Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kære nye regering, hvad med lidt venlighed over for nye statsborgere?

Processen for at blive dansk statsborger er så bureaukratisk, kompliceret og glædesløs, at den naturlige reaktion er at føle sig som uønsket andenrangsborger.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Som ny dansk statsborger bliver man et helt og fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Det betyder meget for et menneske at føle, at man hører til. Omvendt vil vi som samfund gerne have, at indvandrere anerkender demokratiet og desuden har hjertet med. Sådan er det heldigvis også for de fleste til glæde for begge sider.

Både som ansøgere om statsborgerskabet, som nye danskere og som frivillige med at hjælpe andre til at blive danske statsborgere har vi dog oplevet, at processen fremmer det modsatte. Den er så bureaukratisk afvisende, kompliceret og fuldstændig glædesløs, at følelsen af at være en uønsket andenrangsborger er den naturlige reaktion. Efter næsten tre års ventetid uden rettigheder forventes taknemmelighed for modtagelsen af statsborgerskabet som »en helt særlig gave«. Sådan bliver det tit omtalt af politikere.

”Gaven” bliver nu yderligere gjort afhængig af et tvangshåndtryk med en repræsentant for statsmagten. Det betyder en forsinkelse med endnu et halvt år (i gennemsnit), efter at ansøgerne efter mindst et, ofte flere årtier her i landet har opfyldt alle krav. De er selvforsørgende, gældfrie, har ingen truende pletter på straffeattesten og desuden bestået prøver i dansk sprog og samfundsforhold. Så er der også en del, som af forskrækkelse slet ikke tør ansøge, opgiver undervejs eller anser proceduren for at være så ydmygende, at de ikke vil udsætte sig selv for dette. Tilgangen til statsborgerskab burde derfor vendes om.

Vi burde proaktivt opfordre borgere, der har permanent ophold her i landet, til at blive fuldgyldige medlemmer af fællesskabet og hjælpe dem. Kære nye regering, vi håber, at I vil overveje en mere imødekommende tilgang, der giver vores medborgere lyst til at blive danske statsborgere. Rundt omkring i verden findes der gode eksempler på, hvordan man med en lille indsats og positive symboler kan opnå bedre integration.

I Canada modtager nye statsborgere et brev fra ministeren for immigration, flygtninge og statsborgerskab, Ahmed Hussen. Han kom til landet som 18-årig somalisk flygtning. I brevet ser Hussen tilbage på den dag, hvor han selv opnåede canadisk statsborgerskab, og ønsker de nye statsborgere tillykke. Samtidig fremhæver han at være stolt over, at de nu deler statsborgerskab med ham.

Lad os udvise venlighed og tillid over for dem, der kommer, og lad os fortælle dem, at vi sætter pris på deres bidrag til samfundet. Samtidig kan vi sagtens påpege, at flygtninge og migranter selv har ansvar for deres økonomiske og sociale situation og integration.

Et andet eksempel, som viser en konstruktiv og positiv tilgang til nye statsborgere både med ord og i handling, kommer fra Hamborg. Byen med sine næsten to millioner indbyggere har som tysk delstat ansvaret for behandlingen af ansøgninger om statsborgerskab. For et par år siden sendte delstatsregeringen et venligt brev til alle udenlandske medborgere, som havde permanent opholdstilladelse og tilstrækkeligt mange års ophold i Tyskland.

Den daværende borgmester, Olaf Scholz, skrev personligt, at han »direkte ville opmuntre« alle til at søge statsborgerskab, når deres naturlige svar på spørgsmålet om hjemsted var Hamborg: »Vi bor alle sammen i fællesskab i Hamborg og i Tyskland. Det er væsentligt for demokratiet og fællesskabet, at alle, der arbejder og lever her med deres familie, og derfor gerne vil have indflydelse på det, der sker, får statsborgerskab for at kunne få den ønskede indflydelse«.

I en velkomstceremoni fremhævede borgmesteren de positive konsekvenser for begge sider og sagde direkte til de nye statsborgere: »Med jeres baggrund, jeres erfaringer og jeres kulturelle selvforståelse beriger I vores egen selvforståelse.« Derfor så han heller ikke nogen anledning for, at de nye statsborgere skulle »glemme egne rødder«.

Der står praktisk handling bag de venlige ord: Delstaten startede for over 10 år siden et projekt, der kan oversættes med “Hamborg, min havn – Tyskland, mit hjem”. Delstatsregeringen har ansat en projektkoordinator for frivillige statsborgerskabsvejledere. I samarbejde med myndighederne afholdes der kurser for de frivillige, der selv er blevet statsborgere, har en juridisk baggrund eller bare er interesserede i emnet. Efter at være helt opdaterede på gældende ret og sagsbehandlingsprocedure kan de frivillige kvalificeret vejlede interesserede udlændinge, som ønsker at opnå statsborgerskab.

Det er et tiltalende koncept i en positiv ånd, som den nye regering gerne må kigge nærmere på. Vi er mange frivillige mange steder i Danmark, der er parate til at samarbejde. Begrundelserne for at søge om statsborgerskab er meget individuelle, og reglerne er enormt komplicerede. Snubletråde er der mange af, og selv højtuddannede ansøgere misforstår den omfattende cirkulæreskrivelse med reglerne for at kunne opnå statsborgerskab. Det er en jungle, som delvis er uigennemskuelig og af og til virker ret og slet skør. Eksempelvis når man skal oplyse »alle udlandsophold inklusive weekendudflugter de sidste 12 år«.

Informationen på ministeriets hjemmeside er klart blevet bedre, siden Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2015 overtog indfødsretten fra Justitsministeriet. Men der mangler fortsat og akut en mulighed for personlig vejledning udover Indfødsretskontorets telefonhotline. Den har en ekstrem begrænset kapacitet – både hvad angår tilgængeligheden (fire dage om ugen kl. 9-11, man venter tit 20 minutter i kø) og kvaliteten af oplysningerne. Ansøgere har hverken mulighed for en personlig samtale eller bare retten til svar på skriftligt indsendte spørgsmål. Hvad ville borgere i andre dele af det danske samfund drage af konklusioner om myndighedernes syn på dem under lignende omstændigheder?

På statsborgerskabsområdet kunne man med en målrettet indsats fra ministeriets side i det mindste gøre det nemmere for ansøgere at finde sig til rette. Der er flere muligheder gennem skoling af frivillige statsborgerskabsvejledere som i Hamborg og/eller udvidet telefonrådgivning fra indfødsretskontoret.

Vores erfaringer viser, at så godt som alle ansøgere og mange andre involverede inklusive de professionelle ønsker sig en mere konstruktiv og positiv tilgang til ansøgningen om statsborgerskab med respekt, anerkendelse og mere gennemskuelighed. Dette kræver i første omgang ikke, at reglerne ændres. Det kræver kun en fremstrakt hånd, ikke til tvangshåndtryk, men for at vise imødekommenhed.

Vi går ind for, at også selve regelværket på længere sigt bliver mere rimeligt og ikke som nu kun giver de allermest ressourcestærke borgere mulighed for at opnå dansk statsborgerskab. Desuden skulle det igen være muligt for de herfødte unge mennesker med udenlandske forældre ubureaukratisk at kunne få dansk statsborgerskab. Som det er nu, skal de vente indtil de er 18 år og derefter stort set gennem samme tunge, langsomme ansøgningsprocedure som indvandrere.

For nylig kom det frem, at en britisk født ansøger blev afvist efter 47 års arbejde som dyrlæge i Danmark, fordi Indfødsretskontoret mente, at hans kendskab til sproget ikke var dokumenteret tilstrækkeligt. Det meddelte kontoret en 72-årig kvinde med 48 års erhvervsarbejde i Danmark.

I den ”politiske forståelse” mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF og Enhedslisten lyder en diagnose om udlændingepolitikken, at der »der jævnligt er eksempler på, at reglerne fremstår urimelige og unødigt bureaukratiske i konkrete situationer. En ny regering vil bygge sin politik på almindelig sund fornuft«. Det lyder lovende, og man skal jo starte et sted. Allerede en mere imødekommende tilgang til dagens regler om statsborgerskabet ville være et stort skridt i den rigtige retning. Kære nye regering, vi er parate. Er I også det?


Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.