Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Patienter skal medudvikle fremtidens behandlinger hjemme fra dagligstuen

Hvis Danmark fortsat skal være et af foregangslandene for kliniske studier, er der behov for nytænkning. Digitale værktøjer er det nye våben i kampen for at modernisere kliniske forsøg og sikre mere patientinddragelse i udviklingen af nye og bedre behandlinger.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Vores sundhedssystem er under signifikant pres. På den ene side står den presserende lægemangel og på den anden side et stigende antal patienter, der bliver ældre, hvoraf flere har kroniske sygdomme, som kræver gentagne besøg hos lægen.

Ifølge analyser fra Sundhedsdatastyrelsen lever godt hver femte voksne dansker med enten KOL, leddegigt, knogleskørhed, type 1- eller type 2-diabetes eller astma – og tallet er stigende. 13 pct. af disse danskere er desuden multisyge. Det vil sige, at de har flere diagnoser samtidigt, hvoraf mange er af kronisk natur.

Der er behov for nytænkning for at sikre sundhedspersonalet de bedste arbejdsvilkår og patienterne den bedste behandling. Men alt imens vi ser digitalisering gøre sit indtog på flere områder i samfundet, halter sundhedsområdet stadig bagefter. Hvis vi fortsat skal imødekomme patienters behov, skal den digitale værktøjskasse spille en større rolle i vores sundhed – ikke kun i mødet med sundhedsvæsenet, men også i forbindelse med forskning og udvikling af nye behandlinger.

Kliniske forsøg er en af grundpillerne i udviklingen af nye og bedre behandlinger. I dag er processen for at få dem på markedet imidlertid lang og ineffektiv.

Det tager i gennemsnit 12 år, før ny medicin bliver tilgængelig for de patienter, der har brug for den. En af forudsætningerne for overhovedet at få nye behandlinger på markedet er patienternes inddragelse. Alligevel er rekruttering den største udfordring for kliniske forsøg – og når patienter endelig er blevet rekrutteret, falder op til 40 pct. af dem fra.

Det skyldes blandt andet, at det kan være besværligt at deltage i de kliniske studier. Tal fra USA viser, at det for patienter i gennemsnit kræver 11 fysiske fremmøder på forsøgsstedet i løbet af seks måneder – altså knap to besøg om måneden.

Derudover føler flere patienter sig afskåret i forhold til at få svar på spørgsmål, der kan give dem større indsigt i det studie, de deltager i – og i deres egen sundhed.

Det kræver en omstilling, hvor vi vender medicinsk praksis på hovedet og tilgodeser patienternes behov, så de kan nyde en større inddragelse og forståelse for de resultater, de er med til at skabe.

Hvis vi ikke vil se os løbet over ende, skal vi gøre udviklingen af nye behandlinger tidssvarende og bringe dem ind i den digitale alder – og i patienternes dagligstue.

Spørgsmål om vores helbred har længe levet i den digitale verden. 80 pct. af amerikanske internetbrugere søger oplysninger om sundhed på nettet. Det er en stigning på knap 20 pct. siden 2001. Alene hudsygdommen eksem havde i november 2018 i USA hele 4.343.000 søgninger på Google.

Ser vi på Danmark, viste en Epinion-analyse fra 2017, at 85 pct. af den danske befolkning tyer til Google som den første konsultation, når der er tegn på sygdom.

Den stigende digitalisering har skabt en ny måde at være patient på, som er gået fra at være passiv modtager af sundhedsydelser til selv at ville opsøge informationer og tage ansvar for egen sundhed. Mange patienter ønsker at spille en aktiv rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger.

Virtuelle kliniske studier møder patienterne, hvor de er, i deres internetopkoblede hverdag. Deltagere kan eksempelvis rekrutteres via sociale medier og efterfølgende indhente informationer om forsøget via en app eller website. Kontakten mellem deltager og studie sker via telemedicinske konsultationer, og data indsamles elektronisk. Frem for at patienten kommer til studiet, kommer studiet nu til patienten. Ikke alle forsøg kan blive fuldt digitaliserede, da visse sygdomme fortsat kræver fysiske fremmøder, men for mange studier giver det god mening at tage digitale hjælpemidler i brug. Hvis der er tale om fysiske indgreb såsom blodprøver, kan disse i fremtiden blive taget på nærmeste apotek eller supermarked, som det nu ses i USA og Kina.

Et af de første kliniske forsøg, som begyndte at snuse til den digitale tilgang, blev gennemført af det amerikanske medicinalfirma Eli Lilly. Det udførte et studie i 2001-2002 for at teste præparatet Tadalafil til behandling af impotens. 77 pct. af deltagerne, som havde tidligere erfaring med traditionelle studier, gav efterfølgende i et spørgeskema udtryk for, at de foretrak de virtuelle forsøg.

Sidenhen er flere virtuelle studier kommet til, og endnu flere er på vej. Hvad, vi indtil nu har kunnet se, er, at virtuelle kliniske forsøg er mindre tidskrævende. Derudover har de lettere ved at rekruttere patienter, færre falder fra, og deltagerne er bedre til at følge det udskrevne behandlingsforløb end ved traditionelle forsøg.

I dag er en af de primære udfordringer ved rekruttering af patienter til kliniske forsøg, at mange mennesker er ekskluderet. Det kan skyldes store, geografiske afstande, eller at patienterne er for svagelige til at kunne møde op på studiet flere gange om måneden. Hvis der er tale om en sjælden sygdom, kan det i visse tilfælde være umuligt at rekruttere patienter nok til at skabe brugbare resultater.

I USA f.eks. deltager kun 2 pct. af den kvalificerede befolkning i kliniske forsøg. Det, til trods for at mange patienter gerne vil bidrage til mere viden om deres sygdom, så de selv i fremtiden kan få en bedre behandling end den, de får nu – eller for at hjælpe andre med samme sygdom til et bedre liv.

Styrken ved virtuelle kliniske studier er, at de kan demokratisere forsøgene. Via digitale platforme kan patienter selv finde frem til relevante forsøg og i vid udstrækning deltage, uanset hvor i landet (eller verden) de måtte befinde sig. Ved sjældne sygdomme opnår man derved en langt større spilleplade, når patienter på tværs af landegrænser kan deltage.

Det betyder, at kliniske studier bliver tilgængelige for et langt bredere udsnit af befolkningen, uden at det kræver en større indgriben i deres dagligdag. Det resulterer også i en større diversitet i den indsamlede data, som kan hjælpe os til at tage skridtet videre inden for personlig medicin, hvor behandlinger i stigende grad skræddersys til individet.

Virtuelle kliniske forsøg skaber en tiltrængt effektivisering af kliniske studier. Det er vores overbevisning i Leo Innovation Lab, at vi ikke alene bevarer den høje sikkerhed og kvalitet, når kliniske forsøg digitaliseres, men at vi kan forbedre standarden f.eks. ved central monitorering af studier, samt at alt data, der indsamles, har en digital sti, som sikrer, at data ikke kan modificeres.

Ved at følge patienters biometriske data kan vi opnå en dybere, kontekstuel forståelse for, hvordan sygdomme udvikler sig, og hvordan patienter følger og reagerer på den udskrevne behandling. At dataindsamlingen foregår i realtid, gør det desuden muligt hurtigere at skride ind for både at fastholde patienter og imødekomme deres behov.

For patienterne skaber digitale platforme i højere grad en tovejskommunikation, hvor deltagerne ikke kun bidrager med viden om deres sygdom, men også får individualiseret feedback og adgang til egne data fra studiet.

Danmark er blandt EU’s mest digitale lande, og det forpligter. Inden for kliniske studier har blandt andre det offentligt-private partnerskab Trial Nation i de seneste år lagt flere af grundstene for at gøre Danmark til foregangsland for kliniske forsøg og tiltrække globale aktører. Men mange virksomheder på verdensplan er allerede hoppet på det digitale tog inden for kliniske studier. Hvis vi ikke vil se os løbet over ende, skal vi gøre udviklingen af nye behandlinger tidssvarende og bringe dem ind i den digitale alder – og i patienternes dagligstue.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.