeg har selv prøvet det gennem fem år, hvor jeg boede i København og arbejdede for en virksomhed i Aarhus. Med små børn var det dejligt at kunne arbejde hjemmefra hver onsdag, så jeg blot skulle være væk fra familien to dage ad gangen.
Ingen af yderpolerne er optimale i sig selv, og slet ikke fem dage på hjemmekontoret. Det viser den stigende ensomhed med al tydelighed.
Onsdagen blev mit afbræk midt på ugen, hvor jeg havde ro til at svare på mails, læse og udarbejde materiale til møder og fordybe mig i forskellige projekter, som krævede fokus. Det var en god og produktiv dag, som gav mig mulighed for at arbejde på en anden måde end dagene på kontoret, der typisk var pakket med møder, og hvor der hele tiden var udvekslinger af forskellig art med medarbejdere og kolleger.
Den faste ugentlige hjemmearbejdsdag fungerede godt for mig, både personligt og arbejdsmæssigt. Og uden den mulighed havde jeg næppe kunnet arbejde 300 km hjemmefra i fem år. Men alt med måde, og det gælder også hjemmearbejde. Det fysiske samvær på arbejdspladsen har nemlig en række helt evidente fordele, og samarbejdet er afgørende for kulturen i enhver virksomhed. Der sker simpelthen mere, når mennesker er sammen, end når vi er isolerede.
Som min tidligere kollega og nuværende CEO i Danske Commodities, Helle Østergaard Kristiansen, for nylig udtalte til Finans, så har hjemsendelserne haft en negativ effekt på idéskabelsen og innovationen: »Når al kommunikation foregår digitalt, har man en tendens til at blive meget konkret, og derfor udebliver mange af de små uformelle snakke, som ofte er der, hvor en ny idé ser dagens lys (...) Meget innovation opstår i de små magiske øjeblikke, og dem har vi manglet længe«.[iv]
Ud over at hjemmearbejde ikke er fordrende for innovationen, nytænkningen og dynamikken, så har det også en psykosocial slagside. Harvard Business Review har for nylig konkluderet, at ensomheden blandt medarbejdere er steget markant som følge af hjemmearbejdet under coronapandemien.[v]
De sociale og sundhedsmæssige konsekvenser af ensomhed er velkendte og ensidigt negative, så hvorfor er hjemmearbejdet egentlig så populært? Eller rettere: Hvorfor er lysten til at vende tilbage til arbejdspladsen så lille, når vi sidder derhjemme og er ensomme?
Det bringer mig tilbage til elefanten i rummet. For er hjemmearbejdet i virkeligheden så populært, fordi vi får mere tid til andre ting end arbejde, og fordi vi nyder, at ingen kan kontrollere, hvor meget vi reelt arbejder? Trods brodne kar, tror jeg ikke, at dovenskab og muligheden for at springe over, hvor gærdet er lavest, er den primære grund til hjemmearbejdets popularitet. Jeg tror snarere, det skyldes, at flertallet er drevet af den umiddelbare gevinst ved at slippe for besværet med at stryge skjorten og køre ind på kontoret, idylliseringen af den total frihed til at arbejde, hvor og hvornår man vil, og en manglede forståelse for, hvad der reelt skaber arbejdsglæde, trivsel og den fede kultur.
Selv om virksomheden kan spare noget husleje, og selv om medarbejderen kan konvertere køreturen til andre gøremål, så overskygger de negative effekter ved manglende kollegialt samvær i vid udstrækning fordelene ved, at vi allesammen sidder spredt på hver vores hjemmekontor. Det kan være svært lige umiddelbart at se de negative konsekvenser, især for den enkelte medarbejder, der bare nyder friheden.
Men på længere sigt er jeg ikke i tvivl om, at slagsiden for innovationen, trivslen og arbejdskulturen vil være mærkbare, hvis hjemmearbejdet bliver den nye norm. Så vi skal tilbage på jobbet, i hvert fald størstedelen af tiden. Men det er ikke nogen nem opgave.
Vi er vanemennesker, og ligesom mange var frustrerede, da de blev sendt hjem for et år siden og havde svært ved at vænne sig til hjemmearbejdet, så er det nu en udfordring for lederne at lokke deres medarbejdere tilbage. Jeg var sammen med en gruppe virksomhedsejere for nylig, der enstemmigt sagde, at de baksede med at få deres medarbejdere ind på kontoret.
Især dem, der i coronakampens hede og måske inspireret af Twitters CEO havde kommunikeret, at folk kunne arbejde, hvor de ville, så længe opgaverne bare blev løst. Det kan være svært at skifte holdning og indrømme det, men det var nu alligevel min anbefaling til erhvervslederne:
- Erkend, at du er blevet klogere og nu ser mere nuanceret på hjemmearbejdets muligheder og begrænsninger.
- Tydeliggør dine forventninger til, at medarbejdere tilbringer tid på kontoret sammen med deres kolleger (for deres egen trivsels skyld og af hensyn til innovationen og kulturen).
- Omfavn fordelene ved hjemmearbejde, og hjælp den enkelte medarbejder med at planlægge den optimale ugerutine baseret på arbejdets karakter.
- Vær et godt forbillede for en hybrid arbejdsform med kombineret hjemme- og kontorarbejde.
- Kommuniker så ofte som muligt fordelene ved det fysiske samarbejde og den deraf følgende innovation, dynamik og arbejdsglæde, og sørg i det hele taget for, at det er fedt for medarbejderne at komme på arbejde.
Det gode og produktive arbejdsliv er helt sikkert en hybrid af fysisk samarbejde/tilstedeværelse og selvstændigt arbejde hjemmefra. Ingen af yderpolerne er optimale i sig selv, og slet ikke fem dage på hjemmekontoret. Det viser den stigende ensomhed med al tydelighed.
Indtil vi er blevet endnu klogere på den optimale arbejdsform, vil jeg fraråde erhvervsledere at kaste sig ud i populistiske udtalelser om total frihed ligesom Twitters CEO. De kommer med stor sandsynlighed til at bide ordene i sig igen, når konsekvenserne af isolationen ude i alle hjemmekontorerne for alvor viser sig i medarbejdernes trivsel og i virksomhedskulturen.
Referencer:
[i] https://www.berlingske.dk/samfund/saa-mange-danskere-har-taget-paa-under-coronakrisen-det-er-et-kaempe
[ii] https://www.forbes.com/sites/jackkelly/2020/05/13/twitter-ceo-jack-dorsey-tells-employees-they-can-work-from-home-forever-before-you-celebrate-theres-a-catch/?sh=11c8ba072e91
[iii] https://hbr.org/2021/06/how-to-lead-your-team-through-the-transition-back-to-the-office
[iv] https://finans.dk/oauth2/login-landing.jsp?error=access_denied&error_description=no%20user%20logged%20in&state=19f0ca251b9c4b3b96f5bf26201683e7
[v] https://hbr.org/2021/06/employees-are-lonelier-than-ever-heres-how-employers-can-help