Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi skal skabe en verden, der er fri for terrorisme, racisme og ulighed

Vi skal fortælle vores børn, at det aldrig vil være okay at hade eller slå andre mennesker ihjel på grund af deres religion. Vi skal fortælle vores venner, kolleger og naboer, der har en anden race eller religion end os, at vi accepterer og respekterer dem.

Artiklens øverste billede
Jeg tror på, at hvis kriminelle og terroristerne mødte nogle, der lærte dem kærligheden på et tidspunkt i deres liv, så ville de ikke vælge at være terrorister. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Et voldsomt angreb, der har kostet 50 mennesker livet, minder os om, at had og terror ikke har noget med en bestemt religion at gøre. Det er en virkelig voldsom oplevelse, men vi kan lære meget af den. I denne kronik vil jeg komme ind på, hvilken rolle socialisering spiller i kriminalitet, hvad vi kan lære af det angreb, der fandt sted i New Zealand, og hvad vi kan gøre for at skabe en mere retfærdig verden med færre og færre kriminelle og terrorister og undgå flere lignende terrorangreb. Jeg vil bruge et kendt ansigt i Danmark som et eksempel på vores rolle og evner til at beskytte dem, der er omkring os, fra at blive kriminelle eller terrorister, og jeg vil også bruge nogle af mine egne oplevelser.

Vi har hørt fra medierne, at manden, som udførte angrebet i New Zealand, er blevet anholdt. Men det er vigtigt, at vi husker på, at selv om drabsmanden er blevet anholdt, så dør tanken ikke: Tanken om at hade en gruppe mennesker på grund af deres religion eller etniske baggrund lever stadig i vores verden og spreder sig desværre den ene dag efter den anden, og jeg synes ikke, at vi gør nok for at bekæmpe den. Det er ideologien, vi skal bekæmpe. Det kan vi gøre hver dag. Det kan vi gøre ved at fortælle vores børn, at det aldrig vil være okay at hade eller slå andre mennesker ihjel på grund af deres religion. Vi kan gøre det ved at fortælle vores venner, kolleger og naboer, der har en anden race eller religion end os, at vi accepterer og respekterer dem.

Jeg er virkelig ked af det, der skete i New Zealand, og det er mange mennesker også, men verden har ikke brug for folk, der kun er bekymrede for tingene; verden har brug for folk, der tør at være med i kampen for at skabe en bedre fremtid for os alle sammen. Verden har ikke brug for mere smerte, men en forandring og en generation med en mere tolerant tankegang. Vi kan ikke ændre det, der er sket, men vi kan ændre det, der vil ske i fremtiden.

Jeg har oplevet krig og flugt, men lige nu kæmper jeg for en mere retfærdig verden, der er fri for krige og had. Men jeg kender andre, som har valgt at hævne sig.

Der er også en vigtigt pointe, som jeg gerne vil komme ind på. Jeg er desværre klar over, at det terrorangreb, der fandt sted i New Zealand, vil skabe mere had og frygt blandt mange muslimer og kristne. Det samme ville ske, hvis ofrene i New Zealand havde været kristne og drabsmanden muslim. Det er noget, jeg er virkelig bekymret over.

Jeg ved, og I ved, at hvis ofrene i New Zealand havde været kristne og terroristen muslim, så ville angrebet have givet meget større genklang i den vestlige verden, og det ville formentlig blive brugt af nogle partier i Folketinget i kampen for at overbevise folk om, at deres tankegang om, at muslimer er så farlige for de vestlige værdier og demokratier, er rigtig.

Jeg tror godt, at vi kan blive enige om, at islam er den religion, folk er mest bange for blandt alle verdens religioner. Og det skyldes Islamisk Stat og al-Qaeda, som har givet et forvrænget skræmmebillede af islam og muslimer. Måske troede han, der slog muslimerne i New Zealand ihjel, at de var så farlige, og at hvis han ikke slog dem ihjel, så ville muslimerne slå ham ihjel! Som om det er et spil, hvor vinderne er dem, der slår flest af de andre ihjel.

Jeg er bekymret over, at vi lever i en tid, hvor vi kun bliver vurderet på baggrund af vores religion. For mig, som en ung, muslimsk kvinde i Europa, ville jeg, uanset om det var muslimer eller kristne, der blev dræbt i et terrorangreb, synes, at det var lige forfærdeligt, fordi jeg tror på, at intet menneske skal slås ihjel på grund af religion, seksualitet eller etniske baggrund. Heldigvis kender jeg mange, der tænker på samme måde, men der er desværre andre, som har den forkerte opfattelse, at kun muslimer slår andre ihjel på grund af deres tro, og det er bare fuldstændig forkert. I enhver gruppe findes der folk, som vil have, at alle i verden skal have den samme tro, ellers fortjener de at dræbes. Det har historien gennem tusinde år vist os.

Jeg er bekymret over det, der skete i New Zealand, men jeg er nu mere overbevist om, at vores verden har brug for en forandring. Jeg er bekymret over den måde, vi behandler hinanden på. Vi er måske alle skyldige. Vi fokuserer bare på de terrorister, der har udført angrebet, og hvordan politiet vil fange dem. Men jeg synes, at vi i virkeligheden burde fokusere på, hvad det er, der gjorde dem til terrorister.

Lad os spørge os selv: Hvad er det, der gør, at nogle udvikler sig til højreekstremistiske drabsmænd?

Der er forskellige svar på dette spørgsmål. Mit svar lyder således: Vi startede alle som uvidende børn, men vi oplevede forskellige ting undervejs i livet. Nogle af os havde en god barndom, andre havde det modsatte, måske blev de på et tidspunkt udsat for nogle dårlige oplevelser, det kan være deres forhold til forældrene, social uretfærdighed, seksuelt misbrug, religiøs indoktrinering, krig eller andre traumer. Alt efter hvilken personlighed man har, kan man håndtere disse dårligere oplevelser på forskellige måder. Nogle kan vende det positivt og kæmpe for at forbedre forholdene, andre bliver måske opfyldt af hævntørst.

Hvis jeg skal snakke om mine egne oplevelser, så har jeg oplevet krig og flugt, men lige nu kæmper jeg for en mere retfærdig verden, der er fri for krige og had. Men jeg kender også andre, som blev udsat for det samme som mig, men desværre har valgt at hævne sig.

Vi skal bekæmpe de årsager, der har skabt had og vold i deres identitet. Vi har ikke brug for flere terrorister og kriminelle i vores verden. Vi har brug for mere viden og flere, der tør at tage ansvar og komme ind i kampen for en verden, der er fri for terrorisme, racisme og ulighed.

Vi har ikke brug for flere terrorister og kriminelle i vores verden. Vi har brug for mere viden og flere, der tør at tage ansvar og komme ind i kampen for en verden, der er fri for terrorisme, racisme og ulighed. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen

De fleste ønsker sig at få børn og blive forældre, men ikke alle forstår det store ansvar, der følger med, når man får et barn. Så snart man får et barn, giver man et ekstra individ til verden, og det individ kan enten være med til at gøre verden bedre eller gøre den værre. Jeg synes, at man skal være i stand til at give sine børn en god socialisering og få dem til at udvikle sig i et godt miljø, før man tager beslutningen om at få børn.

Børn og unge mennesker skal ikke udsættes for marginalisering, for alle har ret til at føle sig som en del af en familie eller en gruppe venner, som holder af dem, ellers vil de måske vælge at komme ind i en bande med risiko for at blive kriminelle eller terrorister. Ensomhed kan gøre alt ved mennesket. Ensomhed kan ødelægge mennesket. Lad os fortælle dem, der føler sig ensomme, at vi er her for dem. De er ensomme og svage nu, men der er desværre en risiko for, at de i fremtiden kan blive kriminelle og farlige mennesker.

Et eksempel på, at vi kan gøre meget for at ændre samfundet, er Cekic, den dansk-kurdiske debattør og forfatter, som tidligere var medlem af Folketinget for SF. I 2017 udgav hun bogen ”Hvorfor hader han dig, mor”, der tidligere var på listen over de mest solgte bøger i Danmark. I bogen kan du læse, hvordan Özlem Cekic blev udsat for nogle racistiske oplevelser, da hun var en kurdisk-muslimsk indvandrerpige på Vesterbro. Det var grunden til, at hun begyndte at hade danskere, derefter blev hun til en ekstremt muslimsk pige, der fandt vejen til fred i bøger om den såkaldte jihad. Cekic begyndte at tro på, at Vesten undertrykte muslimer, derefter begyndte hun at spare penge sammen til en flybillet til Afghanistan, hvor hun sammen med de såkaldte jihadister ville kæmpe mod Vesten. Men hun var så heldig, at hun mødte en imam fra en tyrkiske moské på Vesterbro, der overbeviste hende om, at en rigtig muslim ikke er en muslim, der bruger vold imod andre og slår andre ihjel på grund af deres tro. Cekic troede på imamen og valgte at fortsætte sit liv i Danmark og give sig selv en mulighed for at opleve andre mennesker fra forskellige religioner og kulturer. I dag er Cekic et kendt ansigt i Danmark, som mange respekterer og er stolte af. Hun er også et forbillede for mig og rigtig mange andre, og hun er på vej til at blive kendt over hele verden på grund af hendes dialogkaffe, hvis formål er at bygge bro mellem befolkningsgrupper. Prøv lige at tænk, hvad der måske ville være sket, hvis Cekic ikke havde mødt en, der viste hende den rigtige vej. Hun ville bare vælge det såkaldte jihad og blive til en, som folk hader og tager afstand fra. Heldigvis mødte Cekic de rigtige mennesker i livet, som lærte hende kærlighed og menneskelighed, men ikke alle var lige så heldige, som Özlem Cekic var.

Jeg tror på, at hvis kriminelle og terroristerne mødte nogle, der lærte dem kærligheden på et tidspunkt i deres liv, så ville de ikke vælge at være terrorister. Cekics historie kan lære os meget om, hvor stor vores indflydelse er på udviklingen af andres identitet.

Mit ønske er, at vi behandler hinanden ordentligt og viser hinanden accept, respekt, næstekærlighed, menneskelighed og barmhjertighed. Vi kan ikke ændre noget i det, der skete i New Zealand, men vi kan gøre meget for at undgå lignende voldsomme angreb i fremtiden. Tro mig, kære læsere, vi kan gøre meget. Tør vi, kan vi.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.