Danske Bank og “Dovne Robert” kan tage hinanden i hånden

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Når dronningen, Ane Uggla, Anders Krab-Johansen og nu også Danske Bank og Nordea er enige, så må der være noget om det:

Det er ikke nok, at en handling er lovlig. Den skal også være ordentlig og ikke svigte den tillid, der er grundstoffet i det danske og de nordiske samfund. »Selv om noget er lovligt, kan det godt være tovligt,« som tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann engang sagde.

A.P. Møller-Mærsk-familien har suppleret den gamle Mærsk Mc-Kinney Møllers motto ”rettidig omhu” med kerneordene ”tillid og ordentlighed”. Som det blev sagt af Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla lige før jul: »Danske Bank skal opføre sig ordentligt og have sine danske værdier på plads. Og dermed mener jeg tillid og ordentlighed.«

Det kan man kalde en opsang! Under dette motto blev der ryddet op i Danske Banks topledelse efter fornedrelsen. Mon ikke også det kommer til at gælde Nordea under formand Björn Wahlroos. En repræsentant for banken har ærligt sagt: »I dag spørger vi i meget højere grad os selv, om vi bør, i stedet for, om vi kan foretage en konkret handel. Vi er blevet meget mere bevidste om vores samfundsansvar og om at overholde ånden i lovgivningen frem for dens formelle bogstav.« Eller som det også hed: »Vi er blevet mere opmærksomme på at opføre os ordentligt.«

Hvilket paradigmeskifte! Ordentligheden og samfundsansvaret sat i højsædet. Og vel at mærke: sat i højsædet ved at bankerne rydder op i egne rækker.

Alle, der er tilhængere af markedsøkonomi og økonomisk frihed, bør råbe højt hurra for kursændringen. For det er den eneste vej til at undgå et tiltagende kontrolregime, hvor både virksomheder, advokater, banker og pengeinstitutter bliver begravet i kostbare kontrolkrav, der spilder tid og hæmmer initiativ og udvikling med uendelige spørgeskemaer, forsinkelser og omkostninger til følge – til skade for enhver, der vil oprette en konto, investere osv.

Socialdemokratiet er allerede klar med en ”finansskat” på 1,5 mia. på finanssektoren, offentlig kontrol med lønninger, offentlige repræsentanter i bestyrelser, kapitalomsætningsskat, tobin-tax osv. osv. De røde partier slikker sig om munden.

Det er markedsøkonomien, og det er de liberale og borgerlige, der kommer til at undgælde, hvis den økonomiske frihed ikke modsvares af ansvarsfølelse over for helheden.

Hvis pengeinstitutter, advokater og skatterådgivere i tide havde stået sammen om ordentligheden og ryddet op i egne rækker, så kunne de have forebygget den triste nedtur i borgernes agtelse. Omtalen af Danske Bank i udlandet må få enhver dansker til at krumme tæer.

Lad os se kendsgerningerne i øjnene: Samfundet bryder ganske enkelt sammen, hvis alle udnytter reglerne til det yderste, unddrager sig skat, bringer sig i skattely osv. Ganske som velfærdsstaten bryder sammen, hvis alle melder sig syge så meget, de kan, unddrager sig arbejde og udnytter dagpenge, kontanthjælp og tilskudsordninger til det yderste.

Hvad det angår, kan Danske Bank og ”Dovne Robert” tage hinanden i hånden.

Frihed forudsætter ansvar og tillid til, at der leves op til ansvaret. Astrofysiker Stephen Hawking påviste, at 80 pct. af universets masse er ”mørkt stof”. Vi kan ikke se det, men vi kan beregne, at det er der. Det mørke stof holder himmellegemerne i deres baner. Sådan er det også med tilliden. Den holder os i vore baner. Hvis den undergraves, går det ud over sammenhængskraften, som vi ser i så mange andre lande.

Danmark har i mange år været verdens mindst korrupte samfund. Det hænger sammen med, at vi har høj tillid til hinanden og til myndighederne – og har grund til det. Derfor er vi også et af de rigeste og mest velordnede samfund med de mest tilfredse borgere. Det er korruption, der skaber fattigdom. Ikke omvendt.

Det danske økonomiske mirakel siden 1864 og især efter Anden Verdenskrig hænger nøje sammen med den moralkapital, der blev skabt i de tre søjler ForeningsDanmark, FrivilligDanmark og OplysningsDanmark. Det groede nedefra i kraft af tilliden og ordentligheden.

Det skal vi værne om, også i de små ting. Derfor bør fordømmelsen hagle ned over den øretæveindbydende person, der mod betaling skriver opgaver for elever og studerende, der gerne vil snyde. Og mod den gruppe CBS-studerende, der for 1.200 kr. skriver ansøgninger for ansøgere og sikrer dem fordele frem for andre ved optagelsen til de videregående uddannelser gennem kvote to. Den form for systematisk brud på tilliden kan kun udløse endnu mere kontrol og ufrihed. Friheden forudsætter nemlig moral.

Lad os også slå fast, hvad det liberale er og ikke er. Det liberale samfund hylder ikke altid kræfternes frie spil. Det er samfundets ve og vel, der er afgørende. Fordi friheden forudsætter moral.

Det liberale er ikke at varetage de velbjergedes interesser og slet ikke at se gennem fingre med nogle velbjergedes fiduser. Markedsøkonomien er ikke et mål, men et middel til at sikre den bedste udfoldelse af de økonomiske og menneskelige ressourcer.

Det afgørende er værdiskabelsen. De liberale bekæmper ikke rigdom, men fattigdom. Ulighed kan forklares og forsvares, hvis den økonomiske magt forvaltes ansvarligt over for samfundet. Men ikke, hvis det betyder, at det er forældres pengepung frem for talentet, der afgør, hvem der skal kunne arbejde sig op og træffe beslutninger med virkning for samfundet.

Det er ikke tilfældigt, at den økonomiske liberalismes åndelige fader, Adam Smith, var moralfilosof. Friheden og det liberale er et moralsk anliggende. Det er for samfundets skyld, at markedet skal aktiveres og alle talenter mobiliseres.