- For abonnenter
Hvis vi lukker øjnene for et brutalt styre i vores baghave, accepterer vi overgrebene
Oprøret mod Hvideruslands leder, Lukasjenko, er tættere på, end vi tilsyneladende aner. EU’s ydre grænser er blevet til civilisationens ydre grænse. Ligegyldigheden opstod formentlig under flygtningekrisen, hvor vi fik en politisk dagsorden om, at det, der sker ”helt derude”, ikke er vores bord. Nej, men det kan meget hurtigt ende med at blive det.
Lad os antage, at samtlige 7.500 indbyggere i Bjerringbro blev anholdt og proppet ind i snævre fængselsceller, ydmyget, voldtaget og gennembanket. Lad os sige, at det skete, fordi de fredeligt havde demonstreret for frie valg.
EU’s reaktion eller mangel på samme afslører også, at de tektoniske plader i geopolitikken er ved at forskubbe sig.
Læg dertil, at en tilforordnet, som ikke ville blåstemple den åbenlyst forfalskede valghandling, blev fundet død i Gudenåen. Og lad os ydermere forestille os, at EU sagde, at der ikke var nogen grund til at
