Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Vi har brug for at speede den grønne omstilling op

Regeringen og de andre partier har for længst opdaget klimapolitikken, men det kræver mere end retorik at blive en grøn stormagt.

Artiklens øverste billede
Der er bl.a. behov for mere ambitiøs regulering for vandmiljø, luftkvalitet og ressourceforbrug. Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

Kronikken er skrevet af: Leif Bentsen, adm. dir., Krüger, Mads Warming, global head, Water & Wastewater, Danfoss Drives, Morten Fjerbæk, direktør, EnviDan, Per Trøjbo, senior vice president, Kamstrup, Tommy Porsmose, markedschef, AVK, Jan Warrer, adm. dir., Grundfos DK, Jens Brandt Bering, forretningschef, Niras, Vibeke Svendsen, adm. dir., Envotherm, Kaj Stjernholm, CEO og ejerleder, Stjernholm, Michael Wick, adm. dir., Adept Water Technology, Bettina Knudsen, chief operating officer, Explicit.

Alle er medlemmer af bestyrelsen i Dansk Miljøteknologi.

Miljø og klima er ved at rykke op allerøverst på vælgernes dagsorden og har potentialet til at kunne afgøre næste folketingsvalg. Og det med god grund. Udover det indlysende behov for at mindske belastningen for vand, luft, jord og klima ved en stigende verdensbefolkning, der ønsker en ordentlig materiel levestandard, så har Danmark gode muligheder for at skabe nye arbejdspladser og øge eksporten ved at udvikle vores mange ressourceeffektive løsninger og teknologier. FN’s mål for en bæredygtig udvikling udgør en vigtig ramme for indsatsen.

Mange af de politiske partier har selvfølgelig spottet udviklingen og har markant styrket deres grønne retorik. Regeringen siger, at den »ønsker, at Danmark skal være verdensførende på det grønne område« i sit luft- og klimaudspil fra oktober 2018. Socialdemokratiet mener, at »Danmark skal igen være en grøn stormagt« i miljø- og klimaudspilet fra foråret 2018.

At blive verdensførende og en grøn stormagt kræver imidlertid mere end retorik. Hvis vi skal realisere det mål, er der brug for at speede den grønne omstilling op og sætte mere ambitiøse rammer for miljø- og klimaindsatsen. Indsatsen har nemlig ikke været tilstrækkelig i de seneste mange år.

Der er behov for, at der udformes langsigtede målsætninger for reduktion i CO2-udledninger og for bæredygtig udvikling i det hele taget, og at disse målsætninger følges op af konkrete køreplaner med realistiske tidsfrister. Endvidere bør målsætningerne bakkes op af konkrete sektorplaner for bestemte industrier, landbrug og transport. F.eks. bør der udarbejdes en målsætning for en klimaneutral dansk vandsektor, som kan gøre Danmark verdensførende inden for vand og energi. Og der bør udarbejdes en strategi for at fremme bioøkonomi og cirkulær økonomi, herunder styrkelse af teknologiudvikling inden for bioraffinering.

Vi ser gerne, at der hurtigt følges op på anbefalingerne fra Vækstteamet for grøn energi og miljøteknologi, så digitaliseringen af forsyningssektoren styrkes gennem en forbedret adgang til data for el, vand og varme. Det vil give virksomhederne bedre mulighed for at udvikle nye produkter og serviceløsninger, der kan give forbrugerne et billigere og mere bæredygtigt ressourceforbrug.

Der er også behov for mere ambitiøs regulering for vandmiljø, luftkvalitet og ressourceforbrug. Det er på tide at stille krav om rensning af spildevandet for medicinrester og miljøfremmede stoffer. Det kan ikke nytte at regulere vores forsyningssektor under mottoet om ”billigst muligt” – der er brug for et paradigmeskift til ”bedst muligt”.

Når loven om miljøzoner skal opdateres senere dette forår, er det oplagt at indrette den sådan, at ny dansk teknologi, som reducerer luftforurening med partikler og NOx, fremmes mest muligt. Hvis vi vil være verdensførende, kan det ikke nytte at tage mere hensyn til gamle diesellastbiler og varevogne end til miljøet.

Vi hilser med tilfredshed, at der nu ser ud til at komme en pulje til at håndtere de store jordforureninger – de såkaldte generationsforureninger. Det vil gavne det lokale fiskeri og turisme, og det vil skabe baggrund for at udvikle danske teknologier, som kan blive store eksporteventyr.

Det er imidlertid afgørende, at der afsættes de nødvendige midler til indsatsen, hvis den skal blive en succes.

De nødvendige midler til miljø- og klimapolitiske satsninger kan skaffes ved at følge princippet om mest miljø for pengene. Det er efter Dansk Miljøteknologis opfattelse ikke hensigtsmæssigt at bruge mange penge på skrotningsordninger for gamle dieselbiler og for forældede brændeovne, når de miljøproblemer, som de afstedkommer, kunne løses både bedre og langt billigere gennem lovgivningsmæssige krav til at bruge den bedst mulige teknologi og sørge for, at miljølovgivningen følger med den teknologiske udvikling – eller gerne er lidt foran den.

Pengene bør i stedet bruges på innovation inden for miljø- og klimateknologi. Det er alle tilsyneladende principielt enige om, men alligevel kniber det gevaldigt med at finansiere de miljø- og energiteknologiske udviklingsprogrammer.

Indsatsen for bedre miljø og klima skal ske internationalt, fremføres det ofte. Det er vi enige i. Men så kræver det, at Danmark sætter ressourcer af til en styrket miljødiplomatisk indsats i EU og internationale fora. Og at vi konsekvent støtter de grønne forslag og modarbejder reaktionære og sorte forslag om at sænke ambitionsniveau og tempo i den internationale indsats. Vi bør igen blive en fast og sikker stemme i den grønne alliance på den internationale scene.

De gode erfaringer med den danske miljøbistand bør studeres på ny, og vi foreslår, at man overvejer at indføre ordningen igen under de nugældende vilkår med henblik på at støtte nyindustrialiserede lande i deres grønne omstilling og understøtte eksporten af dansk miljøteknologi.

At blive verdensførende og en grøn stormagt kræver en konsekvent politik baseret på en række principper. Lovgivning bør baseres på princippet om, at forureneren betaler. Det giver de bedste og mest omkostningseffektive løsninger. Vi skal lovgivningsmæssigt til stadighed forsøge at være førende inden for miljø- og klimaløsninger. Vi kan aldrig komme for langt foran, og vi må gøre op med den minimumsimplementering af EU-lovgivning, som efterhånden er blevet standard.

Vi bør i alle offentlige indkøb og investeringer og i hele forsyningssektoren basere os på princippet om levetidsomkostninger.

Og så bør vi altid have det grønne kompas og bogholderi i orden gennem årlige grønne nationalregnskaber. Så ved vi altid, om vi er på rette vej både økonomisk og miljømæssigt, og om der er behov for at justere indsatsen.

Vi håber, at miljø og klima kommer højt op på den politiske dagsorden op til og under den kommende valgkamp til Folketinget og Europa-Parlamentet, og at partierne melder konkrete ideer og forslag ud. Ikke mindst af hensyn til beskæftigelse og eksport af grønne danske løsninger, som udgør en stadig større del af den danske økonomi.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.