Argumenter for nedlæggelse af regionerne
Da Lars Løkke senest var statsminister, lovede han at nedlægge regionerne, hvis de ikke levede op til forventningerne. Dette tidspunkt er vi nået til nu. Jeg har foreløbigt være læge i 46 år, og jeg føler mig forpligtet til at skrive denne kronik.
Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.
Ifølge professor Mickael Bech fra Kora har djøf’erne gennem de seneste 20 år overtaget magten fra lægerne i sundhedsvæsenet. De fleste af de læger, som fortsat har indflydelse, og som sidder på lederposter, har for længst forladt klinikken og er blevet djøfiseret. I samme periode har strukturen i hospitalsvæsenet ændret sig radikalt på bekostning af kvaliteten af patientbehandlingen og resulteret i store økonomiske omkostninger. Dokumentations- og registreringsprocessen er blevet kolossal.
Sundhedssektoren er blevet ufleksibel og ineffektiv, fordi den er båndlagt af overdrevne kontrolforanstaltninger. Konstruktiv kritik er blevet til kontrolmiddel bag ryggen på de ansatte med konsekvens i form af dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress af frygt for sanktioner. De, der ytrer sig, bør anerkendes og ikke sanktioneres.
Lægerne har fortsat det fulde ansvar, men meget begrænset indflydelse. Lægerne forventes at udvise rettidig omhu, øge produktionen, overtage andre faggruppers funktioner (sekretærer) og erhverve en række meningsløse kompetencer.
Tid til patienterne er de seneste 10 år reduceret med over 30 pct. Registrering, dokumentation og betjening af it er blevet kerneydelsen, mens patientbehandlingen er blevet sekundær.
De danske regioner er blevet tiltagende bureaukratiske efter ansættelse af adskillige djøf’ere i magtens centrum, uden tilstrækkelig kendskab til det kliniske arbejde i sundhedssektoren. De styrer hvad som helst uden at have indsigt i hospitalernes daglige funktioner. Alle problemer skal i henhold til new public management løses med excel-ark, projektstyring, økonomistyring, organisationsændringer, nye it-systemer, effektivisering, overskud og vækst. De styringsredskaber, som djøf’erne er fortrolige med.
Bureaukratisering kamufleres som effektivisering baseret på massiv kontrol, dokumentation, afkrydsningsskemaer, registreringer, indførelse af for mange standarder og tidsrøvende akkrediteringssystemer. Systemet er for rigidt, idet virkeligheden flytter sig hurtigere end målpunkterne. Sygehusene har mere brug for ro end hurtige organisationsændringer, nye it-systemer og emsige mammonsøgende konsulenter.
Tid til patienterne er de seneste 10 år reduceret med over 30 pct. Registrering, dokumentation og betjening af it er blevet kerneydelsen, mens patientbehandlingen er blevet sekundær, en betydelig forringelse af kvaliteten i patientbehandlingen. Man gør det, man bliver målt på.
I Søndagsavisen i 2015 meddelte en sygeplejerske på Roskilde Sygehus, at 20 minutter ud af 30 blev brugt ved computeren. 50 oplysninger pr. patient indførtes i computeren, og 10 af dem indførtes yderligere fire andre steder. 8-10 patienter krævede ca. 900 registreringer pr. dag og 24-30 login. Jeg ved ikke, om sygeplejersken bruger mindre tid på it i dag, efter at Sundhedsplatformen er blevet indført i Region Hovedstaden og Sjælland.
Forskerne Christoffer Hoad og Ruth Oxford, som står bag new public management som afløsning for personligt ansvar, har for nylig meddelt, at new public management har været en katastrofe.
Ved indførelse af nyt it-system i Region Midt faldt mit ambulatorium fra ca. 25 patienter til ca. 15 pr. dag.
For over 3 mia kr. har Region Hovedstaden købt it-systemet Epic (Sundhedsplatformen), udviklet til det amerikanske sundhedsvæsen, som ikke ligner det danske. Det bygger ifølge Ugeskrift for Læger på hypoteser i stedet for datainformation. Det er velegnet til at imødegå advokaters anklager over fejlbehandling, men er for trægt og tidskrævende i en sådan grad, at det går ud over patientbehandlingen. Ifølge Dagens Medicin pegede 500 klinikere på et andet system, Cerner, efter en præsentationsrunde. Man valgte at se bort fra brugernes mening på patienternes, sundhedspersonalets og skatteborgernes bekostning.
Epic kan ikke indberette korrekte data til landspatientregistrene, som er vigtige for forskning og kvalitetsudvikling, som f.eks. kortlægning af arvelighed ved kræft, forebyggelse af vuggedød osv.
For at spare personale har man desavoueret lægesekretærer og sat lægerne til at udføre en del af deres arbejde som f.eks. journalskrivning, visitering, patientvejledning, tidsbestilling brevskrivning osv., som lægerne ofte ikke er kvalificerede til eller har tid til. Lægerne har dog i Region Hovedstaden fået tilbudt kursus i tifingersystemet.
Det overdrevne administrative arbejde medfører stress og sygdom hos en del personale. Arbejdsglæden forsvinder, og man risikerer udbrændthed. Mange kolleger med helhedsperspektiv, beslutningsdygtighed, engagement og stor klinisk erfaring har valgt at gå tidlig på pension eller arbejde i nabolande. Der er ikke tid til at undervise yngre kolleger. Den overdrevne dokumentation har resulteret, i at mange læger har svært ved at tage ansvar for patienterne, men i stedet koncentrerer sig om at dokumentere det, der ønskes fra administrativ side. Der er ikke tid til at redde liv, øge livskvalitet og sundhed, optimere behandling, give omsorg og støtte og forebygge sygdomme.
Forskerne Christoffer Hoad og Ruth Oxford, som står bag new public management som afløsning for personligt ansvar, har for nylig meddelt, at new public management har været en katastrofe. Det har medført dyrere og dårligere offentlig sektor med højere omkostninger, flere klager i stedet for at skabe mere effektivitet og kvalitet. Regionerne tager forhåbentlig konsekvensen heraf.
Regionerne bør nedlægges af følgende grunde:
Fem regioner i så lille og tætbefolket land er for meget. En administrerende institution vil være tilstrækkelig.
Det er ikke relevant, at regionerne er politiske, idet de ikke opkræver skat, som de tidligere amter. Det politiske kan stat og kommune tage sig af.
Regionerne har ikke formået at samarbejde om etablering af et fælles it-system til frustration for patienter og sundhedspersonale og på skatteborgernes bekostning.
Regionerne udviser manglende tillid til det kliniske personale ved at forlange unødig, tidsrøvende dokumentation.
Der er for mange stressramte blandt sygehuspersonalet.
Regionerne retter sig ofte ikke efter sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger (f.eks. akutbetjeningen i Region Hovedstaden).
Da Lars Løkke senest var statsminister, lovede han at nedlægge regionerne, hvis de ikke levede op til forventningerne. Dette tidspunkt er vi nået til nu.
Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også Jyllands-Posten på X.