Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi skal investere i holdbare infrastrukturprojekter

Alle ikke-igangsatte anlægsprojekter i Danmark skal stoppes med det samme (herunder Femern-forbindelsen), for at Folketinget kan få et ordentligt grundlag at træffe beslutning om Danmarks sammenhængskraft eller mangel på samme på.

Det undrer mig gang på gang, at Folketinget er så uvidende om det, der skal tages stilling til inden for infrastrukturområdet. Det minder om ”Kejserens nye klæder”. Tegning: Rasmus Sand Høyer

Nu er transportministeren sprunget ud med et nyt ”infrastrukturvidunder” til Danmark: en Kattegat-forbindelse kun for biler og lastbiler. I det materiale, jeg har kunnet tilgå for projektet, er det dårligere dokumenteret end det grundlag, som de to katastrofeprojekter Femern-forbindelsen og Togfonden blev besluttet på. Det er påkrævet at få stoppet begge projekter nu og samtidig sørge for, at transportministerens nye ”vidunder” ikke bliver en realitet, således at Danmark kan komme til at hænge sammen i stedet for at blive skilt ad ved Storebælt, som det vil ske ved etableringen af Femern-forbindelsen, gennemførelsen af Togfonden og en evt. etablering af en Kattegat-forbindelse kun for biler og lastbiler.

Det undrer mig gang på gang, at Folketinget er så uvidende om det, der skal tages stilling til inden for infrastrukturområdet. Det minder om ”Kejserens nye klæder”, hvor kejseren (Folketinget) selvfølgelig spurgte sin lakaj (ministeren) og sine embedsmænd om både råd og kontrol af de nye klæder. Her er det, at H.C. Andersens eventyr bliver indhentet af nutidens manglende rådgivning af Folketinget om sammenhængende infrastrukturløsninger til gavn for hele Danmark. Et er, at alle folketing efter Anden Verdenskrig konsekvent har negligeret infrastrukturområdet, således at det, der er udført, mindst er besluttet og udført 10 år efter, at behovet var der og derved har hæmmet Danmarks vækstmuligheder. Noget andet er den bagvedliggende rådgivning fra embedsmændene i departementet til den til enhver tid siddende transportminister. Indtrykket er, at departementschefer og det øvrige embedsværk i ministeriet ikke er tyngede af teknisk viden om, hvordan infrastrukturanlæg anlægges og drives. Samtidig er der en underopdeling til Vejdirektoratet, Banedanmark og Trafikstyrelsen, hvor den tekniske viden om anlæg og drift er forankret, men de kan ikke komme med de langsigtede og holdbare infrastrukturelle løsningsforslag på grund af snævre politiske kommissorier, der kun levner det svar, man snævert politisk ønsker sig her og nu. Derudover er driftsansvaret yderligere decentraliseret i DSB, regionale trafikselskaber, Storebælt a/s, Rejsekortet a/s m.fl., hvor synergien mellem selskaberne kun kan opnås ved en klar politisk holdning, og hvor det stik modsatte er tilfældet i Danmark.

For at ovennævnte kan ændres, må Folketinget og den til enhver tid siddende regering ændre opfattelsen af infrastrukturens vigtighed i Danmark. Ministeriet for infrastruktur bør hierarkisk flyttes op lige under statsministeriet, sideordnet med finans-, udenrigs-, og forsvarsministeriet, og være et konsensusministerium i stedet for den nuværende intetsigende placering med en altid svag minister og et svagt departement, som bruger flere ressourcer på at begrænse infrastrukturudviklingen end det modsatte, og som bliver Folketingets legeplads til skade for os alle.

Tilbagebetalingstiden for en Kattegat-forbindelse kun med tog vil være under 10 år, samtidig med at den også vil forbedre miljøregnskabet betragteligt.

Femern-forbindelsen kunne måske være interessant, hvis Jerntæppet fortsat havde gået ned gennem Europa. Mig bekendt var det i 1989, at det blev nedbrudt. Hvis der absolut skal være en forbindelse direkte fra København til Hamborg, vil det være bedre at etablere den via Sydfyn-Als, der også vil få glæde af den og så kun til totredjedele af anlægsomkostningerne og et betydeligt bedre driftsunderlag.

Det har også været interessant at læse indlæg for Femern-forbindelsen, hvor de vigtigste argumenter har været, at det gavner Sverige, Greater Copenhagen og skaber arbejdspladser i anlægsperioden på Lolland-Falster. Ikke et eneste sted har jeg kunnet finde, at Femern-forbindelsen vil være en styrkelse af hele Danmark, snarere tværtimod. Hvis Femern-forbindelsen bliver etableret, vil det være så stor en klods om samfundsøkonomiens vækstmuligheder, at os, der bor vest for Storebælt, ville få bedre udviklingsmuligheder, hvis vi var boende i fylker eller var en del af en delstat.

Timemodellen i Togfonden er et af de helt store ”usynlige væverier”, der er skabt de senere år, hvor virkeligheden først begynder at gå op for befolkningen, når konkrete planer viser, hvilke vanvittige fysiske indgreb der skal gøres for at opnå fire minutters kortere rejsetid. Derudover ødelægger man også eksisterende velfungerende togstrækninger.

På motorvejsområdet er det næsten værre med ”væverier”, der hele tiden modarbejder en samlet planlægning, der både holder her og nu, og som er langtidsholdbar. Det kulminerede, da transportministeren gik ud og fremlagde, at en bilbro fra Hou til Røsnæs via Samsø vil være eneste realistiske løsning over Kattegat, og at den kan anlægges for ca. 52 mia. kr., og ved 31.000 biler i døgnet kan den betales tilbage over 32 år ved anvendelse af nuværende Storebælt-takster. Det er forudsat, at bilister ca. kan spare en time ved at tage over Kattegatbroen frem for Storebælt, og at staten betaler forbindelsesanlæggene på begge sider af Kattegat til eksisterende motorvejsanlæg.

Kattegat-forbindelsen kunne også anlægges som en firesporet jernbane/jernbanetunnel fra Aarhus Syd til Kalundborg til samme anlægsinvestering. Så ville der formentlig komme mindst 40.000 biler over i døgnet plus banegods, og bilerne kunne spare ca. halvanden time ved at tage togfærgen frem for turen over Storebælt. Herudover vil der kunne transporteres 200–300.000 personer med persontog dagligt på tværs af Kattegat. Rejsetiden Aarhus-København vil kunne gøres på en time og fra Aalborg og Herning halvanden time. Det ville virkelig være noget, der batter i forhold til timemodellens bumletogstider. Tilbagebetalingstiden for en Kattegat-forbindelse kun med tog vil være under 10 år, samtidig med at den også vil forbedre miljøregnskabet betragteligt.

En anden fordel ved en Kattegat-forbindelse som en firesporet togforbindelse er, at banen selvfølgelig ville skulle fortsætte på begge sider af Kattegat, således at Danmark får en gennemgående højhastighedsbane (gennemsnitshastigheder på 250 km/t. og maksimalhastigheder på op til 400 km/t.), hvorved hele Danmark kan føle sig forbundet infrastrukturmæssigt, og de eksisterende baner (som skal elektrificeres) vil kunne udnyttes bedre i deres nuværende tracéer, ved at skæringerne med den nye højhastighedsbane vil øge deres kapacitet betragteligt, og nedlagte stationer vil kunne genåbnes og nye etableres. I praksis vil de eksisterende baner kunne anvendes som hurtigkørende S-tog og derved øge anvendelsen betragteligt.

Fra Jylland skulle højhastighedsbanen selvfølgelig fortsætte ned gennem Slesvig-Holsten til Hamborg og resten af Europa. Mod nord skulle højhastighedsbanen føres helt til Hirtshals, således at Nordjylland og Norge også vil blive forbundet med resten af Danmark. På Sjælland skal Ringsted være Danmarks hovedbanegård, hvor højhastighedstog ud over København H også går mod Lolland-Falster og Helsingør/Helsingborg.

Debat: Her er mine bud på en samlet infrastrukturløsning til gavn for hele Danmark


For at den kollektive trafik i Danmark kan udvikle sig til en ubetinget succes, er det nødvendigt, at takstsystemet revideres fundamentalt, således at for de husstande, der er etableret et kollektivt transportsystem, skal der betales en fast grundtakst, som giver adgang til ”gratis” kollektiv trafik inden for kommunegrænsen. Resten betales ved forbrug, som det f.eks. kendes fra Rejsekortet i dag. Det hele skal drives efter ”hvile i sig selv”-princippet, som kendes fra forsyningsområdet i dag. Driften af det kollektive system, må gerne ske ved private aktører, men skal styres stramt fra Transportministeriet.

Kære finansminister, Danmark har ikke råd til ikke at investere i holdbare infrastrukturprojekter.

Inden for den seneste måned har der været folketingsrøster om, at der er investeret alt for meget i infrastruktur i specielt Jylland og ikke i hovedstadsområdet, hvor, de mener, behovet er, og at det skal laves om hurtigst muligt. Jeg er til dels enig, men jeg mener, at det i det store og hele er selvforskyldt. Over halvdelen af befolkningen bor vest for Storebælt/Kattegat. Når dem, der bor øst for, konsekvent ignorerer de vestlige egnes behov for forbedret infrastruktur, bare for at kunne bestå, er der ikke meget sympati for de østlige trængsler; I kan da bare flytte mod vest. Hvis vi i stedet kigger på Danmark som et hele, kan der skabes holdbare løsninger, både teknisk og økonomisk. F.eks. er der i øjeblikket snak om udvidelse af E45 til seks spor fra syd for Kolding til nord for Randers samtidig med en hærvejsmotorvej. Det kan gøres mindst 25 mia. kr. smartere, men det kræver, at Folketingets kommissorium for hærvejsmotorvejen laves om, så den bedste mulighed (som også er den billigste) kan vælges. De 25 mia. kr. kan så eksempelvis benyttes omkring hovedstadsområdet.

Ude i fremtiden når Danmark er blevet en helhed infrastrukturmæssigt, kan jeg godt se en fast forbindelse fra Lolland-Falster sydpå, men det skal være Gedser-Rostock og efter samme princip, som beskrevet ovenfor for Kattegat-forbindelsen. Derudover skal en sådan etablering være en ligeværdig partnering mellem Danmark, Sverige, Tyskland, Polen og EU.

Jeg mener, at alle ikke-igangsatte anlægsprojekter i Danmark med statslige støttekroner, direkte eller indirekte, skal stoppes med det samme (herunder Femern-forbindelsen), for at Folketinget kan få et ordentligt grundlag at træffe beslutning om Danmarks sammenhængskraft eller mangel på samme på. Lad os, der har erfaring og uddannelse med anlæg og drift af infrastruktur komme med på banen. Og få finansministeren til at stoppe med evindeligt at udtale, at vi ikke har råd til at investere i infrastrukturanlæg – kære finansminister, Danmark har ikke råd til ikke at investere i holdbare infrastrukturprojekter. Kejseren har ikke brug for rygklappere til at godkende ”usynlige væverier”, men brug for designere, der kan vise hele kollektionen, både hvad angår anlægsomkostninger, holdbarhed og driftsomkostninger, før ”væveriet” sættes i gang.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Löfven fældet som statsminister

Socialdemokraten Stefan Löfven er fældet som svensk statsminister ved en afstemning i Riksdagen. De borgerlige partier stemte sammen med Sverigedemokraterna.

Sådan ser en Ikea-bolig ud

Ikea-familien skal til at bygge sine første boliger i Danmark. Se her hvordan tilsvarende boliger i Sverige ser ud. Finans
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her