- For abonnenter
Jeg skiftede bonede ministeriegange ud med malkekøer og et whiskydestilleri
For tre år siden stod min kone og jeg og krammede og græd midt i stuen i vores drømmehus i København. Vi havde lige truffet valget om at lægge byen bag os og flytte til Thy.
Jeg har altid været ret bevidst om de valg, jeg har taget i mit liv. Jeg har uddannet mig i statskundskab og arbejdet målrettet på de bonede ministeriegange mod min første lederstilling. Jeg har stiftet en dejlig familie med min kone Marie. Vi har trodset det københavnske boligmarked og renoveret en villa i Brønshøj i cykelafstand til vennerne, arbejdet og det fantastiske byliv i København.
Vi har holdt snuden i sporet – måske med et lille sving til højre eller til venstre undervejs – og ad den vej opnået mange af de ting, vi har ønsket os og sat os for. Men nogle gange står man ved en skillevej, hvor man må overveje, om hesten skal sadles helt om og – i vores tilfælde – skiftes ud med 200 jyske malkekøer, 450 hektar økologisk landbrugsjord og drømmen om et whiskydestilleri på svigerfamiliens slægtsgård i Thy. For tre år siden tog vi valget og kastede os måske for første gang rigtigt hovedkulds ud i noget helt nyt.
Man husker nogle gange stemninger bedre med musik. Min kone forbinder de dage med Nephews ”En Wannabe Darth Vader”. Der er vist ingen dybere mening med teksten, men for os var det et billede på, at vi skulle finde en portion fandenivoldskhed i os selv, før vi turde brænde vores broer og rejse til Jylland. Der gik naturligvis mange overvejelser forud. Men uanset hvor mange gange vi oplistede fordele og ulemper – føltes det lidt ligesom at skulle vælge mellem to personer, man er virkelig forelsket i. Man må tage et valg, men hvordan undgår man at vælge forkert? Jeg har faktisk stadig ikke noget rigtig godt svar på det.
Til gengæld tror jeg, at mange har den fordom om udflyttere fra København, at vi længes væk fra et liv i stress og jag i storbyen med opskruede boligpriser, lange arbejdsdage og store børneinstitutioner. Til en hverdag med mere frihed og tid til nærvær. Det er på sin vis også sandt. Vi håbede at finde en anden balance mellem familie og arbejde, når vi kunne bo og arbejde samme sted og selv bestemme over vores arbejdsliv. Og havde bedsteforældrene tættere på til at aflaste i hverdagen. På den anden side holdt vi meget af travlheden og bylivet og havde bestemt ikke planer om at lægge ambitionerne på hylden. Nærmest modsat – hvis vi skulle gøre det her, skulle det være vores livs iværksætterprojekt! Men det ville da være fantastisk, hvis de kræfter, vi lægger i vores arbejde, også kunne bygge noget op for os selv. Det var visionen om, hvad Thy Whisky og slægtsgården Gyrup kunne gøres til, som trak i os.
Vi satte os for – sammen med Maries søster og hendes mand – at bygge et destilleri til Thy Whisky, som dengang var en lille whiskyproduktion af gårdens eget korn, som Maries far havde startet fem år tidligere. Som led heri skulle vi også bygge et malteri, som skulle levere økologiske råvarer til whiskyen og til andre mikrobryggerier og destillerier med både