Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Tiden hakkes ihjel i ensomhedsstørrelse

En weekend kan blive lang, hvis der ikke er nogen at tale med, ikke noget at foretage sig af lyst eller noget at opleve sammen med andre. Mandag er den dag, hvor der begås flest selvmord.

Ensomhed og identitetstab er væsentlige årsager til ældre menneskers fortvivlelse, der kan ende med selvmord. De vælger at sige verden farvel, fordi de kun har en fortid at se tilbage på og ingen fremtid at håbe på. Tegning: Martin Frøsig

»Skriv kort og klart om det, der gør ondt.« Sådan skrev Ernest Hemingway, som kendte til livets mangfoldighed, både overdådighed, når livet var som et overflødighedshorn, og det deprimerende, det ulykkelige, da livets muligheder syntes udtømt. For Ernest Hemingway førte det sidste til selvmord.

At miste for altid og den sorg, der følger med tabet, er ubærligt. At vente forgæves og den følgende skuffelse over at blive glemt, kasseret eller bare opgivet er trist, men følelser, der opleves af alle mennesker i perioder i løbet af et levet liv.

Virkelige værdier afsløres sommetider først for én, når man har mistet dem. At miste er en del af livets vilkår. Det kan være at miste en ven, en ægtefælle, et barn. At miste én, man elsker, gør ondt. At miste uigenkaldeligt er oplevelsen af et tomrum, som man ikke fatter nogensinde kan forsvinde eller blive fyldt igen.

En ven – og her menes ikke en ven som på Facebook, som intet har med virkeligheden at gøre – en virkelig ven vil være i din tilværelse for altid. Måske ikke fysisk, men som erindringer, der gør dig godt at tænke på.

Relationer i livet er forudsætning for et lykkeligt liv, ikke forstået i Hollywood-forstand, men et liv med mening og glæde. Alle undersøgelser med temaet ”hvad er vigtigt for at få et lykkeligt liv?” har samme konklusion: relationer. Punktum. Bare sådan. Relationer forudsætter gensidighed. Man er venner for hinanden.

Ræven siger: »Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er skjult for øjet.«

I ”Den lille Prins” (1943) af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupéry bliver udtrykket ”at gøre tam” brugt som metafor for venskab. Det er ræven, der lærer den lille prins om venskabets mange facetter.

Når man er venner vil ligegyldige ting blive vigtige, fordi det minder dig om en ven. En skåret kop kan være et værdifuldt minde for et gammelt menneske, fordi det var den kop, ægtefællen nød sin morgenkaffe af. Bare synet af koppen betyder, at følelser bliver vækket.

Forventningens glæde: Aftaler om fælles oplevelser er oaser i livets hverdag. Om det er en biograftur, fejring af en højtid eller en rejse til en fjern destination, er underordnet. Det er fællesskabet i den aftalte begivenhed, der er det vigtige. At være sammen om oplevelser er centralt i et venskab.

Forventningens glæde, der knytter sig til en aftale, er frydefuld. Ræven fortæller den lille prins, at når man har en aftale om at mødes, så klæder man sit hjerte i festdragt.

Skuffelser: Den lille prins lærer også af ræven, at lykken, venskabet, også har sine omkostninger. Man kan vente nervøst, blive urolig og rastløs, for hvis nu vennen glemmer eller fortryder, så vil man blive ked af det og føle skuffelse.

Rævens hemmelighed om venskabet fortæller han til den lille prins, da de skal tage afsked. Ræven siger: »Kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er skjult for øjet.«

En psykologiprofessor udtalte kækt i et 40-års fødselsdagsinterview, at han glædede sig til at blive ældre, for så behøvede han ikke være omstillingsparat. Ærlig talt. Han ved ikke, hvad han taler om.

Er der noget, der er kræves af ældre mennesker, er det netop at være omstillingsparate.

Er der noget, der er kræves af ældre mennesker, er det netop at være omstillingsparate, men i modsætning til når man er yngre, skal man nu være parat til at acceptere, at ændringen betyder et ringere niveau generelt. Ofte følges alderen ubønhørligt af, at også kontakt med jævnaldrende, som man deler et langt livs oplevelser med, minimeres, fordi venner og familie dør.

Ensomhed og identitetstab er væsentlige årsager til ældre menneskers fortvivlelse, der kan ende med selvmord. De vælger at sige verden farvel, fordi de kun har en fortid at se tilbage på og ingen fremtid at håbe på.

»Længe leve! Er alder noget at fejre?« Sådan skrev jeg i JP’s weekendpanel i juli.

Ordet ”pensionist” blev udtalt med foragt: Jeg følte mig smittet med noget farligt og ubehageligt

Jeg henviste til, at ældreminister Thyra Frank som succeskriterie for sit ministerium fremhævede, at ældreområdet var det velfærdsområde, der fik flest penge, 2,7 mia. kr., på finansloven.

Men hvad bliver de penge brugt til? Hvad har ministeren sat i gang af projekter, som skal forbedre de gamles forhold økonomisk, praktisk og mentalt? Det spurgte jeg om i kronikken. Statsministerens åbningstale i Folketinget i 2017 havde en blank side fra Ældreministeriet, så han kunne ikke annoncere regeringens planer på ældreområdet. Der var ingen.

Ministeren blev i foråret anklaget af Dansk Folkeparti for manglende initiativ på sit ressortområde. En trussel om et mistillidsvotum fór som en hvirvelvind rundt på Christiansborgs gange.

Ældreminister Thyra Frank har afvist alle anklager om manglende initiativer med henvisning til flotte resultater, som dog ikke er blevet præciseret. Men hen over de hede sommeruger er der sket noget i Ældreministeriet.

En dugfrisk meddelelse fra Thyra Frank fortæller, at 400 mio. kr. over de næste fire år er afsat til at forebygge ensomhed, sorg og selvmord blandt ældre. Det var på høje tid.

Fakta om selvmord fra Center for Selvmordsforskning: Hver dag er der i gennemsnit to danskere, som begår selvmord.

Hver gang én kvinde begår selvmord, er der to mænd, der tager deres eget liv. Årligt dør tre gange flere danskere pga. selvmord end ved trafikulykker. Selvmordsraten er højst blandt ældre mennesker og højst bland ældre mænd.

En weekend kan blive lang, hvis der ikke er nogen at tale med, ikke noget at foretage sig af lyst eller noget at opleve sammen med andre. Tiden hakkes ihjel i ensomhedsstørrelse. Livslysten er stivnet som en isblomst. Mandag er den dag, hvor der begås flest selvmord.

»Skriv kort og klart om det, der gør ondt.«

Bente Troense (f. 1942) er en del af Jyllands-Postens weekendpanel, hvor syv personer på skift skriver en kronik. Bente Troense er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun er kendt fra DR, hvor hun fungerede i 21 år med familieudsendelser som Søndagskvisten, Leksikassen og kritiske dokumentarprogrammer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Blog: Bryd med bankernes magt, split dem op

Signe Munk
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt.

Blog: S bremser dansk økonomi med myter

Morten Løkkegaard
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at det er forkert.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her