Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kendt forfatter: Politikerne taler grønt, men handler sort

I Holstebro er politikerne i ly af den nye planlov ved at ødelægge et unikt naturområde, så hvad nytter det, at man på Christiansborg forsøger at profilere sig som grønne, skriver Leif Davidsen.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

På bagenden af de gule duvende busser i København kan man i øjeblikket ofte betragte et billede af Socialdemokratiets leder, Mette Frederiksen. Med store bogstaver fremhæves, at hun og hendes parti repræsenterer det grønne. Det slår Liste A i det hele taget meget på i det valgår, som vi befinder os i.

Partiet har lagt sig tæt op ad regeringen og DF i indvandrer- og flygtningepolitik, men ifølge Mette Frederiksen er det præcis på miljøområdet, at en rød regering ville gøre en afgørende forskel og føre en anden politik.

Bare det var rigtigt, men politikere i dag taler ofte grønt, men handler sort, hvis der er penge i handlingen. Sådan er det for Mette Frederiksens partifælle H.C. Østerby, der er borgmester i Holstebro. Han vil bryde med over 50 års visioner for et af Danmarks smukkeste og mest uberørte klitområder og udstykke 80 nye sommerhuse i et åbent landskab i strid med kommunens egne mål for området i kommuneplanen.

For når det handler om penge, så er også socialdemokraters fine ord om natur og miljø åbenbart ikke det papir værd, som ordene er trykt på. Kommuneplanen blev vedtaget med stor pomp og pragt, og efter at borgerne var blevet inddraget. Holstebro skulle være en grøn og menneskevenlig kommune.

Den socialdemokratiske borgmester bruger den nye planlov som argumentation for, at kommuneplanen kan skrottes. Ved at gå lige til kanten eller over lovens indhold og intentioner vil kommunen prøve at undgå, at statslige eller fredningsmyndigheder bliver inddraget. Så vidt jeg husker, advarede flere i sin tid mod den såkaldte modernisering af planloven, fordi den netop ville give for stor magt til kommunerne og svække den centrale kontrol med Danmarks naturområder. Bekymringen gik på, at kommuner vil være fristet til at handle kortsigtet af økonomiske årsager i stedet for at tænke langsigtet.

Også i den nyeste planlov er der dog begrænsninger på kommunernes dispositionsmuligheder i den såkaldte kystnærhedszone. Begrænsninger, der umuliggør en udstykning af området i Vester Husby uden central godkendelse, da det er landzone og altid har været administreret som sådan.

Borgmesterens svar er imidlertid: Vi definerer det bare som et eksisterende sommerhusområde, så skal vi ikke inddrage de centrale myndigheder. Vi får bare lavet lokalplanen om. Så kan de ikke gøre noget, synes hans holdning at være som udtrykt i Holstebro Dagblad.

Der vil være stærke økonomiske interesser, der støtter en sådan holdning. Entreprenører, håndværkere og de firmaer, der tjener på at leje sommerhuse ud, og som tænker kortsigtet uden forståelse for, at det, der gør området attraktivt og trækker mennesker til, ødelægges. Belastningen på sårbare klitter, der er et Natura 2000 område, og en meget speciel bevaringsværdig klitskov, vil blive voldsom forøget især i højsæsonen med mere biltrafik og nedslidning af klitter og skov.

Vi er et lille land. Politikerne elsker at fremhæve Danmarks store og flotte natur, men sandheden er, at vi har meget lidt natur tilbage. Og det, vi har, trues konstant, selv om politikerne holder festtaler om det danske landskab og nu vil lave en naturkanon, som vi i sin tid fik en litteraturkanon. Det mest unikke i Danmark er faktisk vores kyster, som er under angreb i disse år fra kommercielle interesser.

Hvad gør så Vester Husby området til noget særligt? Hvorfor elsker vi, der har sommerhus i området, stedet? Der er ingen forretninger, ingen grillbarer, ingen minigolf, ingen restauranter, ingen underholdning, ingen diskoteker. Det finder man i rigt mål 19 km væk i Søndervig.

I Vester Husby er der bare natur.

Klitter. Skov. Strand. Åbent land. Det mest sjældne i vores tæt befolkede land. Der er stilhed, som i den moderne verden er meget eftertragtet, fordi steder med nattemørke, stjernehimmel og mangel på larm bliver sværere og sværere at opdrive.

For 50 år siden sad et ualmindeligt visionært sogneråd i Husby. Det var et sogneråd, der illustrerer, at det ikke er systemer eller partier, der gør en forskel, men mennesker. Det er mennesker, der tager beslutninger på godt og ondt, som har betydning her og nu, men endnu vigtigere rækker generationer frem. Eksempler på, hvor vi i dag har måttet omgøre fejlagtige beslutninger i fortiden er f.eks. genopretningen af Filsø og tilbagesnoningen af Skjern å.

Det, de ansvarlige politikere beslutter nu, binder generationer. Derfor rækker Vester Husby ud over det lokale.

Sådan tænkte sognerådet tilsyneladende allerede i 1964, hvor sommerhusudstykningen tog fart i takt med, at velstanden i Danmark voksede.

Sognerådet var ledet af gårdejer Jens Andersen, der ikke ønskede en udvikling som den, der voksede temmelig ureguleret frem i Søndervig. Sognerådets syv medlemmer entrerede med en landskabsarkitekt, der udarbejdede de retningslinjer, som senere blev godkendt af amtet og desuden præmieret af Foreningen for Byplanlægning.

I 1960'ernes Danmark var miljø ikke en hovedprioritet for at sige det mildt, men det daværende sogneråd tænkte grønt, inden ordet i dets nuværende betydning blev opfundet. De lagde rammerne for grunde på mindst 5000 kvadratmeter, stillede specifikke krav til husenes placering, farver og udformning med stråtag, så de falder smukt ind i landskabet sammen med de gamle klitgårde, hvis æstetik de skal efterligne. Det blev bestemt, at der skulle være frit udsyn til klitter og skov, således at det åbne land ville være det centrale. Kort sagt ville man bevare et naturområde for både mennesker og dyr.

Jeg forstår udmærket, hvorfor politikernes troværdighed i det seneste troværdighedsbarometer fra Radius er helt i bund.

Sådan har området ligget lige siden; stadig med noget landbrug, der sikrer det åbne kig, der var sognerådets vision. Hvis Holstebro Kommune kommer igennem med sine planer, vil det fremsynede sogneråds beslutninger blive omgjort og medlemmernes fremsynethed have været forgæves. Da Vester Husby tilhørte den lille Ulfborg-Vemb Kommune, fastholdt man sognerådets vision, men med kommunalreformen forsvandt nærheden, og kærligheden til området eksisterer ikke hos borgmesteren og hans tilhængere i Holstebro.

Kommuneplanen er ellers temmelig entydig. Der står »sommerhusområderne bør bevare deres nuværende karakter, hvilket sikres gennem eksisterende lokalplanlægning«. Planen anerkender også, at de 40 ha, som det handler om i Vester Husby, er noget særligt. I kommuneplanen står, at »der med fordel kan arbejdes frem mod, at områdets oprindelse som kær genskabes«.

Det kan ikke siges mere klart. Hvis det ikke længere er rentabelt eller ønskeligt at dyrke jorden på grund af klimaforandringer m.v., så skal jorden gives tilbage til naturen til glæde for mennesker, blomster, insekter og dyrelivet.

Kommuneplanen, der udstikker retningslinjerne for de næste 12 år, blev vedtaget så sent som den 12. maj i 2018. Borgerne blev inddraget i processen. Nu er den åbenbart ikke det papir værd, som den blev trykt på. Politikere taler grønt og handler sort, som jeg indledte med at skrive.

Den borgerlige regering vil give en såkaldt grøn milliard i finansloven for 2019. Det er dejligt, men hvad hjælper det, hvis lokale byrådsmedlemmer ser stort på tankerne om miljø og naturgenopretning, fordi de kun tænker på penge. Danmark var et betydeligt fattigere land i 1964, men havde åbenbart langt mere visionære politikere.

Jeg forstår udmærket, hvorfor politikernes troværdighed i det seneste troværdighedsbarometer fra Radius er helt i bund – på en plads som nummer sidst. Politikerne er nummer sjok, fordi danskerne åbenbart mener, at man ikke kan stole på dem. De siger ét, men gør noget andet.

Man kan kun håbe, at Dansk Naturfredningsforening og ansvarlige politikere på Christiansborg vil træde i karakter og forhindre, at kommunalbestyrelsen i Holstebro misbruger den nye planlov til at ødelægge et unikt område i vores fædreland, hvor der ikke mangler sommerhuse, men i den grad natur.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: DR kan ”næsten være lige meget”

Morten Uhrskov Jensen
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser.

Blog: Skattesnyd koster for os alle

Gitte Seeberg
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her