Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Norden kan blive en af verdens stormagter

Det nordiske samarbejde skal styrkes, for Norden kan blive en af verdens stormagter, hvis vi udnytter den folkelige opbakning til det nordiske samarbejde langt mere optimalt, skriver Mogens Jensen.

Illustration: Martin Frøsig

Målt i BNP er Norden verdens 11. største økonomi. Samlet udgør de nordiske lande således et af verdens store og købedygtige markeder. De nordiske lande kom generelt hurtigere ud af den økonomiske krise end de fleste andre lande, og vores samfundsmodeller inspirerer verden.

Under valgkampen i USA blev den nordiske velfærdsmodel et vigtigt emne, under den franske valgkamp blev vores arbejdsmarkedsmodel fremhævet gang på gang og det samme skete i den tyske valgkamp. Kineserne valfarter til de nordiske lande for at lære af vores velfærdsløsninger og vores grønne energi- og klimaløsninger.

Uden for Norden kan man derfor sagtens se, at vi har noget at byde på. Men hos os selv, i de nordiske lande, er vi stadigvæk på mange måder præget af småstatstænkningen, og har svært ved at erkende vores fælles brand og gennemslagskraft – at når vi arbejder sammen, kan vi skabe afgørende forandringer både indadtil og udadtil.

Når vi ikke hver for sig kan spille nogen større rolle på den globale arena, må vi stå sammen som region og tilkæmpe os en plads ved bordet. Der er ingen grund til at sidde udenfor og se på, at de store tager fat.

Og det på trods af, at vi lever i verdens nok mest harmoniserede samfund, der er skabt ved, at vi – generation efter generation – har kigget hinanden over skuldrene. Lært, lånt og tilpasset. For hver gang vi laver afgørende reformer i de enkelte nordiske lande, lader vi os inspirere af hinanden.

Det største problem i det nordiske samarbejde er måske næsten, at ingen er imod det. Det er svært at kæmpe for noget, som ingen er imod. Alligevel er Foreningen NORDEN ti gange større end den næststørste forening, der arbejder med et specifikt internationalt mål. Og de nordiske befolkninger bakker op om det nordiske fællesskab og samarbejde i en grad, som ingen andre selvstændige landes samarbejdsstrukturer formår. Norden har folkelig legitimitet i en grad, ingen andre internationale strukturer kan præstere.

Og i en global verden i hastig udvikling er der folkeligt set brug for trygge fællesskaber. Især for små lande. De store skal nok klare sig i den globale konkurrence, men vi små lande kan nemt forsvinde i mængden. Derfor er der fremadrettet brug for et langt stærkere nordisk samarbejde.

Når vi ikke hver for sig kan spille nogen større rolle på den globale arena, må vi stå sammen som region og tilkæmpe os en plads ved bordet. Der er ingen grund til at sidde udenfor og se på, at de store tager fat. Vi skal være en del af udviklingen, og det kræver et langt mere intensiveret nordisk samarbejde.

Som region skal vi således spille en langt mere aktiv og koordineret rolle i EU/EØS, i Europarådet og i FN.

Vi har styrken til det som verdens 11. største økonomi, vi har befolkningens opbakning, vores erhvervsliv har set mulighederne, og verdens store magter venter faktisk på vores initiativ.

I 1950’erne og frem koncentrerede det nordiske samarbejde sig om at samordne på de indre linjer, med stor succes. Her fik vi pasunion, fælles arbejdsmarked, socialkonvention, et frit uddannelsesmarked og forsøgte at opløse grænsehindringerne mellem de nordiske lande. Men i samme periode var det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde stort set tabu at tale om.

Men med Stoltenberg-rapporten i 2009 – udarbejdet af Thorvald Stoltenberg på initiativ af de nordiske udenrigsministre – startede en proces, hvor der er blevet lagt mere vægt på nordisk samarbejde på det udenrigspolitiske område.

I rapporten var der konkrete forslag til, hvordan vi i samarbejde kan udnytte vores fælles ressourcer bedre. F.eks. anbefaler Stoltenberg at man i langt højere grad etablerer ambassadesamarbejder og samlokaliserer for at udnytte ressourcerne bedst muligt og dermed styrke vores internationale repræsentation. Det er sket i Berlin og senest også i Myanmar. Meget mere af det.

I juni 2017 kom regeringens udspil til en ny udenrigs- og sikkerhedspolitisk strategi, hvor udgangspunktet er udfordringerne mod øst (stigende trusselsbillede i Østersøområdet), mod vest (usikkerhed om USA's rolle og styrke i det fremtidige udenrigs- og sikkerhedspolitiske billede), mod nord (Arktis og klimaforandringerne) og mod syd (flygtninge og immigration).

Vi står over for større udenrigspolitiske udfordringer end set længe. Og de nordiske lande står i vidt omfang over for det samme trusselsbillede. Derfor er det oplagt at tænke fælles og i fælles skridt og løsninger.

På det forsvarspolitiske område er der i de senere år sket betydelige fremskridt i det praktiske samarbejde, selv om samarbejdet er begrænset af, at Danmark, Norge og Island er NATO-medlemmer, mens Finland og Sverige er alliancefrie. I de senere år har man dog set en positiv udvikling i NORDEFCO, det nordiske forsvarssamarbejde, der siden 2009 udgør et formaliseret samarbejde imellem de fem nordiske lande.

Et andet godt eksempel på et velfungerende nordisk forsvars- og udenrigspolitisk samarbejde var, da de nordiske lande med klar profil deltog i samarbejdet om destruktion af Syriens kemiske våben, hvor Danmark, i direkte samarbejde med især Norge, spillede en ledende rolle

Og i 2015 enedes man for første gang om fælles kritik af Ruslands aggressive fremfærd i det nordiske område.

Så det nordiske samarbejde er i bevægelse, men der skal meget mere saft og kraft på.

Fordi det giver nordisk merværdi, at vi til stadighed gør det lettere at bo, arbejde, uddanne sig og samhandle på tværs af de nordiske lande.

Fordi vi kan udnytte vores ressourcer bedre, hvis vi samarbejder, og alle lande ikke nødvendigvis skal kunne alting.

Fordi vi står stærkere i den globale konkurrence, hvis vi udvikler og udnytter fælles styrkepositioner inden for bl.a. grønne teknologier.

Og fordi vi har større politisk gennemslagskraft i Europa og globalt, hvis vi samarbejder og koordinerer mere.

Norden kan blive en af verdens stormagter, hvis vi udnytter den folkelige opbakning til det nordiske samarbejde langt mere optimalt. Lad os komme i gang.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive over for sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.

Per Stig Møller: Her er fem ting, EU skal i gang med nu

Per Stig Møller
Økonomer og erhvervsfolk mener, vi skal have hundredtusinder og millioner flere indvandrere for at løse fremtidens arbejdsmarkedsbehov, men på den måde skifter de jo de europæiske befolkninger ud, og hvornår har vi besluttet det?
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her