Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Katastrofen er nødvendig for et robust beredskab

Naturkatastrofer og menneskeskabte handlinger, som gør skade på samfundet, er ikke noget nyt fænomen. Det samme gør sig gældende for de politiske reaktioner, som oftest er de samme efter hver indtruffen hændelse. Det er først, når ulykken er sket, og katastrofen er en realitet, at der handles politisk.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Skov- og naturbrande har i sommer hærget i flere europæiske lande, herunder i Danmark og i nabolandene Norge og Sverige. Især Sverige har lidt under de mange skovbrande og måtte rekvirere hjælp fra Danmark, Norge, Finland, Tyskland, Polen, Frankrig, Italien, Tyrkiet.

Det er ikke, fordi skovbrande i Sverige er et nyt eller overraskende fænomen. Sverige har tidligere oplevet store skovbrande, hvor de værste tilfælde fandt sted i 2014. Alligevel råder landet ikke over tilstrækkeligt mandskab, materiel og udstyr, herunder egne fly til brandbekæmpelse, der modsvarer behovet, som vi oplever i år.

Indtil videre er skov for 650 mio. kr. brændt i Sverige omfattende et samlet areal på 250 kvadratkilometer. Oven i skal lægges omkostninger for efterslukning, oprydning og håndtering af beskadiget tømmer samt de samfundsøkonomiske tab i øvrigt.

Som følge af katastrofen bevilligede den svenske regering i sidste måned Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB) 300 mio. kr. til at kompensere de kommunale redningsberedskaber og 25 mio. kr. til ditto at kompensere de frivillige hjælpeorganisationer.

Hvorvidt også det statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) og de kommunale beredskabsfællesskaber vil kunne forvente ekstra bevillinger i 2018 som følge af de mange naturbrande, skal endnu være usagt. Ikke desto mindre har man kæmpet side om side mod de rekordmange naturbrande, som denne sommer har hærget landet.

Hvor der under normale omstændigheder er i omegnen af 1.200 naturbrande i landet fordelt på et helt år, udgjorde de alene i juli måned omkring 2.000 naturbrande, og fortsætter tendensen i årene, der kommer, så er det danske redningsberedskab ikke dimensioneret tilstrækkeligt.

Spørger man den norske klimaminister, Ola Elvestuen, er sommeren en bekræftelse på tidligere advarsler. Svingningerne i vejret bliver mere dramatiske, og intensiteten i vejret er del af den globale opvarmning, som han understregede det over for den norske avis Aftenposten tidligere på måneden.

Når ulykken først er sket, er det ovenud vigtigt, at det afhjælpende beredskab på forhånd er tilstrækkeligt udrustet.

Men det er ikke alene sommerens hedebølger og de mange naturbrande, som understreger de dramatiske svingninger og intensiteten i vejret. Også de mange stormfloder og skybrud skal finde omtale og trækker stadig større veksler på både Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabsfællesskaber.

Alene i 2017 faldt der 849 mm regn, og på 150 år er det gennemsnitlige nedbør i Danmark steget med omkring 100 mm, og det er et tal, som forventes at ville stige i løbet af dette århundrede.

Således udsendte Beredskabsstyrelsen i januar 2017 et varsel via EU’s civilbeskyttelsesmekanisme – som svenskerne har gjort det i forbindelse med de mange skovbrande – med meddelelse om, at vi i Danmark måske kunne få behov for bistand og assistance.

Bistanden og assistancen fra udlandet blev lige nøjagtig ikke nødvendig, men havde indsatsen trukket ud, ville den have været nødvendig grundet manglende mandskab, materiel og udstyr. Og hjælpen var tilkendegivet på forhånd fra Sverige, Tyskland og Storbritannien.

Dog er det ikke kun naturen, som udfordrer redningsberedskaberne i ind- og udland. Også menneskeskabte handlinger som terrorangreb udfordrer det afhjælpende beredskab i et stadig større omfang.

Ser vi bort fra angrebet på Krudttønden den 14. februar og ved den Jødiske Synagoge i Krystalgade den 15. februar 2015, så er vi i Danmark nådigt gået fri for et egentligt terrorangreb.

Et flertal i befolkningen er dog af den overbevisning, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt også Danmark vil blive ramt af terror, men derimod mere et spørgsmål om, hvornår et sådant terrorangreb vil finde sted.

Hvor stor død og ødelæggelse et større terrorangreb vil forvolde, er naturligvis meget vanskeligt at skulle forudsige. Det vil afhænge af mange og flere forskellige faktorer såsom tid og sted, og hvilket materiale og våben terroristerne vil gøre brug af samt ikke mindst dimensioneringen af og robustheden i det afhjælpende beredskab.

Siden 2016 har der været flere tilfælde, hvor terrorister har brugt større køretøjer som decideret angrebsvåben mod større folkemængder. Det var tilfældet den 14. juli 2016 i Nice, hvor en lastbil kørte ind i en folkemængde, som fejrede den franske nationaldag, og hvor 85 personer omkom.

Mindre end et halvt år efter påkørte en polsk stjålet lastbil den 19. december 2016 en folkemængde ved et julemarked i Berlin, hvor 12 mennesker blev dræbt. Siden har der været lignende (kopi)angreb med større køretøjer i blandt andet Stockholm, London og New York.

Der er flere velkendte eksempler på, at man som følge af enten naturkatastrofer eller et vellykket terrorangreb fra politisk side har været hurtig til at styrke beredskaberne. Danmark er i denne sammenhæng ikke nogen undtagelse.

Det var bl.a. tilfældet efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001. Omend det ikke var et angreb på dansk territorium, så vurderede man fra dansk side, at der kunne være behov for en afhjælpende indsats, der rækker ud over det eksisterende danske beredskab, som det blev udtrykt i regeringens rapport fra 2005 omhandlende det danske samfunds indsats og beredskab mod terror.

I den forbindelse fik Beredskabsstyrelsen tilført 50 mio. kr. til at øge kapaciteten og robustheden i eget og det kommunale regi, ligesom der blev bevilget 14 mio. kr. med henblik på at styrke beredskabet på Statens Serum Institut mod biologiske terrorangreb.

Men siden er der ikke justeret i forhold til den nye virkelighed med behov for forebyggelse mod og kapacitet til indsats efter terrorangreb.

Hvor de opfølgende initiativer er både rigtige og vigtige, kommer de som regel og oftest for sent. Den ”forsinkede” politiske forståelse og de efterfølgende mange gode initiativer og tiltag er resultatet (og læren) af en allerede sket hændelse med henblik på at ”undgå” en gentagelse eller være bedre forberedt til ”næste gang” noget lignende måtte ske.

Hvad man dog glemmer, er, at naturen altid vil byde på overraskelser, ligesom de næste terrorhandlinger – til trods for nogle gentagelser – vil være anderledes i form, indhold og karakter end det, man i redningsberedskaberne umiddelbart er forberedte på.

Mod naturens varme og/eller våde luner og irrationelle menneskeskabte (terror)handlinger vil intet redningsberedskab fuldt og fast kunne hverken være totalt forberedt eller stå distancen fuldt ud.

Det ændrer dog på ingen måde ved vigtigheden af at få klædt Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabsfællesskaber tilstrækkeligt godt på til de mange udfordrende opgaver. Det være sig terror, klimaændringer, udbrud af husdyrsygdomme, oliekatastrofer og omfattende brande m.fl.

Når ulykken – af den ene eller anden slags – først er sket, er det ovenud vigtigt, at det afhjælpende beredskab på forhånd er tilstrækkeligt udrustet og dimensioneret til at afbøde konsekvenserne heraf med det ene og overordnede formål at mindske tabet af menneskeliv.

Som det lader sig forstå, handler det om Danmarks livsforsikring og danskernes sikkerhed og tryghed. Et solidt afhjælpende beredskab er den katastrofebeskyttelse, som Danmark nødvendigvis må have for at kunne modgå de mange såvel velkendte som uforudsigelige trusler mod vores samfund.

Vi skal sørge for, at Danmark fortsat er et trygt land at bo i, og at vi har de fornødne ressourcer både til at løse såvel dagligdagens hændelser og de længerevarende hændelser, også når begge disse typer er under forandring. Med andre ord: Det handler om politisk ansvarlighed, og det forudsætter, at der tænkes i de så nødvendige politiske perspektiver.

Men vil vi have politikere, som tænker i perspektiver, må befolkningen lære at sætte pris på og vælge de politikere, som netop formår og forstår at tænke langsigtet. Det handler om at investere i egen sikkerhed, før truslen er en realitet, og ikke efter at den har fundet sted.

Som politiker bliver man dog ikke populær på at bevillige midler til forebyggelse på områder, hvor man ikke umiddelbart kan ”forestille” sig et ”muligt” behov. Omvendt kan man som politiker være helt sikker på at blive upopulær, hvis man ikke på forhånd har tildelt det afhjælpende beredskab de nødvendige ressourcer, når ulykken indtræffer.

Derfor skal politikerne allerede i dag beslutte sig for, hvilken udvikling de vil stå i spidsen for og huskes for. Hvis de venter til i morgen, kan det meget vel vise sig at være for sent.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund

Blog: 8 millioner i gyldne håndtryk

Lars Boje Mathiesen
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen.

Debat: Kina er hverken ond eller god

Hans-Henrik Holm
Vi har to verserende historier om Kina i Vesten. Den ene ser Kina som en ny truende supermagt. Den anden ser Kina som et nyt, stort marked, som vi skal erobre den størst mulige del af.
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her