Vi er slet ikke teknologiforskrækkede nok!

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det moderne menneske er præget af oplysningstidens tro på fremskridtet som en evindelig trappe mod større viden, der – som var det en naturlov – fører til en bedre verden. Men når fremskridtet og alt, hvad der er nyt og pludseligt muligt, bliver til en fremskridtsdyrkelse i egen ret, går det galt.

Derfor er en tendens blandt nutidens beslutningstagere bekymrende. Her behandles teknologien som en nærmest overnaturlig kraft, der trækker os med, uagtet hvad mennesket gør. Teknologien gøres til ideologi eller religion. Vi må underkaste os. Teknologien er fremtiden, og vi kan intet stille op. Vi skal derimod tage imod den med åbne arme. Landets statsminister har sagt: »Men skal vi få det fulde udbytte (af fremtidens muligheder, red.) – og skal vi have alle med – så skal vi turde gribe den fremtid. Vi skal omfavne teknologiske fremskridt og nye digitale løsninger.«

Og Ida Auken har nedsat Siri-kommissionen, som blandt andet har til formål at finde ud af, »hvordan vi bedst guider danskerne igennem det næste årtis disruption og digitale revolution«. Aukens parti kom i 2016 med følgende forslag: »Danmark skal have et digitalt disruption-team i Statsministeriet. Teamet skal bestå af unge, digital natives med fod på mulighederne i digitaliseringen. Teamet skal have carte blanche til at disrupte den offentlige service på en lang række områder til gavn for borgere og virksomheder.«

Der stilles ikke spørgsmål til, om disruption og revolution kommer, eller om vi vil have, at de kommer. De kommer, og vi behøver ikke at definere et formål og et endemål for dens beskæftigelse. Vi er prisgivet dens kraft.

Ilden i det teknologibegejstrede bål er antændt af den californiske, sekteriske lobbyvirksomhed for tech-industrien, Singularity University, som har til formål at sælge teknologiske løsninger til virksomheder og stater. Deres grundlægger holdt det første oplæg i regeringens disruptionråd, og bevægelsens danske repræsentanter sidder i Aukens Siri-kommission. Det, selvom institutleder ved Institut for Digitalisering på CBS, professor Jan Damsgaard, og flere med rette har kaldt SU en meget dygtig konsulentvirksomhed med nærmest religiøse tendenser.

Men hvad er problemet? Alle de nævnte beslutningstagere siger, at teknologien skal bruges til at forbedre menneskers liv og samfund. Så skal vi ikke netop læne os tilbage og se på alt det gode, teknologien har at byde på? Kriminalitetsbekæmpelse, opsporing af udsatte, afsløring af sort arbejde ...

I sidste uge foreslog Jyske Banks direktør, at Danmark skulle udfase fysiske pengesedler og mønter og blive et »foregangsland på området for elektroniske betalinger«. For samfundets skyld selvfølgelig og med »kun ganske få ulemper,« skrev direktøren. Det, han vil bekæmpe, er, at »behovet for betalingsmidler i den sorte økonomi er tiltaget gennem årene, ligesom interessen for udokumenterbar værdiopbevaring i almindelighed er øget i et forsøg på at undgå beskatning og modregning i sociale ydelser«, og midlet til bekæmpelsen er elektroniske betalinger, for de »efterlader sig nemlig altid et kontospor«. Smart, ikke?

Samtidigt logges alle danskeres teledata, så de kan overvåges af staten i en grad, som EU-Domstolen har kendt ulovlig. Hvem ringer til hvem, hvornår, hvor længe, og hvor er de henne imens? Hvilke sms’er og e-mails sender vi hvornår og hvor? Hvilke hjemmesider besøger vi, og hvor er vi henne, hver gang vi har telefonen på os? Det samles og gemmes. Dataene skal bruges til at fange kriminelle og terrorister, og det er jo et ædelt formål, ikke?

Og så er der sagen om, hvordan man fra politisk hold vil gøre det lovligt at indføre et pointsystem i kommunerne, så data om borgerens helbred og opførsel køres sammen. Man er på udkig efter forkert adfærd. 3.000 strafpoint for psykiatrisk lidelse, 300 strafpoint for ikke at benytte den kommunale børnetandpleje, 500 strafpoint for arbejdsløshed osv. Formålet med overvågningen er også her erklæret god: Den skal bruges til at opspore børn, der måtte mistrives. Det eneste, det koster, er, at man gør det tilladt for kommunen at sammenkøre den data, der ved lov knyttes til hvert cpr-nummer i Danmark. Effektivt, ikke?

Jovist, men er det det værd?

Hvis vi nu tilføjer det faktum, at Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste risikovurdering konkluderede, at »cybertruslen mod Danmark er meget høj, og at der er tale om en vedvarende trussel. Både danske myndigheder og virksomheder er konstant udsat for forsøg på cyberspionage, især fra fremmede stater. Samtidig bliver cyberangrebene stadigt mere avancerede, ligesom der sker en spredning af avancerede hackerværktøjer til flere ikkestatslige aktører«, mens forskere i The Economist hævder, at cyberkriminalitet bliver en af de helt store tendenser, som slår igennem i 2018.

Eller hvad hvis vi tilføjer, at ansigtsgenkendelsesteknologi kan bruges til at skabe statistik over, hvilke typer af mennesker der har bestemte karaktertræk? F.eks. at man ved at køre data for mange tusinde ansigter sammen kan afgøre, hvem i en given mængde der måtte være homoseksuel. Det mener eksperter allerede, at teknologien kan i dag, og det ville da måske være interessant for Rusland at få fat i det redskab.

Eller hvad hvis jeg fortæller Dem, at teknologiske redskaber allerede i dag kan genkende bestemte bevægemønstre mv. via bl.a. gps-teknologi og dermed afsløre utroskab? Hvad hvis vi finder ud af, at utroskab statistisk set leder til skilsmisse, og at skilsmisse leder til omkostninger for børn og for samfundsøkonomien? Så kunne vi jo bruge teknologien til at forhindre de omkostninger, og det er da en god idé, ikke?

Eller hvad hvis Islamisk Stat bruger flere ressourcer på professionelle hackere end i dag for så at hacke alle danskeres loggede teledata og information forbundet med et givent cpr-nummer? Hvad vil det betyde for den, hvis gps-data afslører, at han ofte kommer i synagogen i Krystalgade? Eller hvad hvis IS fik hacket sig adgang til billederne fra alle de overvågningskameraer, der hænger alle vegne og brugte ansigtsgenkendelsesteknologi til at opspore fjenden? Hvor svært ville det så være at få ram på Kurt Westergaard, Flemming Rose, Naser Khader og alle vi andre vantro?

Inden De udråber mig til dommedagsprofet og går ud i køkkenet for at folde mig en hat af sølvpapir, så tillad mig at komme med bare tre eksempler fra den allerede eksisterende virkelighed. De er fra Kina.

Og hertil kommer selvfølgelig, at staten skal have adgang til logningen af al teledata fra teleudbyderne, og at man har udviklet et pointsystem, der rangerer Kinas borgere.

Glem alt om fake news og dumme private virksomheder, der høster Deres data. Det kan De slukke for. Det største problem er staters brug af lov og magt til tvangsdigitalisering, indsamling, sammenkøring og brug af private data. Danmark er ganske vist ikke Kina, men Danmark har flere år vundet FN’s pris for mest digitaliserede nation, og vi har da også NemID, Nemkonto, cpr-registret og et digitalt sundhedssystem mv. Der er masser af data og værdi at hente her.

Så overvej, hvilken pris De er villig til at betale for alt det gode, man vil gøre, før det er for sent; før De lader Deres liv ”disrupte”. For som Anders Kjærulff, radioværten på Radio24syvs ”Aflyttet”, har skrevet, så er disruption ikke andet end »et afmagtsbegreb«, »den sære erkendelse af, at man ikke selv forstår, hvad der foregår«. Men teknologien er ikke magisk, den er menneskeskabt, og det er til at sætte sig ind i, hvad der foregår. Så lad hverken Deres fornuft eller Deres liv disrupte. Sæt Dem i stedet ind i, hvordan teknologien i disse år allerede gør liv og samfund sårbare, og forstå, at det er mennesker, der bruger teknologien på godt og ondt, og også mennesker, der afgør, hvordan den bruges i fremtiden. Længere er vi heldigvis ikke kommet endnu.