Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Er det ikke på tide at udvise tillid til de unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark?

Dette er en fortælling om borgerforslag, fulde demokratiske rettigheder og de paradoksale regler for at få dansk statsborgerskab.

Arkivtegning: Rasmus Sand Høyer

For nylig blev det en kendsgerning, at der er manglende opbakning til borgerforslaget “Statsborgerskab til unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark – indfødsret ved erklæringsafgivelse”. Danmarkshistoriens andet borgerforslag. Danmarkshistoriens første borgerforslag, der ikke opnåede 50.000 støtter og dermed overgår til et arkiv over udløbne indsamlinger på hjemmesiden.

Som stiller af dette forslag har jeg to muligheder: Jeg kan lade som ingenting, sige pyt og nyde sommeren. Eller også kan jeg kæmpe videre på vegne af de unge mennesker, som er født og opvokset her i Danmark, som føler sig danske, men som ikke er det på papiret.

Jeg vælger det sidste, da jeg inderligt håber, at den brede befolkning, politikere, partier og ikke mindst medierne har lyst til at blive klogere. Blive klogere på, hvor ydmygende det egentlig er for de unge mennesker, at de ikke har de samme rettigheder som de fleste af deres klassekammerater og venner.

Lovgivningen på indfødsretsområdet er ikke just det, som mange mennesker ved ret meget om, men mange har desværre en forudfattet mening om statsborgerskab, og hvem der har fortjent det.

De er medborgere i vores samfund med samme pligt til at betale skat og overholde de love, som Folketinget vedtager, men uden ret til at medbestemme, hvem der forvalter lovgivningen.

Jeg vil håbe, at du kan blive overrasket undervejs, hvis du har lyst til at læse lidt mere om fakta – og ikke mindst absurditeter – på området. Og måske kan du bidrage til kommende debatter på et mere oplyst grundlag?

Der fandtes fra den 1. juli 2014 til den 1. marts 2016 en bestemmelse i indfødsretsloven, så unge udlændinge, som er født og opvokset i Danmark, kunne opnå dansk statsborgerskab ved erklæring. Erklæringsadgang til statsborgerskab er en lempelig procedure, som kun tager få måneder, men hvor der stadigvæk er entydige og objektive betingelser, der skal opfyldes for at kunne tilgodese grundlovens § 44: »Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov«.

Har uddannet sig og betalt skat i Danmark i hele sit arbejdsliv: »Du er nu nummer nul i køen«

Denne § 44 bliver gerne brugt som undskyldning for kategoriske afvisninger i forbindelse med en forsøgt lempelse af adgang til statsborgerskab. Men et tidligere svar fra ministeriet bekræfter, at det er muligt og i overensstemmelse med grundlovens § 44, stk. 1 at give mulighed for, at udlændinge kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt.

Denne erklæringsadgang findes også fortsat for nordiske statsborgere, et yderligere bevis på, at det kan lade sig gøre inden for grundlovens rammer.

Men regeringen ønskede ikke længere at møde de unge mennesker med åbenhed og tillid, og regeringen forviste dem med afskaffelsen af erklæringsadgangen til den sædvanlige, dyre og tidskrævende procedure for at opnå dansk statsborgerskab ved naturalisation. Her er sagsbehandlingstiden oppe på 21 måneder i ministeriet, og da lovforslagene om indfødsrets meddelelse kun bliver fremsat to gange årligt, kan den samlede behandlingstid inklusive behandlingen af lovforslaget i Folketinget løbe op på 2,5 år, i værste tilfælde op til 3 år.

I det aktuelle læremateriale til indfødsretsprøven kan vi læse, at det var »(...) en vigtig politisk udvikling, at danske kvinder fik stemmeret. Og endelig i 1915 blev grundloven ændret, så de danske kvinder fik både valgbarhed og valgret. På verdensplan var Danmark det 12. land til at indføre valgret og valgbarhed for kvinder ved parlamentariske valg.« Flot!

Men her ca. 100 år senere er der stadigvæk en gruppe borgere, der ikke har de samme demokratiske rettigheder som andre: unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, men som tilfældigvis er født af forældre uden dansk statsborgerskab.

Når de fylder 18 år, har de ikke samme demokratiske rettigheder som de fleste af deres klassekammerater og venner. De er medborgere i vores samfund med samme pligt til at betale skat og overholde de love, som Folketinget vedtager, men uden ret til at medbestemme, hvem der forvalter lovgivningen.

Unge kan risikere at nærme sig de 30 år, før de opfylder kravene for permanent opholdstilladelse. Inden da er de i deres hjemland forvist til gentagne gange at skulle søge om tidsbegrænset opholdstilladelse.

Nu spørger du måske, om de så ikke bare kan blive danske statsborgere?

Jovist, det kan langt de fleste selvfølgelig blive – men det bliver de ikke “bare lige”. Ud over at skulle gennem den tidligere nævnte sagsbehandlingstid i ministeriet, skal de unge i første omgang have styr på deres egen permanente opholdstilladelse, når de fylder 18 år – den første forudsætning for at kunne opnå dansk statsborgerskab.

Debat: Hvis du traf min kone, ville du give hende et dansk pas med tilbagevirkende kraft

Med lidt held og under særlige omstændigheder kan det klares for de unge mellem 18 og 19 år ved at betale et gebyr på 4.000 kr., vente op til otte måneder – og så er første hurdle taget.

Men på grund af stramninger igennem de seneste år – med blandt andet krav om fuldtidsbeskæftigelse – kan unge, som tager en længerevarende uddannelse, risikere at nærme sig de 30 år, før de opfylder kravene for permanent opholdstilladelse. Inden da er de i deres hjemland forvist til gentagne gange at skulle søge om tidsbegrænset opholdstilladelse.

Når delmålet permanent opholdstilladelse er opnået, er det tid til at kigge på de øvrige betingelser. Listen er lang, og efter den seneste aftale, som blev indgået for en måneds tid siden, er den blevet endnu længere: Ansøgere skal afgive en erklæring om troskab og loyalitet, skal have bopæl i Danmark, skal opfylde et skarpt vandelskrav, må ikke have gæld til det offentlige, skal være selvforsørgende, skal have danskkundskaber på højt niveau og skal kunne dokumentere kendskab til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie.

Hvis IKKE du er født og opvokset i Danmark, så kan du slippe for at skulle tage prøven, men hvis du ER født og opvokset i Danmark, så SKAL du tage prøven.

Og som prikken over i’et, som et af de nye påfund, skal ansøgere deltage i en kommunal grundlovsceremoni, hvor »de skal udvise respekt for danske værdier og optræde respektfuldt over for repræsentanter fra myndighederne«. Den del af betingelserne kunne der også skrives meget mere om, men jeg vil i denne omgang vende tilbage til mit udgangspunkt: absurditeten for de unge mennesker, som er født og opvokset her i landet.

Indfødsretsprøven er den prøve, der skal bevise, at ansøgere kender de danske samfundsforhold, dansk kultur og ikke mindst historie.
Kravene er i virkeligheden slet ikke er så stramme. Der er nemlig undtagelser. Ansøgere med bopæl på Færøerne eller i Grønland, svensk- eller norsktalende ansøgere, som kan indsende dokumentation for en bestået afgangsprøve fra en svensk- eller norsksproget grundskole, og personer født i Sydslesvig, som helt eller delvist har gået i dansk skole, og som under ophold i Sydslesvig har vist tilknytning til danske forhold, behøver ikke at bestå indfødsretsprøven.

Test dig selv: Kan du bestå den nyeste indfødsretsprøve?

For at skære det ud i pap: Hvis IKKE du er født og opvokset i Danmark, så kan du slippe for at skulle tage prøven, men hvis du ER født og opvokset i Danmark, så SKAL du tage prøven.

Fordi en skolegang i Nordtyskland, Sverige eller Norge jo helt sikkert formidler dybere kendskab til danske samfundsforhold, end en skolegang i Danmark gør?

Det er vanskeligt at se logikken, og det må være ekstremt ydmygende for de unge mennesker, der skal op til indfødsretsprøven. Måske et par måneder efter de lige har afsluttet gymnasiet med et 12-tal i historie.

Selv om regeringen har travlt med at skilte med de strammere betingelser for at opnå dansk statsborgerskab, indeholder den nye indfødsretsaftale også en mulighed for at opnå dansk statsborgerskab under lempede betingelser. Den gælder bare ikke for de unge mennesker, som er født her i landet, men for dansksindede sydslesvigere, som er bosat i Sydslesvig.

Igen en negativ forskelsbehandling, der må lade de unge herfødte mennesker føle sig uønsket i deres hjemland.
Dansksindede sydslesvigere behøver efter den nye aftale ikke længere at have haft bopæl i Danmark på noget som helst tidspunkt. Det vil sige, at opholdskravet bortfalder helt. Ej heller gælder samme sprogkrav, og som nævnt tidligere behøver de heller ikke at tage indfødsretsprøven.

Det er da dejligt at se, at regeringen udviser tillid til denne befolkningsgruppe uden for Danmarks riges grænser. Var det ikke på tide også at udvise tillid til de unge mennesker, som er født og opvokset inden for Danmarks grænser?

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Forsiden lige nu

Khaders kamp for millionstøtte til V-ministers investering

Et e-sportsfirma blev godkendt på finansloven, mens V-minister havde penge i virksomheden. Det starter med Naser Khader (K), der bar et ønske frem. Det fortsætter med Naser Khader, der fralægger sig ansvaret for en misforståelse. Det slutter med Naser Khader, der må erkende sin egen fejl. Jeg var også forvirret, siger han.

Blog: Har du nogensinde hørt om den 5.500 kvm store atombunker i Rold Skov?

Casper Hedegaard
Et stenkast fra den gamle hovedvej mellem Aarhus og Aalborg ligger atombunkeranlægget REGAN-Vest. Hemmeligholdt for danskerne i 44 år, og gemt væk 60 meter under jorden i periferien af Rold Skov. I forrige uge havde jeg inviteret Martin Lidegaard med ud og besøge anlægget, og den oplevelse vil jeg gerne dele med jer.

Blog: Arctic Circle - Kina gør krav på arktis

Nauja Lynge
Som sædvanlig glimter fraværet af kritiske røster ved Arctic Circle-konference.

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her