Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Højskolernes fundament skrider

Det er en del af højskolens dna, at forstandere og lærere bor på eller ved den skole, de er knyttet til; men i dag er der forstandere, som bor både 50 og 100 km fra deres skole. Det strider mod højskoleloven og truer højskolens særkende og tradition.

Artiklens øverste billede
Tegning: Rasmus Sand Høyer

Lige siden Grundtvig og Kold har det været en hovedhjørnesten i højskolens særpræg som skole- og livsform, at forstandere og lærere har boet og levet i samme miljø som elever og kursister. Men over de senere år er der sket et markant skred. En undersøgelse foretaget af Videncenter for Folkeoplysning viser, at hvor forstandere og lærere indtil for få år siden boede på højskolen, bor nu kun 69 pct. af forstanderne på skolen, og kun 42 pct. af skolerne forlanger eller opfordrer deres lærere til at bo i nærområdet. Og tager man et spadestik dybere ned i tallene, viser det sig, at 17 pct. af højskolerne angiver, at der slet ingen lærere bor på skolen, hvad der direkte strider mod lovbemærkningerne, hvor der står, at boligerne skal bebos af forstander og lærere. Denne udvikling er sket, på trods af at de fleste højskolefolk er enige om, at bopælstilknytningen er vigtig og en del af højskolernes fundament.

Argumenterne for ikke at opretholde bopælstilknytningen er velkendte: Det er svært, når der ikke er ordentlige lærerboliger til rådighed, ansøgerfeltet blandt forstandere og lærere begrænses af bopælspligten, mange vil nødigt flytte fra storbyen, andre har svært ved at navigere i en livsform, hvor arbejde og fritid mere eller mindre flyder sammen, ligesom ægtefællen ofte ikke ønsker at være en del af højskolelivet. Disse indvendinger ændrer imidlertid ikke ved det faktum, at skoleformen som konsekvens af den faldende bopælstilknytning står i fare for at miste sit særkende.

Problemet ligger i ændringen af tilskudsbekendtgørelsen fra 2006, der gav de enkelte højskolebestyrelser bemyndigelse til at fravige bopælspligten for forstandere. Hvad der var tænkt som en undtagelse fra reglen, er nærmest blevet reglen, for de enkelte højskolers bestyrelser ser naturligvis ikke i helheder, kun i dele, og hvad der gavner dem i deres specifikke situation ved ansættelse af ny forstander. Og bor forstanderen der ikke, kan vedkommende ikke med nogen autoritet kræve, at lærerne skal bo der. Begge dele gør, at højskolerne drænes for deres dna. Bestyrelserne burde i stedet for bevæge sig op i helikopterperspektiv og se, hvad alle disse bække små gør ved højskolebevægelsen som helhed.

Det næste bliver meget vel, at man kan bo i København og flyve til Billund eller Aalborg og være forstander på en jysk højskole.

Hvorfor er denne bopælstilknytning så vigtig? For os at se er det, at forstanderen og lærerne bor på højskolen en lige så afgørende del af højskolens dna som vores eksamensfrihed. Hvorfor? Fordi det at drive højskole er en livsform – og har været det op igennem højskolens 175-årige historie.

Det har indtil for nylig ikke været en pligt, men et gode og en selvfølge, at man boede på skolen, for ellers kunne man ganske enkelt ikke holde højskole. Den forståelse skal vi have tilbage, ligesom argumentet, om at man ikke kan få de mest kvalificerede ansøgere, hvis man kræver bopælstilknytning, skal vendes på hovedet. Det hører med til at være den mest kvalificerede lærer eller forstander, at man vil bo der, fordi det at bo på højskolen er så vigtig en del af højskolelivet.

Det er da også præcis livsformen, der pointeres i højskoleloven, når det kræves, at en højskole som minimum råder over »to familieboliger, hvor forstanderen så vidt muligt skal bebo den ene.«

For os giver det helt naturligt merværdi, når man bogstaveligt talt deler fælles liv ved at bo på eller ved skolen. Eroderer bopælstilknytningen, vil det være ødelæggende for højskoleformen! Hvorfor? Fordi højskolerne er mere end en almindelig uddannelsesinstitution. Højskolerne er også et internat, hvor lærer-elev-samværet i særlig grad understreges af, at man som forstander og lærere bor og lever i det miljø, hvor vi har eleverne og kursisterne boende.

Højskolerne har desuden altid været en del af lokalsamfundet, hvilket ikke mindst skyldtes, at forstanderen og lærerne boede der. De havde så at sige en egeninteresse i at være virksomme det sted, de boede. Bor de der ikke længere, ja, så siger det sig selv, at tilknytningen mellem skolen og lokalsamfundet bliver svagere.

Sætter højskolerne bopælstilknytningen over styr og sælger ud af traditionen, vil højskolen gå fra at være et hjem til at blive en institution, hvor eleverne bor med en vagtlærer. Forholdet til både eleverne og kollegerne risikerer i højere grad at blive en arbejdsrelation frem for en personlig relation – og herved går utrolig meget tabt.

Faktum er, at der i dag er forstandere, der bor 10-50 km – ja enkelte over 100 km – fra deres højskole. Det næste bliver meget vel, at man kan bo i København og flyve til Billund eller Aalborg og være forstander på en jysk højskole. Den slags er almindeligt i erhvervslivet, men er det virkelig, hvad vi finder for en holdbar udvikling for højskolen? Vi mener klart nej! Og vi mener helt klart, at udviklingen skal vendes.

Politikere, vi har talt med, har været forbavsede over udviklingen og givet udtryk for, at det skal der rettes op på for at sikre skoleformen. Der findes MF’ere, der ser bopælstilknytningen som en del af det unikke ved skoleformen. Undergraver vi selv denne bopælstilknytning, undergraver vi også tilknytningen til de lovgivere, som giver os støtte.

Den manglende bopælstilknytning strider desuden direkte mod lovbemærkningerne, der har været forudsætningen for Folketingets beslutning for at vedtage højskoleloven: »Kostskoleformen er karakteriseret ved, at skolen danner ramme om samvær mellem elever, lærere, forstandere og øvrige ansatte, også uden for undervisningstiden. Skoleformen styrkes derfor, når skolen har egen kostforplejning og passende opholdsareal, og når der bor en forstander og lærere på skolen. Der stilles krav om familieboliger for forstandere og lærere i umiddelbar tilknytning til undervisnings- og opholdsarealerne. Det forudsættes med forslaget, at boligerne bebos af fastansatte lærere og forstanderen«. Lovbemærkningerne understreger altså vores pointe om, at højskolen er et sted, hvor man bor.

Derfor fremsatte vi også på højskolernes generalforsamling i maj en resolution, der krævede, at højskoleforeningen arbejdede for en lovændring, hvor fremtidige forstandere skal bo på højskolerne. Forslaget blev nedstemt med henvisning til bestyrelsernes ansættelsesfrihed, ligesom kulturminister Mette Bock har afvist at lovgive på området af hensyn til skolernes ”frihed”.

Men lovgivning er desværre den eneste vej frem, idet bopælstilknytningen ellers vil fortsætte med at erodere. Siden 2006 har det vist sig, at overlader vi ansvaret til bestyrelserne om at bestemme, om forstanderen skal bo på højskolen, ja, så kræver de det ofte ikke.

Derfor skal vi have en lovændring, der betyder, at forstanderen fremover skal bo på højskolen – ganske enkelt for at skærme højskolerne, på samme måde som tilfældet er med eksamensfriheden, der er indskrevet i lovgivningen. Og hvorfor blev den det? Fordi vi her er inde at røre ved højskolens dna.

På samme måde skal politikerne nu også skærme bopælstilknytningen for at sikre, at fundamentet ikke skrider, og at højskolen derved som livsform undergraves og forsvinder.

Gribes der ikke ind, vil vi i løbet af få år have en skoleform, hvor kun ganske få forstandere og lærere bor på eller ved deres skole. Er det den skole, vi vil videregive til næste generation?

Ved ikke at lovgive på dette område lader man en ladeport stå åben for højskolens fortsatte tømning for noget af vores vigtigste dna, bopælstilknytningen.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.