Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Sundhedsplatformen kommer aldrig til at virke

Den elektroniske patientjournal Sundhedsplatformen har været en fiasko. Derfor skal man ikke opgive at lave en ny, men det kræver gentænkning.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Gennem mere end 18 måneder har vi i dagspressen kunnet læse overskrifter som ”Sundhedsplatformen er en bombe under patientsikkerheden”, ”Sundhedsplatformen ligner en it-katastrofe under opsejling”, og ”Overlæge siger op i protest mod Sundhedsplatformen”.

Der klages over snirklede funktioner, som kræver mange klik og stort tidsforbrug af de sundhedsprofessionelle. Og der er problemer, når der skal kommunikeres mellem platforme om medicinregistrering, dokumentation, blodprøvebestillinger og henvisninger.

Mange fejl er blevet afhjulpet, siden systemet blev rullet ud i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men der er stadig masser af problemer. I februar i år fik 46 patienter f.eks. en forkert dosis hjertemedicin på grund af it-fejl på Sjælland, og måneden efter kvitterede et blåt flertal med at være klar til at skrotte Sundhedsplatformen.

Hvordan er vi kommet hertil?

Når der opstår problemer i sundhedsvæsenet, er det en god idé at undersøge, om fortiden kan hjælpe os med at forstå nutiden. Og her har patientjournalen historisk været lægens arbejdsredskab med dens indhold af informationer og refleksioner om patientens forløb og diverse undersøgelsesresultater.

Journalerne var inddelt i forskellige medicinske og kirurgiske specialer, og lægerne dokumenterede overvejende i forhold til deres eget speciale. Som sygeplejersker havde vi vores egne rapportsystemer, der blev anvendt til dokumentation af den planlagte, den udførte og den evaluerede sygepleje. Terapeuterne havde tilsvarende deres egne behandlingsjournaler.

I begyndelsen af 1980’erne, da de første elektroniske patientjournaler blev indført, så man fordele ved et samlet system, og der opstod ønsker om, at patientjournalen blev et fælles arbejdsredskab for alle de sundhedsprofessionelle, som havde med patienter at gøre.

De første elektroniske journaler var opbygget ud fra den såkaldte biomedicinske model hentet i den traditionelle papirlægejournal, hvor elementer som diagnoser, ordinationer, korte statusbeskrivelser eller blodprøvesvar blev dokumenteret kort. Man så en fordel ved at have en kronologisk opbygning uden hensyntagen til lægelige, medicinske og kirurgiske specialer eller flerfaglige arbejdsprocesser.

Denne måde at opbygge elektroniske patientjournaler på er fortsat det dominerende design, både i Danmark og resten af verden. Det gælder også Sundhedsplatformen, som den amerikanske leverandør Epic har opbygget ud fra den samme biomedicinske model.

Problemet er bare, at en lang række forskningsresultater fra 1983 og frem har vist, at denne måde at designe elektroniske patientjournaler på gør data vanskelige at håndtere. Det skyldes, at designet medfører uoverskuelige og inkonsistente data, som både kan udgøre en risiko for patientsikkerheden og et problem i forhold til datakvalitet.

Forskningen viser samtidig, at jo større kompleksitet en elektronisk patientjournal har i indhold og design, jo sværere er det for sundhedsprofessionelle at bruge den.

Spørgsmålet er i forlængelse deraf, om det overhovedet kan lade sig gøre at udvikle en elektronisk patientjournal, som møder de krav, som både de flerfaglige sundhedsprofessionelle, ledere og forskere vil være tilfredse med.

Det vil være oplagt at inddrage erfaringerne fra andre it-systemer.

Her er vores svar: Ja, det kan det, men det kræver, at vi gentænker design og brugerflade for sundhedsvæsnets elektroniske patientjournal. Vi bliver nødt til at gøre op med den traditionelle, enstrengede biomedicinske tankegang og tanken om ”en for alle” og til gengæld tænke ”alle for en”, altså med patienten i centrum.

Her må vi læne os op ad dygtige it-programmører og designere, som har viden og kompetencer til at udvikle elektroniske patientjournaler på baggrund af de fagspecifikke sundhedsprofessionelles krav til indhold og design. Internationale undersøgelser viser, at jo tættere et samarbejde der er mellem udviklere og de fagprofessionelle, jo mere specifikke og anvendelige bliver data, og jo højere bliver patientsikkerheden.

Vi afprøvede selv i 2016 en fagspecifik elektronisk patientjournal udviklet til brug af sygepleje på operationsstuen. Afprøvningen viste, at det var muligt at have fokus på både indhold, design, brugervenlighed og høj datakvalitet i et og samme system.

Afprøvningen viste også, at de sundhedsprofessionelle i højere grad brugte systemet efter hensigten, og at det, der blev dokumenteret i forhold til den enkelte patient, blev forbedret sammenlignet med den elektroniske patientjournal, der blev brugt forud for vores forsøg. Det særlige ved vores it-system var, at det var designet og kodet i forhold til sygeplejerskernes arbejdsproces på operationsstuen, og at brugerfladen var udformet med fagspecifikke termer, som var let genkendelige.

Men der er ingen træer, der gror ind i himlen, for vores forsøg viste samtidig, at det ikke er nok med en fagspecifik elektronisk patientjournal. Der skal også en velorganiseret implementeringsproces til, hvor ikke mindst de sundhedsprofessionelles it-færdigheder har afgørende betydning for succes.

Forsøget illustrerer, at problemerne med Sundhedsplatformen ikke kun drejer sig om selve systemet. Også udrulningen af det totale system over en nat i Region Sjælland og Region Hovedstaden var særdeles uhensigtsmæssig.

Der er åbenlyst brug for it-systemer, som kan fungere på tværs af professioner og sektorer i den danske sundhedssektor. Men for at kunne håndtere nye systemer har de sundhedsprofessionelle brug for en realistisk implementeringsstrategi og en realistisk udrulning af systemerne.

Her er det tankevækkende, at en rapport fra statsrevisorerne viser, at Region Hovedstadens forberedelse og implementering på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel ved indførelsen af Sundhedsplatformen. Statsrevisorerne anfører også, at it-systemet blev taget i brug med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville være om at implementere det, fordi der laves om på de grundlæggende arbejdsgange.

Sundhedsplatformen har nu gennem halvandet år fået en hård medfart af medarbejdere og medier. Men det oplagte spørgsmål er, om der er noget galt med Sundhedsplatformen, eller om de kritikpunkter, som fremsættes, ikke blot er forventelige resultater, når der ses på krav og forventninger til it-systemets brugerflade, funktionalitet, tilgængelighed og den mangelfulde implementering?

Resultatet er i hvert fald, at de sundhedsprofessionelle i Region Hovedstaden og Region Sjælland har fået et dårligt fungerende værktøj til deres højt specialiserede og komplekse praksis. Og de har ikke fået et it-system, der understøtter deres hverdagspraksis, og som møder de dokumentations- og registreringsbehov, som deres specialiserede praksis kræver.

Når vi i sundhedsvæsenet skal skabe den bedste behandling og pleje af syge borgere, er forventningen, at læger, sygeplejersker og terapeuter arbejder sammen med forskere om at udvikle og anvende evidensbaseret praksis.

Vi foreslår fremadrettet, at denne tænkning også anvendes af politikere og højtstående ledere i staten, regioner og kommuner, så der kommer opmærksomhed på at bruge forskningsbaserede resultater som grundlag for vigtige beslutninger som eksempelvis nye it-systemer.

Region Hovedstaden og Region Sjælland har begge forpligtet sig på Sundhedsplatformen frem til år 2022. Det betyder, at der er god tid til at planlægge, hvad der skal ske, når kontrakten udløber. Vi foreslår, at denne tid bruges på at udvikle et forskningsbaseret system, der imødekommer sundhedsprofessionelles behov i en dansk sammenhæng.

Det vil være oplagt at inddrage erfaringerne fra andre it-systemer i det danske sundhedsvæsen for at få inspiration til udviklingen. Eksempelvis er der i perioden 2016-2017 i Region Midtjylland og Region Nordjylland udviklet og testet et system på operationsområdet, som tager hensyn til både indhold, design, brugervenlighed og høj datakvalitet som grundlag for en høj patientsikkerhed.

Skal vi komme i gang?


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.