Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Danske mediers fornemmelse for Sverige

Den danske interesse for svensk politik har næppe nogensinde været større end ved det nylige valg, men den danske dækning var også præget af bevidste og ubevidste misforståelser, hvor man spejlede dansk politik i svensk.

Artiklens øverste billede
Kan man som Birthe Rønn Hornbech kalde svensk politik udemokratisk? Tegning: Rasmus Sand Høyer

Der har vist aldrig tidligere været så stor dansk opmærksomhed for et svensk valg som for det netop afholdte den 9. september. Specielt positivt var de mange reportager, hvor svenske vælgere med deres mange forskellige synspunkter kom til orde. Men jeg håber, at medieforskere og -studenter engang i fremtiden vil analysere mediedækningen. Især i den borgerlige presse synes Danmark at være blevet holdt op som et spejl for den svenske udvikling. Kommentator Anne Sofie Allarp har formentlig ret, når hun siger: »Vi søgte validering af vores egen politik i det svenske valg« (Berlingske, 11/9).

Mest bemærkelsesværdigt var dog fhv. minister Birthe Rønn Hornbechs kommentar: »Jeg bliver så glad for Danmark« (JP, 9/9). Jeg har altid beundret Birthe Rønn Hornbechs modige kritik af hendes eget parti, når Venstre har grebet til illiberal politik (smykkelov, burkaforbud, krav om håndtryk), men dette indlæg gjorde mig beklemt. Uden at kere sig om dokumentation slynger hun ud, at »Sverige ikke i praksis har ytringsfrihed«, at »Sverige ikke har hemmelig afstemning«, og at Sverige ikke er et »demokrati«. Det er stærke anklager fra en jurist.

Kilden var måske Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen, som ikke mindre bombastisk udtalte til Radio24syv: »Jeg har aldrig set et valg så udemokratisk som det svenske«. Ifølge Michael Aastrup Jensens hjemmeside har han været officiel valgobservatør i bl.a. Mexico og Rusland, lande som på The Economists anerkendte Democracy Index er henholdsvis nr. 66 og 135, mens Sverige er nr. 3 og Danmark nr. 5 ud af 166 lande (2017).

Fordi Michael Aastrup Jensen udtalte, at han havde været i Malmø for »at observere« det svenske valg, fik hans udsagn om det »udemokratiske valg« stor spredning i de højreorienterede sociale medier i Sverige og også i den udenlandske presse. Det fik Sveriges Radio til at tale om desinformation eller fake news, og den europæiske samarbejdsorganisation, OSCE, måtte meddele, at danskeren ikke var observatør i Sverige for OSCE. Lad os se på tre centrale sager fra diskussionen.

Ytringsfrihed? I debatten efter den sidste partilederrunde tog SVT’s ansvarlige redaktør for valgdækningen afstand fra Jimmie Åkessons udtalelse om, at indvandrede havde svært ved at få arbejde, »för att de inte är svenska. De passar inte in i Sverige«. Jeg er enig i, at SVT’s ageren var helt urimelig og kun hjalp SD. Men det er fejlagtigt, når Jyllands-Postens leder den 9. september skriver, at dette kun blev debatteret i udlandet, ikke i Sverige. Tværtimod var kritikken i Sverige hård mod SVT, og redaktøren blev fjernet fra den videre dækning af valget.

I den danske mediedækning negligerer man ofte, at der som i Danmark er mange forskellige stemmer i Sverige og gudskelov for det. Ifølge den svenske radio- og tv-lov skal programvirksomheden i sin helhed »præges af den demokratiske styreforms grundideer og principperne om alle menneskers ligeværd og det enkelte menneskes frihed og værdighed«. Dette kunne ikke ske i Danmark, skrev flere aviser. Men hov, i disse dage har Dansk Folkeparti fået indsat i DR’s nye public service-kontrakt, at det skal være tydeligt i DR’s progamvirksomhed, »at vort samfund bygger på folkestyre og har sin rod i kristendommen«. Hvis det endelig skal være, foretrækker jeg som ateist den svenske formulering.

Hemmelig afstemning? I både Sverige og Norge har hvert parti sin valgseddel, og pga. af den frie nomineringsret er der for mange partier til, at de kan stå på én valgseddel. Jeg har selv haft mulighed for at stemme ved fem svenske valg. Som professor i statskundskab ved Stockholms Universitet har jeg offentligt kritiseret to ting ved de svenske valglokaler: at der står partimedlemmer med fine tværbånd lige uden for valgstederne og deler partiets valgsedler ud, samt at bordet med de mange valgsedler ikke er afskærmet.

Mange vælgere har imidlertid deres foretrukne partis stemmeseddel med hjemmefra i lommen. Hvis man tager fra valgbordet, tager mange vælgere flere partiers stemmesedler af hensyn til valghemmeligheden. Min kritik går på, at man ikke, selv om det er frivilligt, bør kunne vise andre, hvordan man har til hensigt at stemme. Ved dette valg havde nogle valgsteder imidlertid afskærmet valgseddelbordet, og en offentlig udredning om ændringer er i gang med henblik på næste valg.

Alt foregår dog efter bogen inde i valgbåsen, hvor vælgeren lægger sit foretrukne partis stemmeseddel i en kuvert og lukker den. Hvis der er flere end én valgseddel i en kuvert, er stemmen ugyldig. Der var rygter på højreradikale sites om, at valget var »rigged« – fuld af svindel, fordi SD ikke fik så stor fremgang, som nogle meningsmålinger havde spået.

Men Mathias Karlsson, SD’s gruppeleder i Riksdagen, afviste i Sveriges Radios lørdagsinterview den 15. september teorierne om udbredt valgfusk: »Vi har et robust demokratisk system«. Ja, det var den samme Karlsson, som blev verdensberømt for sin Facebook-opdatering den 11. september, som nok primært var tænkt som en peptalk på de indre linjer: »Vi har inte valt det här, men våra motståndare har på riktigt tvingat in oss i en existentiell kamp om vår kulturs och vår nations överlevnad. Det finns bara två val, seger eller död.«

Udemokratisk? Birthe Rønn Hornbech og mange andre borgerlige politikere har brugt stærke ord og kaldt Sverige »udemokratisk«. Også Mette Frederiksen udtalte, at det er »udemokratisk«, at de øvrige partier ikke vil samarbejde med Sverigedemokraterne. Lad os først slå fast, at SD i Riksdagen bliver behandlet korrekt og efter reglerne, de har anden viceformænd og medlemmer i udvalgene i forhold til deres størrelse. SD’s Jimmie Åkesson var som formand med i alle de mange afslutningsdebatter i tv. Partiet var generelt kraftigt eksponeret i valgkampen og blev da også valgets vinder.

Desværre er den sædvanlige dansk-svenske nabostrid ved dette valg af og til blevet direkte hadsk.

Men kan man som Birthe Rønn Hornbech kalde svensk politik udemokratisk? 82 pct. af de svenske vælgere stemte på et af de syv rigsdagspartier, som utvetydigt har erklæret, at de ikke ville regeringsforhandle med eller gøre sig afhængige af SD. Var Danmark da udemokratisk efter internationale definitioner, når ingen ville samarbejde med Glistrups Fremskridtspartiet, eller når kommunisterne aldrig kom i regering? Var Poul Nyrup Rasmussen udemokratisk, fordi han ikke ville gøre sig afhængig af Dansk Folkeparti?

Desværre er den sædvanlige dansk-svenske nabostrid ved dette valg af og til blevet direkte hadsk. Anna Libaks kronik i Berlingske den 9. september er ikke bare et historisk sammensurium, men direkte usmagelig, når hun bringer nazismen og Anden Verdenskrig ind, idet hun påstår, at svenskere og tyskere ser sig selv som »overmennesker«, mens de i virkeligheden, siger Libak, er »værre end alle andre«. Det kan forbavse, at Jørgen Carlsen, tidligere forstander på Testrup Højskole, ukritisk køber Libaks argumenter og kalder svensk politik for »en kalkuleret politisk maskering af en betændt fortid« (Kristeligt Dagblad 14/9).

Det svenske valg indskriver sig i en generel europæisk udvikling. Industrisamfundets store, gamle partier mister vælgere fra valg til valg, mens yderfløjene, ikke mindst de indvandrerkritiske partier til højre i det politiske spektrum, vokser og får mere og mere direkte indflydelse. Man skal huske, at disse partier kun er kommet ind i varmen, fordi de største borgerlige partier behøvede dem for at få majoritet i parlamentet. Thomas Larsen skriver, at »de svenske politikere selv har hjulpet SD på vej ved at holde partiet helt uden for indflydelse« … »realismen kom for sent til Sverige« (Berlingske 9/9).

Sagen er imidlertid, at uanset om strategien er, at de skal ind i regeringen som i Østrig og Norge eller agere støtteparti som i Danmark eller holdes ude fra indflydelse som hidtil i Sverige, så vokser de indvandrerkritiske partier på højrefløjen. De vil formentligt få et kanonvalg ved valget til EU-Parlamentet næste år.

Vi ved nu, at når de gamle partier begynder at efterligne de indvandrerkritiske partiers hårde retorik og politik mod flygtninge og indvandrere, så spiller man blot bolden over på disse partiers banehalvdel. Det er de indvandrerkritiske partier, der i protestvælgernes øjne har ejerskab til indvandringspolitikken, og derfor vælger man hellere den rene vare.

Sverige har strammet sin asylpolitik meget efter 2015, hvor 160.000 søgte asyl. Men de fleste svenske medier med undtagelse af de mange højrenationale, alternative medier har søgt at fastholde en mere anstændig tone i en omfattende debat om den manglende integration og »udsatte områder«, i Danmark kaldet »ghettoer«.

Spørgsmålet er, om det holder, eller om Sverige kommer til at gå den europæiske vej. Skulle vi som danskere virkelig ønske det?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.