Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Skoler siger nej tak til mobiler

Den udbredte brug af mobilerne i skoletiden er ikke sund, og vi skal gøre noget ved problemet. Men et forbud ved lov er ikke vejen frem. Løsningerne skal findes på de enkelte skoler, og så skal forældrene gå forrest og vise børnene, at det er sundt at lægge mobilen fra sig af og til.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

En helt almindelig dansktime i en 8. klasse på en helt almindelig folkeskole. Læreren underviser, og eleverne sidder på deres pladser og lytter og deltager i timen. Og så alligevel ikke. For hver femte elev sidder med sin smartphone og tjekker måske de seneste likes på Instagram eller sender beskeder til vennerne og holder snapchatten kørende.

De er bange for at gå glip af noget, og derfor har de hele tiden blikket rettet mod den lille, lysende skærm. Især de unge teenagepiger er ivrige brugere af tjenester som Snapchat, og vi har læst om unge, der sender op til 500 billeder om dagen. Et fænomen kaldet Snapchat-streaks går ud på, at man dagligt skal sende billeder til en eller flere modtagere for at holde denne streak kørende. Misser man bare én dag, må man starte forfra. Det stresser de unge – døgnet rundt.

En Epinion-undersøgelse viste for nylig, at 20 pct. af eleverne i de ældste klasser i grundskolen bruger deres mobil eller computer i timen til ting, som intet har med undervisningen at gøre, og godt hver tredje elev oplever klassekammeraternes utidige brug af mobilen som forstyrrende. Det er stærkt bekymrende, og det er en udvikling, vi både skal følge tæt og tage meget alvorligt.

Skolens kerneopgave er den gode undervisning. Eleverne går i skole for at blive fagligt dygtige, og det er afgørende, at der er gode og udviklende fællesskaber. Derfor bekymrer det os, at brugen af mobiltelefoner er blevet så udbredt i folkeskolen. Den digitale støj stresser eleverne og frarøver dem koncentration og opmærksomhed.

Eleverne tjekker sociale medier, skriver beskeder til hinanden, hører musik og ser videoer. Når telefonerne bimler og bamler i timerne, forstyrrer det undervisningen. Og når man går med hovedet nede i sin telefon i alle frikvartererne, er det nærliggende at tro, at det går ud over det sociale, at eleverne ikke får bevæget sig, og at de går glip af nærvær, leg og fællesskaber.

Den udbredte brug af mobilerne i skoletiden er ikke sund, og vi skal gøre noget ved problemet. Spørgsmålet er hvordan – og her deles vandene. Mange råber på, at vi politikere dikterer ved lov, at mobiler i skolen er forbudt. I Frankrig har de indført sådan et centralt forbud, så alle skoler skal rette ind og følge den nye lov.

Det mener vi ikke er den rette tilgang. Vi mener, at problemet skal løses lokalt på de enkelte skoler. Et forbud mod mobiler er en beslutning, som skolelederne er i stand til at træffe lokalt sammen med lærerne og skolebestyrelsen, og som selvfølgelig også skal holdes op mod de fornuftige og gode aktiviteter, hvor mobiler meningsfuldt kan inddrages i undervisningen.

Heldigvis tyder meget på, at folkeskolerne godt selv kan finde ud af at lave regler for brugen af mobiltelefoner. En helt ny stikprøve foretaget for Undervisningsministeriet viser, at 86 pct. af de adspurgte folkeskoler allerede har en politik for brugen af mobiltelefoner. Ud af dem svarer 56 pct., at reglerne varierer på tværs af klasser eller årgange. 72 pct. svarer, at det er det pædagogiske personale i de enkelte klasser, der har besluttet indholdet i skolens politik for brug af mobiltelefoner. Kun 8 pct. svarer, at de slet ikke har en politik på området.

Det viser, at der er basis for at lade beslutningen ske lokalt. Og det mener vi også giver allerbedst mening. For det er lærerne, pædagogerne og forældrene helt tæt på eleverne, der ved bedst, hvordan brugen af mobiler skal håndteres, og det er her, de kan få en god snak med eleverne og forældrene om reglerne og årsagen til, at de er nødvendige.

Vi har en lang tradition i Danmark for kommunalt selvstyre, og det er der en god grund til, for skolerne er i langt de fleste tilfælde de bedste til at træffe beslutninger, der vedrører elevernes nære hverdag. Et forbud mod noget er en alvorlig sag, og derfor er det vigtigt, at beslutningen om et mobilforbud bliver taget på de enkelte skoler, hvor de også kan formulere en politik, som alle kan bakke op om, diskutere og tage ejerskab til.

Børn har brug for, at de voksne tager ansvar og bestemmer nogle ting. Alt skal ikke være til debat blandt eleverne. Derfor er det godt og positivt, at så mange skoler i stikprøven har lavet politikker for brugen af mobiltelefoner i skoletiden.

Det er mor og far, der skal fortælle og vise deres børn, at det er sundt og godt at lægge telefonen helt væk en gang imellem og være nærværende og til stede.

Vi tror på, at det giver ro, ikke kun i klasseværelset, men også i maven og i sjælen hos alle de mange tusinde skolebørn, som hver dag går i skole for at blive klogere og dygtigere og udvikle sig socialt og menneskeligt.

Dykker man ned i svarene i stikprøven, er der imidlertid stor variation i graden af mobilforbud på de enkelte folkeskoler, som har svaret. Nogle svarer, at de har lavet et totalforbud, hvor eleverne slet ikke må bruge deres mobil i hverken undervisningen eller pauserne, mens andre svarer, at eleverne må bruge deres mobiler i pauserne, og når det er relevant for undervisningen.

Det er stadig et relativt nyt fænomen – og problem – at skoleelever har en mobiltelefon, som de har med sig overalt. Derfor er mange også stadig famlende omkring brugen af dem, og derfor indhenter vi fortsat viden på området. Vi skal bakke lærere og skoleledere op.

Det gør vi blandt andet ved, at Undervisningsministeriet samler og formidler viden om, hvordan den øgede brug af mobiltelefoner og i særdeleshed sociale medier udfordrer elevernes faglige udvikling, og hvordan underviserne og skolerne kan forebygge og håndtere udfordringerne. På den måde hjælper ministeriet de enkelte skoler med at træffe deres egne lokale beslutninger på et godt grundlag.

Tallene fra stikprøven om skolernes mobilpolitik giver os også et fingerpeg om, at vi skal holde os langt væk fra lovgivningsknappen inde på Christiansborg. De kan godt selv ude på skolerne, og de er allerede kommet langt i arbejdet med at lave regler og politikker. Modsat viser stikprøven også, at skolerne har en opgave med at udmønte og håndhæve de regler, de selv har besluttet. Det vidner indledningen af dette indlæg om.

Vi har både tillid til og forventer, at skolerne tager dette meget alvorligt og handler på det. Hvis man har besluttet, at mobilerne skal pakkes væk i undervisningen, skal man håndhæve den beslutning. Og man bør tage sine beslutninger op til revision med jævne mellemrum. For dette er ikke en problemstilling, der forsvinder eller bliver mindre i årene foran os.

Og så skal vi allesammen huske, at det her, med hvor meget og hvordan børn skal bruge deres mobiltelefon, ikke mindst er en opgave for forældrene. Det er forældrenes opgave at være nærværende og tale med deres børn. Børn, der for eksempel spiser morgenmad og aftensmad sammen med deres forældre, trives bedre end børn, der ikke spiser sammen med familien. Det er mor og far, der skal fortælle og vise deres børn, at det er sundt og godt at lægge telefonen helt væk en gang imellem og være nærværende og til stede.

Det kræver, at vi begynder med os selv og ikke bare læner os tilbage og venter på, at der kommer et forbud fra Christiansborg. Man kan lave nok så mange forbud eller politikker, men de løser ikke noget, hvis ikke forældrene bakker op hjemmefra og tager deres del af ansvaret på sig. Vi kan ikke forvente, at vores børn skal udvikle et sundt forhold til de sociale medier og mobiltelefonerne, hvis vi selv hele tiden står med hovedet dybt begravet i en kattevideo på Facebook, når vi burde se børnene i øjnene.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skammer du dig ikke, Morten Østergaard?

Alex Vanopslagh
Med de Radikales seneste kampagne anklager de tusinder af gode, danske virksomheder for bevidst at bryde loven og underbetale kvinder på arbejdsmarkedet. Usmageligt og skamløst.

Blog: Nyt fødevaremærke er vejen frem

Jens Kindberg
Mit forslag er blevet regeringens politik.

Trump har sejret: Ingen tør videreføre arven fra John McCain

Matthew Fallon Hinds
Senator John McCains død markerer samtidig dødsstødet for Republikanernes vision om en liberal verdensorden under amerikansk overherredømme.

Kommentar: Skal kriminalforsorgen fungere som ruffer?

Henrik Jensen
Spørgsmålet bærer svaret i sig. Det er vel ikke kun ofrenes efterladtes retsfølelse, der her forhånes. Husk lige, at kriminalforsorgen, det er også os – landets borgere.
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her