Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Jesu ansigt i et stykke toastbrød

Den alternative Nobelpris, Ig Nobelprisen, er en ophobning af absurd videnskabelig forskning. Den er f.eks. tildelt et forsøg, der beviste, at muzak i elevatorer virker mod forkølelse.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

Første gang, jeg læser om Ig Nobelprisen, tror jeg, det er en aprilsnar. Det påstås nemlig, at Ig Nobelprisen er tildelt fire forskere, der kan standse næseblod med et stykke sammenrullet, saltet bacon, der stikkes op i næsen på patienten.

Hvordan forskerne har fået den sælsomme idé at stoppe saltet bacon op i næsen på en stakkels, uskyldig næseblødende patient, melder historien ikke noget om.

Ig Nobelpriserne stiftedes i 1991 af den 35-årige Marc Abrahams, som er redaktør af magasinet ”Annals of Improbable Research”, der beskriver ejendommelige forskningsresultater.

Abrahams vil gerne få læserne til i første omgang at grine og i anden omgang til at tænke over de finurlige videnskabelige undersøgelser. Der uddeles ti Ig Nobelpriser hvert år.

I 2014 tildeltes en gruppe kinesiske forskere Neurovidenskabsprisen for deres epokegørende forsøg ”Seeing Jesus in Toast”. Kineserne undersøger, hvad der sker i hjernen hos personer, der ser ansigter af Jesus i et stykke toastbrød.

Måske er forskerne netop nu ved at efterlyse personer, som ser ansigter af Donald Trump i en pizza med pepperoni og chili? Menigmand vil nok mene, at en undersøgelse af de kinesiske forskeres hjerner er mere tiltrængt.

Tre franske forskere fik Biologiprisen i 2008 for deres opdagelse af, at lopper, der lever på en hund, kan hoppe højere end lopper, der lever på en kat. Hvad med lopper, der lever på mennesker? Hvor ligger de på hoppeskalaen?

En anden pris gik til to forskere, der testede, hvordan rensdyr reagerer på mennesker, der klæder sig ud som isbjørne. Det må kræve et særligt forskergen at udtænke et projekt, hvis formål er at forskrække sagesløse rensdyr med menneskelige isbjørne.

Et aparte spansk projekt påviser, at visse mikroorganismer i spædbørns afføring kan være et sundt tilsætningsstof til spegepølser. Nu forstår jeg bedre, hvorfor chorizopølser er så hotte i smagen.

I 1995 vandt tre japanere Psykologiprisen for at træne duer til at se forskel på malerier af Picasso og Monet. Det er kostbar viden, når japanernes dueslag skal udsmykkes med nye mesterværker.

Andre forskere fandt ud af, at mus, der lytter til operamusik, har formindsket risiko for at afstøde deres transplanterede hjerter. Gad vide, om operamusik herhjemme indgår i behandlingen af mennesker, der har fået nyt hjerte?

Tre amerikanske læger studerede muzak i elevatorer og påviste, at muzakken stimulerer menneskets produktion af immunoglobulin, der forebygger forkølelse.

Næste gang, du bliver forkølet, bør du ikke bestille tid hos din læge, men i stedet finde en elevator med muzak og køre et par gratis helbredende ture. Måske er der trængsel i elevatoren af andre snøftende mennesker, som også har hørt om muzakkens helbredende virkning.

Daniel Oppenheimer blev i 2006 belønnet for sin afhandling om problemer med at bruge unødigt lange ord. Det er spøjst, at titlen på hans afhandling er enormt lang: ”Consequences of Erudite Vernacular Utilized Irrespective of Necessity: Problems with Using Long Words Needlessly”.

Seks forskere fra London tildeltes i 2003 Medicinprisen for deres analyser af taxichaufførers hjerner. Ved hjælp af scanning beviste de, at hippocampus, den del af hjernen, der rummer hukommelsen, er større hos taxichauffører end hos andre mennesker. Det må være derfor, at taxachauffører altid er leveringsdygtige i dybsindig snak om de mest mærkværdige emner.

Et år gik Økonomiprisen til to amerikanere, der beviste, at kvindelige strippere får flest drikkepenge for en ”lapdance”, når de har ægløsning. De påviser også, at strippernes brug af p-piller har en negativ effekt på drikkepengene. De to forskere har med garanti rå-hygget sig med deres mageløse projekt.

Hvalblåst er betegnelsen for det lille springvand, der ses, når en hval kommer op til overfladen og ånder ud. Når hvalen blåster, sendes der også lidt hvalsnot med ud.

Tre forskere fik en Ig Nobelpris for en metode til at indsamle hvalsnottet med en lille fjernstyret helikopter. Snottet kan derefter analyseres for sygdomme og medvirke til på længere sigt at sikre hvalernes overlevelse.

I 2005 fik forskere fra fem lande prisen i biologi for deres fælles ildelugtende projekt om tudsers vamle dufte. Forskerne registrerede omhyggeligt den særlige odeur, som 131 tudsearter udsender, når de stresses. Jeg undrer mig over, at to af forskerne er knyttet til henholdsvis et australsk vininstitut og et schweizisk parfumeselskab. Den type virksomheder vil normalt ikke ønske omtale i forbindelse med ækle dufte.

Et år gik Økonomiprisen til to amerikanere, der beviste, at kvindelige strippere får flest drikkepenge for en ”lapdance”, når de har ægløsning. De påviste også, at strippernes brug af p-piller har en negativ effekt på drikkepengene.

Har du nogensinde prøvet at få hikke på et uheldigt tidspunkt? Så er der hjælp at hente hos en gruppe læger, som i 2006 modtager Medicinprisen for at have opdaget, at genstridig hikke kan kureres med digital rektal massage.

Det fremgår ikke, om det er den hikkende person selv eller en hjælper, der skal udføre den hikkestoppende rektale massage.

I 2001 blev to indiske forskere belønnet for deres videnskabelige bevis for, at næsepilleri er en almindelig aktivitet blandt unge. Deres næste akademiske opgave kunne være en banebrydende undersøgelse af, om mobilsnak er en almindelig aktivitet blandt unge.

En gruppe forskere fra fem lande modtog i 2016 Psykologiprisen for deres fornøjelige projekt om løgnere. Forskerne spurgte 1000 løgnere om, hvor ofte de løj. Det store problem for forskerne var, om de kunne tro på løgnernes svar.

Fredsprisen gik i 2007 til et amerikansk laboratorium, der arbejder på at udvikle et unikt kemisk våben kaldet ”den homoseksuelle bombe”.

Bomben skal smides ned over fjendens soldater og gøre de mandlige soldater seksuelt uimodståelige for hinanden. Altså en slags ”make love not war”-bombe. Måske kunne bomben forsøgsmæssigt afprøves på den amerikanske hær?

Forskere i Indien vandt Matematikprisen i 2002 for deres avancerede model til at estimere indiske elefanters totale overflade. Det er nyttig viden for elefantpassere, når de skal optimere deres indkøb af elefantsolcreme.

En mandlig forsker modtog i 2015 en Ig Nobelpris for at undersøge, hvor på kroppen det er mest smertefuldt at blive stukket.

Han lod sig stikke af bier på 25 forskellige steder og konkluderede, at det er mindst smertefuldt at blive stukket på kraniet, den midterste tå og overarmen.

De mest smertefulde steder er næseborene, overlæben og penisskaftet. Det sidste kunne jeg godt have fortalt ham uden at lægge krop til smertefulde forsøg.

En gruppe engelske dyrlæger blev belønnet for at bevise, at de køer, der navngives og ofte tiltales med deres navne, giver betragtelig mere mælk end de navnløse køer.

Jeg forventer, at Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter i Fredericia straks udgiver en konavnebog til fri afbenyttelse blandt medlemmerne. Udgifterne til bogen er hurtigt tjent hjem gennem øget mælkeproduktion.

Kun tre gange har danske forskere haft den ære af modtage en Ig Nobelpris.

Den mest spektakulære pris gik i 2004 til Magnus Wahlberg fra Aarhus Universitet. Han fik prisen sammen med en gruppe udenlandske forskere, som påviste, at sild tilsyneladende kommunikerer ved at prutte.

Det er godt, at evolutionen har gjort os mennesker lidt mere avancerede i vor måde at kommunikere på, selv om en del diskussioner mellem politikere ofte stinker.

Hvis du selv vil stifte bekendtskab med endnu flere kuriøse Ig Nobelpriser, så log ind på hjemmesiden Improbable.com og få stimuleret lattermusklerne.


Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her