Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Hvor er det politiske mod til klimatiltag?

Det har længe været politikernes ansvar at komme med ordentlige tiltag mod klimaforandringer. Brede forlig, der ændrer noget, og ikke kortsigtet partipolitisk fnidder. Vi har så meget viden på området, og alligevel sker der alt for lidt. De færreste borgere og virksomheder formår på egen hånd at ændre adfærd mod en mere miljø- og klimavenlig levevis, og derfor er regulering nødvendig. En oplagt måde at regulere på er ved at medregne miljø- og klimapåvirkningen i prisen på en vare. Og vi har meget lidt at miste.

Tegning: Martin Frøsig

Vi oplever en ekstraordinær sommer lige nu, der på visse parametre er den tørreste sommer nogensinde registreret i Danmark. Samtidigt bliver adskillige varmerekorder registreret på den nordlige halvkugle. Det nordlige Sibiren, Finland og Sverige oplever rekordhøje 32-33 grader, i Montréal i Canada målte man i denne måned over 36 grader, områdets højest målte temperatur nogensinde. 51 grader i Algeriet, højere temperaturer er aldrig før målt i Afrika. Samme historie i Japan. Alt dette kommer ikke bag på mig. Som fagperson interesserer det mig. Som borger og far bekymrer det mig dybt. Der er hårdt brug for politikere, der tør tage modige beslutninger: Det skal være langt dyrere at foretage handlinger, der er skadelige for miljøet og klimaet. For de færreste individer og virksomheder ændrer adfærd, selvom de er oplyste om klimaforandringer.

Inden for klimaforskningen har man siden begyndelsen af 1900-tallet vidst, at atmosfærens indhold af drivhusgasser har en sammenhæng med jordens temperatur. I 1960'erne begyndte man at fokusere på den menneskelige udledning af CO2 og sammenhængen med atmosfærens temperatur. 20-30 år senere var der, blandt forskere, bred enighed om menneskets evne til at ændre klimaet gennem udledning af drivhusgasser. I dag ved vi mere end nogensinde før om emnet, det er på skoleskemaet, i folkemunde, på politisk topniveau. Klimaet bliver varmere, verdenshavene forsurede, vejret mere ekstremt. Imens venter vi på, at nogen andre gør noget ved det.

Som fagperson interesserer det mig. Som borger og far bekymrer det mig dybt. Der er hårdt brug for politikere, der tør tage modige beslutninger.

Jeg har selv andel i problemet. Som dansk statsborger udleder jeg dobbelt så meget CO2 som gennemsnittet per verdensborger og har et naturressourceforbrug, der belaster kloden markant. Jeg flyver til endagsmøder i Paris, todagsmøder i Washington D.C., feltarbejde og konferencer rundt om i verden. Helt ærligt, en flyvetur til Paris tager under to timer og er relativt billig. Toget er behageligt, men langsommere og dyrere. I bil 12 timer nonstop. Hvad ville du vælge? Og så har min kæreste og jeg sat to børn i verden, hvilket har et væsentligt aftryk på mit klimaregnskab.

Blog: Der er ikke meget klimaduks over Danmark

I Danmark er det vidende politikere, der vælger at lette afgiften på større biler og satse mere på privat bilisme end togdrift. Resultatet er selvfølgelig, at flere danskere nu tager bilen, en lidt større model end for få år siden, som alt andet lige har et større brændstofforbrug. Det er oplyste politikere, der sætter konventionel vækst over grønne løsninger, når det kommer til stykket. I særdeleshed under lavkonjunkturer må miljø- og klimatiltag lige vente, til væksten er kommet i gang igen. Det er bare svært at have fortsat vækst i et (verdens)samfund, der baserer sig på naturressourceforbrug og fossilt brændsel på en jordklode, der ikke kan vokse. Hvis man ser på problemstillingen over lidt længere tid, ved vi, at omkostningerne ved at imødekomme klimaforandringer bliver dyrere, jo længere vi venter. Den konventionelle vækst bliver dyr i nær fremtid.

Blog: Earth Overshoot Day er en fupberegning fra Verdensnaturfonden

Et grundlæggende problem er, at prisen på en vare såsom transport ikke afspejler en helhedsvurdering af de reelle omkostninger inklusive dens miljø- og klimamæssige belastning. For hvordan medregner man, at turen i din benzinbil har andel i den klimapåvirkning der medfører flere ekstreme vejrhændelser som denne sommer der koster det danske landbrug et historisk økonomisk tab på grund af fejlslagen høst? Det er ikke et regnestykke den enkelte borger forholder sig til, og min pointe er her, at det er heller ikke noget de skal forholde sig til. Det kræver i stedet en central regulering.

Borgerens modsvar på det ekstreme vejr er paradoksalt nok et øget energiforbrug: Ifølge den lokale avis MontrealGazette er der nu mangel på air condition-anlæg i den canadiske by, fordi befolkningen som modsvar på rekordvarmen køber kold luft. Det øger energiforbruget og klimapåvirkningen, da størstedelen af Canadas energiforsyning baseres på fossile brændsler. Da jeg forleden ventede på en færge i feriedanmark, taler folk sammen: »Det er godt nok tørt?« »Ja, også hjemme hos os, og varmt, det er bekymrende,« og så sætter flere sig ind i deres biler og starter motoren i tomgang for at få air conditionen i gang. Ubetydelige som enkelttilfælde, men det fortæller noget om vores reaktion på problematikken. De færreste af os er i stand til at ændre vores handlemønstre i forhold til udledning af fossilt brændsel. For hvilken forskel gør det, at jeg flyver mindre på ferie og spiser mindre oksekød (en fødevare med stor klimapåvirkning på grund af metangasudledning fra køer), når min nabo ikke ændrer vaner? Til gengæld ved man, at økonomi er en stærk motivationsfaktor.

Derfor er der i høj grad brug for politisk vilje til at medregne prisen på en miljø- og klimapåvirkning på en vare. Lad befolkninger handle, som de vil inden for lovens grænser – det skal bare være langt dyrere ikke at vælge det miljø- og klimavenlige. Vi behøver ikke kalde det afgifter, det skal blot afspejle den reelle pris inklusive miljø- og klimaomkostninger. Den ekstra offentlige indkomst bør fastlåses til det, vi skal leve af i fremtiden: bæredygtige initiativer og innovation, samt hjælp til de fødevareproducenter, der bliver nødt til at omlægge produktionen. Det er ikke populismens politik. Det er ikke markant højere priser på oksekød og flyrejser, der gør en finansminister fornøjet op til et folketingsvalg. Men det er en afgørende investering i vores egen og vores børns fremtid, som nogen skal turde vedtage. Der er behov for brede forlig på miljø- og klimaområdet udenom partipolitiske genvalgsstrategier. Nationale løsninger er de første spæde skridt, men det er klart, at den største udfordring og effekt findes på EU- og senere globalt niveau.

Hvilken forskel gør det, at jeg flyver mindre på ferie og spiser mindre oksekød, når min nabo ikke ændrer vaner?

Gør det Danmark fattigere? Muligvis. Omvendt har tidligere eksempler vist, at strenge krav til for eksempel miljøbelastning og energiforbrug fører til nye løsninger, der bliver eksportvarer. Grundfos producerer energibesparende pumper til hele verden, blandt andet fordi de blev nødt til at udvikle teknologi for at imødekomme strenge krav på hjemmemarkedet, Danmark. Benspænd kan fremme idéer og innovation. Man kan også være flabet og påstå, at hvis vi som nation har råd til at sænke afgifterne på biler, er det ikke penge, der mangler, det er politisk prioritering.

Anbefalet brev fra Jorden til menneskeheden: Hvorfor behandler I mig sådan?

Gør det os mere ulykkelige? Det tror jeg ikke. Lykkeforskning viser, at når man har mere end en omtrentlig gennemsnitlig indkomst, i forhold til det samfund man bor i, giver flere penge mellem hænderne ikke mere lykke alt andet lige. Det gør det til gengæld at vise, at man har det samme eller en smule mere, end de mennesker man omgås. Når man f.eks. endelig flyver på ferie, vil signalværdien være desto større, hvis flybilletten er dyr.

Kommer der ikke en række teknologiske løsninger af sig selv, der overflødiggør en indsats nu? Teknologi-argumentet er ét ud af to tilbageværende argumenter for ikke at handle i forhold til klimaproblematikken. Det andet vender jeg tilbage til om lidt. Med teknologi-argumentet gælder der for det første, at det er højt spil. Man krydser fingre for en række disruptions i energisektoren, i fødevareproduktionen, i transportsektoren, som alle skal nå ud til en stigende verdensbefolkning. For det andet har historien vist, at implementeringen af smarte teknologier går alt for langsomt i forhold til en så presserende sag som klimaforandringer. Der er for stor inerti blandt private og virksomheder, selvom løsningerne måtte være der.

Det andet argument går ud på, at langt størstedelen af forskerne kan tage fejl: at vi alligevel ikke kan gøre noget, der begrænser klimaforandringerne. Dertil kan jeg anbefale forsigtighedsprincippet. Hvis man er usikker på, om den røde svamp med hvide pletter er giftig, kan man lade være at spise den, indtil vi er sikre på dens indhold. Omkostningen ved at hæve priserne på varer, der belaster klima og miljø, og bruge overskuddet på innovation, er i værste fald, at vi udvikler vores industri. På bekostning af at vi har råd til færre ferieflyrejser med vores børn med endnu mindre kød i flymaden.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Blog: Der er ikke meget klimaduks over Danmark
Signe Munk
De danskere, som undlader at flyve, spiser vegetarisk og kun køber genbrugstøj, gør en klodekærlig indsats, men det er ikke løsningen, at danskerne hver især skal lave deres egen redningsplan for klimaet.
Debat: Danmark skal gå forrest på fødevareområdet
Lars Vestergaard
I 2030 kan Norden brødføde den forventede fremskrevne nordiske befolkning med økologisk mad, der hovedsageligt dyrkes i Norden, samtidig med at fødevaresystemets klima- og kvælstofspor reduceres.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Legal babyvold

Sonja Mikkelsen
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund

Blog: 8 millioner i gyldne håndtryk

Lars Boje Mathiesen
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen.

Debat: Kina er hverken ond eller god

Hans-Henrik Holm
Vi har to verserende historier om Kina i Vesten. Den ene ser Kina som en ny truende supermagt. Den anden ser Kina som et nyt, stort marked, som vi skal erobre den størst mulige del af.
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her