Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Mød din digitale tvilling

Din digitale tvilling er et begreb, der dækker over alle dine digitale data. Sammenlagt er dine data nemlig så omfattende, at det giver mening at tale om et særskilt individ. Tilsætter man så også kunstig intelligens, kan din digitale tvilling træffe valg på dine vegne, kommunikere med andre digitale tvillinger og leve en stor del af dit liv. Og når du er død, lever din digitale tvilling videre. Det lyder godt – eller?

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Begrebet digital twin – digital tvilling – stammer fra fremstillingsindustrien. En bil eksempelvis starter sit liv som en digital model. Den designes i et CAD-program (computer-aided design), og den udvikles færdig med et CAE-program (computer-aided engineering). Fremstillingen af den enkelte bil styres af et CAM-program (computer-aided manufacturing). Hver gang en bil ruller ned fra samlebåndet, har den en digital tvilling i form af alle data om bilen.

Men det stopper ikke, når biler ruller ud af fabrikshallen. Bilen er nemlig udstyret med en gps, den har en lang række sensorer, og den har adskillige computere. Alle data, der opsamles, mens bilen er i brug, sendes tilbage til den digitale tvilling. Det giver producenten mulighed for at forbedre design og til at tilbyde bilejeren helt nye servicer.

Det er ikke kun inden for industriproduktion af biler, skibe, fly, turbiner og andre komplekse tekniske produkter, at den digitale tvilling åbner for et væld af nye muligheder. Vi taler også om intelligente huse, og vi taler om intelligente byer (smart city). En digital tvilling til en smart city giver ikke kun et præcist øjebliksbillede af byen og eventuelle udfordringer med infrastruktur, men tvillingen kan også bruges til at simulere byens udvikling og med større sikkerhed beregne behov for kapacitetsudvidelser. Forestil dig et smart Danmark – jeg tvivler på, at den havde peget på et behov for motorveje i Nordjylland.

Det område, hvor udviklingen for alvor kommer til at gribe i dit og mit liv, er på sundhedsområdet. Inden for sportens verden ses det allerede, hvordan data om eliteudøvere opsamles og analyseres, både under kamp, træning og hvile. I den medicinske verden opsamler den digitale tvilling løbende målinger, og på den måde bygges viden om effekten af medicinforbrug, kost, motion, søvn osv. Med den digitale tvilling kan effekten af enhver ændring i medicinforbrug, kost, motion, søvn mv. simuleres, og på den måde tilpasses sygdomsbehandlingen det enkelte individ.

Det lyder jo alt sammen godt, men der er et stykke vej endnu. Lige nu kæmper sundhedsvæsenet med en sundhedsplatform, der fejldoserer medicin. Det er i forhold til førnævnte simuleringer en ret simpel operation.

Den digitale tvilling er i udgangspunktet uden intelligens. En del af udviklingen inden for it går i retning af at udvikle intelligente systemer. Det går under forskellige navne (kunstig intelligens, AI, machine learning), men idéen er den samme: Baggrundsdata og aktuelle data fra sensorer kobles sammen, og den digitale tvilling kommer med et respons i form af et svar, en beslutning eller en handling. Fra bilen kender vi det som kollisionsadvarsel eller automatisk opbremsning, når der opsamles data fra sensorer om, at bilen er tæt på et andet objekt.

Den personlige digitale tvilling kan på samme måde trænes til at give respons. Det kan være et svar i chat, som vi allerede kender det i chatbots, det kan være på de sociale medier eller almindelig en-til-en kommunikation. Min digitale tvilling har fundet et mønster i, at jeg ringer til min ven Henrik hver torsdag ved 20-tiden, men da jeg ikke selv har ringet op kl. 20.15, foreslår den, at jeg skal ringe til Henrik, eller den ringer selv op. Det bliver den ved med, for selv om jeg holder op med at ringe, så ringer den jo selv op – hvem er en kopi af hvem?

Den digitale tvilling giver mange muligheder for at skabe et bedre liv for os alle, men muligheden for misbrug lurer lige om hjørnet. Gennem de seneste 40 år er det sket et skred i beskyttelsen af personlivets fred. Hvor der i 1970’erne ved de første elektroniske registres fremkomst var stor bevågenhed om dette, udmøntet ved forbud mod registersamkøring, så har vi dag en justitsminister, påstået borgerlig, der i ramme alvor har foreslået, at vi skal lave en profil af hver dansker for at kunne identificere mulig kommende uønsket adfærd. Her omkring 80-årsdagen for krystalnatten løber det mig koldt ned ad ryggen blot at tænke tanken. Så kan hensigten være nok så god.

Samling af alle data på et sted er simpelthen for farligt. Uanset hvor godt beskyttet data er, så kræver det blot en softwarefejl, en hacker eller et uærligt betroet menneske, før data er ude og kan misbruges. Enten i det små: Du kan lige pludselig ikke længere få en livsforsikring, fordi forsikringsselskabet har kigget med, du kan ikke få et lån til en bil, eller du kan ikke blive medlem af en forening. Eller i den mere alvorlige ende, hvor myndigheder misbruger data til at tvangsfjerne dine børn eller til at frihedsprøve dig for noget, du måske engang ville gøre. Nu er vi i Danmark, så det starter nok med, at du bliver beskattet ud fra din adfærd. For politikere kan jo ikke lade være med at lovgive og beskatte, når de kan. Så der er brug for et paradigmeskifte her.

Den sikreste garanti mod dette er at lade borgeren selv passe på sine data. Ligesom med borgerens penge, så ligger data også bedst i borgerens egne lommer. Og nej, det offentlige skal ikke have en kopi liggende – heller ikke bare for en sikkerheds skyld. Heldigvis har den teknologiske udvikling også svar på dette; lige nu er blockchain det bedste bud.

Der er yderligere en grund til, at borgeren skal have egne data i egne lommer. Hvis det offentlige sundhedssystem ikke leverer en tilfredsstillende service, skal borgeren kunne gå til et privat sundhedstilbud hos en læge eller et privathospital. Og borgeren skal naturligvis kunne udlevere egne data til den behandler, som borgeren har tiltro til.

Den teknologiske udvikling stiller krav til, at vi tænker os om. Hvordan vil vi bruge mulighederne? Skal de tjene staten eller borgeren? Og ja, det er modsætninger. Vi skal skabe en ramme, hvor borgernes grundlæggende frihedsrettigheder og beskyttelsen af privatlivets fred ikke undertrykkes, men hvor vi samtidig tager imod mulighederne til gavn både for staten og for borgerne.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.