Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Det egentlige problem er befolkningsudviklingen

Vi prøver med alle mulige reparationstiltag at rette op på de menneskeskabte problemer, men vi nævner sjældent, at det i sidste ende handler om, at vi er for mange på Jorden.

Artiklens øverste billede
Illustration: Peter Hermann

En dag for nogen tid siden, da jeg åbnede bilradioen, hørte jeg et interview med en mand fra et afrikansk land, som var flygtet til nabolandet for at slippe væk fra Boko Haram. Det var jo heldigt og godt. Nu havde han blot det problem, at han ikke vidste, hvordan han skulle brødføde sin kone og sine 14 børn. Situationen illustrerer meget godt det perspektiv, at Afrikas befolkning, ifølge FN’s befolkningsprognose (2017), er vokset fra ca. 230 mio. i 1950 til ca. 1,3 mia. i dag og forventes at vokse til ca. 2,5 mia. inden 2050 og ca. 4,5 mia. i år 2100. For Jorden som helhed er tallene 2,5 mia. i 1950, 7,6 mia. i 2017, 9,8 mia. i 2050 og 11,2 mia. i 2100.

De tal illustreredes meget godt af Mette Frederiksen, da hun i forbindelse med præsentationen af Socialdemokratiets nye flygtningepolitik sagde, at Afrikas befolkning forøges til det dobbelte frem til år 2050. Det er ikke alene i Afrika, men nok mest tydeligt der, at vi med uhæmmet befolkningstilvækst har skabt stort set alle de alvorlige problemer, som kloden står med. Allerede for flere årtier siden forudså professor P. C. Matthiessen, Københavns Universitet, hvad der ville ske med den demografiske udvikling, og hvilke konsekvenser, i form af folkevandringer, det ville få. Jeg prøvede på det tidspunkt at rejse overbefolkningsdebatten for en daværende radikal miljøminister i relation til de miljøproblemer, der dengang var til debat. Argumentationen havde ingen gang på jorden, og at nævne P. C. Matthiessen affødte nærmest fnys fra andre i forsamlingen.

”Ansvarlige” økonomer, som skal få virksomheders økonomier til at hænge sammen, mener, at det kun kan ske ved evig vækst, og de er derfor afhængige af et marked i konstant ekspansion. Landenes økonomier på tilsvarende vis. Vækst, vækst, vækst synes at være et vedtaget mantra. Politikerne har åbenbart ikke indsigt nok til at forstå fornuften i at stikke en kæp i dét hjul. Måske fordi de snæversynet og egoistisk tænker, at det går jo nok: ”Fred i vor tid”. Eller fordi både politikere og embedsmænd har læst de samme bøger og fejlagtigt tror, at økonomi er en eksakt videnskab.

Men freden er forbi, og mr. Scrooge (Dickens) har ret: Der er for mange mennesker på Jorden. I hvert fald til, at der også kan være rimelig plads til resten af Jordens arter. Miljøproblemer, vandstandsstigninger i verdenshavene, ressourceforbrug, folkevandringspres, artsdiversitet og det nære; rækkerne af lastbiler på landevejene, trængslen i byerne, boligprisernes himmelflugt, vandforsyningen – rækken er lang. Men prøv så at tage til Bangladesh, så skal du se, hvordan det kan blive. Vi prøver med alle mulige reparationstiltag at rette op på vore selvskabte problemer, og vi nævner ikke, i hvert fald kun i en lukket kreds, at problemerne ligger i, at de alle har rod i det, at vi allerede med 2,5 mia. mennesker på Jorden i 1950 var godt på vej til at skabe de problemer, vi nu står i til halsen.

Vi mangler ”en pest”, som på dronning Margrethe I’s tid. Det kostede ganske vist på økonomien, men se, hvor meget bedre forholdene blev for dem, der overlevede. En egoistisk, tåbelig, håbløs, uhørt tanke. Men prøv at forestille dig Jorden fra et overordnet perspektiv.

Der er for mange mennesker på Jorden. I hvert fald til, at der også kan være rimelig plads til resten af Jordens arter.

Skal vi håbe på, at homo sapiens udrydder sig selv ved uforstandig opførsel? Måske ville en ny start på artsudviklingen af pattedyr falde heldigere ud, eller skal vi indse, at vi bliver nødt til at stoppe den nuværende udvikling? Hvorfor arbejder Egypten frem mod et befolkningstal på 150 mio. mennesker i Nildalen, når enhver fornuftig beregning siger, at den kan brødføde 14 mio. mennesker?

Hvem er interesseret i, at vi kører Jorden i sænk? Enhver kan jo sige sig selv, at det at lade stå til med accept af ”evig” befolkningstilvækst er et skråplan. Der er ikke noget fornuftigt grundlag for yderligere at tilsidesætte den rettidige indsigt, som kunne medføre, at vi ikke behøvede at satse på, at homo sapiens ”sejrer sig selv ihjel”.

Med Afrika som eksempel kunne man ”sætte hegn om kontinentet”, der er det rigeste på Jorden, og lade afrikanerne løse deres egne problemer med sult, sygdomme og korrupte ledere.

Man kan kun overbevise befolkningen som helhed om, at den nuværende udvikling skal stoppes, hvis man bibringer den indsigt i perspektiverne i udviklingen. Tvang lader sig kun praktisere i diktaturstater og er også der en uholdbar løsning. Der er utallige undskyldninger for, at den skæve udvikling går videre: manglende uddannelse, manglende prævention, religiøse grunde, mændenes holdning, familiens sikkerhed osv. Det er de rige lande, der har skaffet overlevelsesmulighederne.

Vi har pligt til at gribe ind med hjælp. Det er kvinderne, der har styret befolkningsudviklingen ned i Europa, Japan og Nordamerika ved at tage en uddannelse og dermed arbejde og selv bestemme, hvor mange børn de ville have. Man kan kun nå målene ved at sørge for, at kvinderne i udviklingslandene får uddannelse. Det hjælper ikke noget, hvis vi bruger Afrika som eksempel, at tage ned og reparere på skaderne, fordi man synes, at det er synd for afrikanerne. Velstandsniveauet i Europa har ikke nået det nuværende stade, fordi nogen er kommet udefra og har syntes, at det var synd for os.

I Danmark beror fremskridtene på Frederik IV’s Rytterskoler, folkeskolen, højskolerne osv. Nødhjælp er nødhjælp, og den har vist sin utilstrækkelighed som strukturændringsløsning. Tag uddannelseshatten på med 3 pct. af bnp fra alle de rige lande pr. år, og sørg for, at især kvinderne får uddannelse. Stående med ryggen mod muren er det et opnåeligt mål, og ”slå så de korrupte diktatorer ihjel”. Der skal en alvorlig indsats til, også selv om det måtte medføre et begrænset bnp-fald for os. Så hold op med at lytte til de økonomiske advarsler på det felt. Det beror på teknokratiske modeller og manglende forståelse for situationens alvor. Det kan lade sig gøre, men der skal politisk handling til. Det kræver andre ledere med mod og format, og så lige en ”antipave”.

Endnu har vi muligheden for at løse alle problemerne. De rige lande bør indse, at vi har råd til at bremse lidt op, så vi over en lang periode kan få resten af verden med. Vi ville være godt på vej, hvis vi i første omgang satsede på at blive 2,5 mia. mennesker på kloden i år 2117. Det er muligt, uden at nogen lider nød, tværtimod. Det, vi mangler, er en befolkningsafvikling styret af indsigt i, hvad planeten kan bære i fremtiden.

Det kan lade sig gøre, se blot på den række af naturfolk, der har levet i generationer på nogle af stillehavsøerne. De har i århundreder vidst, hvad der var plads til at brødføde, og levet efter det. Det kunne være en model til eftertanke. Det her er ikke nogen romantisk utopi, som man blot som sædvanligt kan trække på skuldrene ad, men blot absolut presserende nødvendig indsigt for homo sapiens’ overlevelse.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.