Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kan sygdom kureres med symbolpolitik?

Man bør selvfølgelig lære det smukke danske sprog, når man kommer til Danmark. Det er et fattigt krav at stille. Men er der sundhedsfaglige argumenter for at indføre et tolkegebyr i sundhedsvæsenet? Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne. Sygehusene er ikke en politisk legeplads.

Jeg indlagde engang en midaldrende kvinde, hvis danske sprog kun rakte til hverdagens gøremål. Hun skulle forklares, at hun havde en blodprop, og at vi ville behandle hende medicinsk. Hvordan skulle jeg uden en tolk informere hende om de medicinske bivirkninger, de forbyggende tiltag, og hvad hun skulle være opmærksom på? Havde hun søgt egen læge, hvis der var et tolkegebyr? Hvad havde det potentielt kostet samfundet, hvis hun udeblev og forblev lammet i hele højre side?

Når man bærer den hvide kittel, bærer man på empati, samvittighed og omsorg for sin patient. Loven om tolkegebyret udfordrer vores faglighed, hvor kommunikationen er vigtig for diagnosticering og behandling. Samtalen, fortroligheden og tilliden er essentielt værktøj i vores møde med patienten. Vi risikerer at ødelægge hele fundamentet for vores fag, hvis samtalen ikke kan gennemføres. Er det prisen værd? Svaret synes ikke entydigt.

Jeg skal møde patienten i øjenhøjde med tillidsfuld dialog og ikke i lommehøjde for at høre, om mønterne klinger.

Det sundhedsfaglige svar er et rungende nej. Vores rolle i sundhedssystemet er at behandle alle lige, uanset deres sproglige kvalifikationer, historie, baggrund og kultur. Vi er patientens advokat, behandler og sundhedsfremmer. Vi skal ikke føre integrationspolitik eller øge uligheden.


Det politiske svar er et utvetydigt ja. Vi skal stille rimelige krav til udefrakommende. Har man ikke vist Danmark interesse, flid og omstillingsparathed ved at lære sproget efter tre år, må man betale tolk af egen lomme. Manglende eget ansvar uden konsekvenser synes at være et symptom på velfærdsstaten.

S-regionsrådsformand: Tolkegebyr kan føre til forkert behandling

For tre år siden aflagde jeg lægeløftet med blandt andet: »at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige.« Jeg skal møde patienten i øjenhøjde med tillidsfuld dialog og ikke i lommehøjde for at høre, om mønterne klinger.

Politikere gør sundhedsvæsenet til en symbolpolitisk legeplads. De tager den svage patient som gidsel i deres politiske magtkamp. Flemming Mortensen (S) udtalte: »Det her er ikke argumenteret med baggrund i sundhed. Vores støtte til forslaget er argumenteret med baggrund i integration,« (Altinget 4/5). Betyder det, at patientinddragelse og patientsikkerhed kun gælder dansktalende? Populistisk korstog synes vigtigere end mennesket. Både de liberale og socialistiske partier agerer neonationalkonservative. De liberale har glemt, at staten er til for at hjælpe den svage. De socialistiske partier har glemt fællesskab, sammenhold og solidaritet. Jeg savner respekt for mennesket og vores faglighed.

Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen, Danske Regioner og Danske Patienter har rettet skarp kritik mod tolkegebyret, da det i værste fald kan være til fare for patientsikkerheden. Jeg er bekymret. Den politiske ansvarsløshed har vi for længst fridissekeret og blotlagt: Når politikernes integrationspolitik mislykkes, må sundhedspersonalet vende tommelfingeren ned og række langfingeren op til patienten.

Betyder det, at patientinddragelse og patientsikkerhed kun gælder dansktalende?

Tolkegebyret sælges som en god løsning. Hvem er det en god løsning for, når kommunikationen destrueres, uligheden øges og omkostninger eksploderer?

Sårbarhed, utryghed og manglende forståelse gør ikke situationen lettere. Misforståelser er en risikofaktor for betydelige fejl, forkert eller manglende diagnostik – og dermed behandling. Klagerne over sundhedspersonalet vedrører sjældent behandlingen, men kommunikationen. Det er altafgørende, at vores patienter forstår undersøgelserne, behandlingerne, medicinanvendelse, bivirkninger og symptomer. Det kan f.eks. få fatale følger for patienten, hvis medicindoser og intervaller ikke forstås.

I en tid med så megen fokus på ”patienten i centrum” kan man undres over, at det nu pludselig er sproget, der er i centrum – patienten og lægen er i periferien. Hvis det er svært at forstå betydning af klar kommunikation, hvorfor behøver politikere så træning i at tale foran kameraet? Hvorfor behøver ministre ”særlige rådgivere”? Og hvorfor har de andre folk til at skrive deres taler? Hvorfor i alverden skal mine patienter stilles ringere end raske, ressourcestærke og rige politikere?

Med sprog som en afgørende faktor for adgang til sundhed har Folketingets symbolpolitik taget et opgør med sundhedslovens bærende princip om lige adgang til sundhed for alle. Det bliver adgang til sundhed, hvis du har råd. Sundhedsloven § 2 siger bl.a.: »Sundhedsvæsenet har til formål at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne og let adgang til information.«

Spørgsmålet er, om vi ønsker at udvide uligheden eller vi skal efterstræbe sundhed, faglighed og kvalitet?

Først og fremmest tror jeg, at flere af dem, som rammes af tolkegebyret, udebliver fra konsultationerne eller dukker op uden tolk. De er i forvejen ikke økonomisk velstillede, dårligt uddannede og med et lille netværk.

For det andet vurderer Danske Regioner, at loven »vil have betydelige administrative konsekvenser, og at omkostninger hertil ikke vil stå i mål med den realiserede indtjening (…)«.

For det tredje indførte VK-regeringen tolkegebyr for udlændinge, der havde boet i DK i mere end syv år. Ordningen blev afskaffet igen, da den medførte store mængde bureaukrati på hospitalerne.

Det er i individets og samfundets interesse at forebygge sygdomme. Andet vil øge risikoen for utilstrækkelig og for sen behandling af lidelser med eksorbitant store omkostninger til følge.

En undersøgelse fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital har vist, at det danske sundhedspersonale er ringere til at undersøge patienter, de ikke kan tale med. Sprogbarrierer og kulturelle misforståelser fører til diagnose- og behandlingsfejl for 65 pct. De fleste misforståelser forekommer ved manglende anvendelse af en tolk. Sundhedspersonalet skal også rustes til at stille spørgsmål og kommunikere gennem tolken. For hver misforstået patient udløses en kaskade af fejl og problemer. Er det virkelig vores mål?

Kan man ikke bare have sin pårørende med? Jo, selvfølgelig! Der er bare forskel på, om det er et barn eller en ven, der tolker for sine bekendte. Bekendte med kendskab til hverdagsdansk har ikke altid de fornødne kundskaber til at informere, udveksle og forstå sundhed og sygdom. Vi kan heller ikke sikre os, at alt bliver oversat. Eksempelvis kan passager udelades under en svær samtale for ikke at gøre en patient ked af det. Kommunikationen forstyrres, fortroligheden brydes, og fejlene opstår … Og skal et barn være den første til at levere beskeden om et alvorligt forløb? Forstår barnet at levere beskeden? Hvilke konsekvenser har det for barnet? Vil vi bruge barnet som middel til at opnå vores mål? Ønsker du det for dit barn? Jeg gør ikke!

Kun en læge kan ordinere tolkebistand. Patienten kan ikke frasige en tolk, hvis lægen finder det nødvendigt. Loven går imod et af de bærende principper i samfundet, nemlig retten til selvbestemmelse. Sygeplejersker, behandlere og jordemødre udgør en central del af behandlingsenhederne, men disse er ikke beskikket muligheden for også at ordinere tolkebistand ved behov.

Der kan være mange politiske grunde til etablere tolkegebyret, men der er ikke nogen bærende sundhedsfaglige argumenter. Statsfinansieret tolkebistand er godt givet ud, når det reducerer fejlbehandlinger.

Hør, jeg ønsker, at enhver, fra den dag de betræder dansk grund ydmygt, med flid og respekt lærer det danske sprog. Ligesom mig og min familie. Det virker provokerende for mig – som for alt andet sundhedspersonale – at møde en patient blive ledsaget af en tolk, på trods af at have levet i Danmark i 18 år. Jeg mener blot, at det er et politisk anliggende og ikke et sundhedsfagligt problem.

Politikerne tør ikke at stille nødvendige krav med tilhørende konsekvenser, hvorfor de lader sundhedsvæsenet virke som deres bødler. En fejlslagen integrationspolitik med manglende konsekvenser for både de ansvarsløse politikere og tilflyttere har skabt os unødvendige udfordringer. Og nu vil den gældende lov tvinge sundhedspersonalet til at gå på kompromis med den aflagte ed, patientsikkerhed, etisk forsvarlighed og kvalitet.

Tolkegebyret trådte i kraft i begyndelsen af juli.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vores sygehuse gør det fremragende
Tage Søndergård Kristensen
Det er stærkt bekymrende, at politikere ønsker at eksperimentere med sygehusområdet, som fungerer så godt. Synes politikerne, at erfaringerne med Skat, DSB, Post Danmark eller andre statslige institutioner ligefrem er opmuntrende?
Kronik: Vi ønsker at bygge bro og sikre sammenhæng for patienten
Stephanie Lose (V), Ulla Astman (S), Sophie Hæstorp Andersen (S), Heino Knudsen (S), Anders Kühnau (S)
En ny funktion som ”brobyggersygeplejerske” skal skabe langt bedre patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet for at sikre sammenhæng, overblik og tryghed for patient og pårørende.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Debat: Strøm tænder håb for millioner

Thomas Gringer Jakobsen
Alene siden 2010 har 40 lande nået målet om at give hele befolkningen adgang til elektricitet. Faldende priser på solcelleteknologi har sat ekstra gang i udviklingen.
Annonce
Biler
Ny DS3 Crossback debuterer som elbil
Den nye DS3 Crossback lanceres fra starten som elbil med en rækkevidde på 300 km. Avanceret udstyr og luksus skal udfordre de etablerede mærker. 
Se flere
Bolig
Sådan beskytter du boligen mod vandmasserne
En af konsekvenserne ved klimaforandringerne er mere nedbør og risiko for hyppigere oversvømmelser. Se her, hvordan du sikrer din bolig mod vandet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her