Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Erhvervsuddannelser: for fedt eller for fædrelandet?

Det giver hverken bedre erhvervsuddannelser eller større søgning at fokusere ensidigt på behovet for flere elever. Bedre erhvervsuddannelser og erhvervsorienterede overgange vil til gengæld betyde flere elever.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Så kører diskussionen om unges manglende søgning til erhvervsuddannelserne igen.

Det ser rigtig skidt ud, kan man se af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds nye undersøgelse: Samlet set søgte kun 19 pct. af eleverne fra grundskolen en erhvervsuddannelse i 2017, og kun 19 af landets 98 kommuner lever i dag op til 2020-målsætningen om, at mindst 25 pct. af en ungdomsårgang skal søge en erhvervsuddannelse.

Det var jo ikke meningen. Så hvem gør ikke, hvad der bliver sagt? Eller hvad sker der? Regeringen er i øjeblikket ved at gøre status på området. For manglen på kvalificeret erhvervsuddannet arbejdskraft truer både arbejdsmarkedet og væksten.

Men pas nu på med snuptagsløsninger, som gør mere skade end gavn.

Man ved faktisk meget om, hvad der skal til for at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse.

Først og fremmest tager det tid. For det er intet mindre end en ændring af uddannelsessynet hos store dele af befolkningen, der skal til. Det uddannelsessyn, som dagens forældregenerationen voksede op med, handlede om, at vi ikke kunne uddanne os længe og bogligt nok. Det krævede videnssamfundet, hed det sig.

Samme generation har i snart 20 år desuden hørt om mangel på praktikpladser, hvilket heller ikke har bidraget til et positivt syn på erhvervsuddannelse.

Begge dele ligger stadig i baghovedet hos mange af os, når vi skal rådgive vores unge om deres uddannelsesvalg – uanset hvor meget vi får fortalt dem, at tiderne er skiftet, og at det er erhvervsfaglig arbejdskraft, der for tiden efterspørges mange steder.

Det tager tid at forandre kultur, herunder syn på uddannelse. Men det skal nok ske. I efterskolen begynder vejlederne at kunne registrere et stemningsskift hos eleverne til fordel for erhvervsuddannelserne. Samtidig viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning (Cefu), at 40 pct. af eleverne i gymnasiet har overvejet en anden uddannelse, inden de startede på gymnasiet. Det potentiale skal vi arbejde på at få realiseret. Men på den rigtige måde, så de unge bevarer muligheden for at udleve deres forskellige ambitioner og drømme.

Opråb til de unge og deres forældre: Vælg det sikre – en håndværksuddannelse

Tænketanken DEA peger på, at årsagerne til, at de unge svigter de erhvervsfaglige uddannelser til dels skal findes i de brobygningsforløb, som eleverne i 10. klasse skal igennem. Her er plads til forbedring mange steder!

Brobygningen skal i højere grad udfordre de traditionelle rammer i tæt samarbejde mellem grundskolelærere og erhvervsskolelærere. Vores erfaring er, at det kræver ledelsesmæssig prioritering, differentieret undervisning, klare læringsmål og ressourcer til området.

DI taler i en artikel hos Altinget om behovet for mere fokus på praktiske færdigheder og erhvervspraktik i udskolingen som mulige løsninger. Det er også vores erfaring i efterskolen, at det virker.

Forbillederne bør ikke stå alene – men kobles på elevens aktuelle dagligdag; i undervisningen og i samtalerne om det gode liv og spændende job over middagsbordet på efterskolen eller i hjemmet.

Når efterskoleelever taler begejstret om besøget på den lokale erhvervsskole, fordi de har været i brobygning der, lavet projekt med en virksomhed, lånt erhvervsskolens værksted eller fået sparring fra en af erhvervsskolelærerne, så lyser deres øjne, fordi de har haft en oplevelse af at blive taget alvorligt. De har mødt kyndige voksne med faglig indsigt. De møder nogen, de kan identificere sig med, og steder, hvor de kan se sig selv om nogle år. En sej kok med gode køkkenhistorier eller en industritekniker, der har designet geniale robotter og fortalt, hvad livet kan bringe af spændende ting. Det betyder meget, når man er 15-16 år og så småt er begyndt på voksenlivet og skal til at vælge uddannelse og karrierevej.

Derfor er rollemodeller og mentorer også oplagte at bruge. Forbillederne bør ikke stå alene – men kobles på elevens aktuelle dagligdag; i undervisningen og i samtalerne om det gode liv og spændende job over middagsbordet på efterskolen eller i hjemmet.

Men hvordan får vi i praksis skabt det positive møde mellem elev og erhverv? Hvordan får vi grundskoler, erhvervsuddannelser og virksomheder til at finde hinanden og ressourcerne til samarbejdet om elevens bedste? Hvad med transporten? Hvad med den ekstra forberedelsestid hos lærerne? Og hvad med de pædagogiske kompetencer hos den lokale fagmand/fagkvinde fra den lokale virksomhed, som får til opgave at motivere en teenager og lære fra sig?

Ingen af delene kommer af sig selv, og intet af det er gratis. Der følger ikke penge med. Som det er nu, må aktørerne investere i indsatsen fra den almindelige drift.

Mange efterskoler gør det allerede. Det gør mange erhvervsskoler også. Ikke mindst efterskoler i det såkaldte Udkantsdanmark – eller produktionsdanmark, om man vil – har gode kontakter til lokale erhvervsuddannelser og virksomheder og involverer eleverne i både processer og produktion af varer og tjenesteydelser med blik for den skolefaglige læring og almene dannelse. Nogle efterskoler tilbyder deciderede erhvervslinjer. Der bliver også lavet projekter på området. F.eks. Region Syds ”E2E – fra efterskole til erhvervsuddannelse”, som bør inspirere andre regioner. Her samarbejder efterskoler, erhvervsskoler og virksomheder om at give efterskoleeleverne spændende praksisnære opgaver og fortællinger om, hvad de kan blive, ved at kombinere innovationsundervisning, erhvervspraktik og brobygning. Et ”hår i suppen” er, at det ofte holder hårdt med at få virksomhederne med i sådanne projekter. Selvom de burde stå i kø for at få elever og praktikanter. Måske har al den fokus på, hvor enormt mange elever og i øvrigt kvalificerede medarbejdere nogle brancher mangler, resulteret i, at virksomheder har opgivet at gøre noget selv. Virksomhedernes situation kalder på konkret handling fra deres respektive organisationers side.

Indtil videre har vi ikke hørt meget fra de faglige udvalg i debatten om, hvad der skal gøres. Der er brug for en bedre dialog mellem de faglige udvalg, som bestemmer rammer og kompetencemål for erhvervsuddannelserne, erhvervsskolerne og grundskolerne, hvis vi skal kunne sende klare og entydige budskaber til de unge om, hvad det betyder at tage en faglig uddannelse. Budskaber, som vel at mærke skal stemme overens med den virkelighed, der rammer de unge, når de starter på erhvervsuddannelserne.

Det er ikke de unge, der har fejlet, når vi i dag står med en lav søgning til erhvervsuddannelserne. Det er en konsekvens af årtiers uddannelsespolitik og uddannelsessyn, der har virket efter hensigten, men som har ramt forkert i forhold til den måde, produktionsdanmark har udviklet sig på.

Lad os starte med at erkende det og tage diskussionen derfra med afsæt i en prioritering af fagligt indhold og kvalitet både på erhvervsuddannelserne og i de erhvervsorienterede overgange og brobygningen. Lad os starte med at respektere de unges suveræne valg af ungdomsuddannelse og samtidig give dem meningsfulde billeder på det gode liv som erhvervsuddannet, som de fleste unge kender så lidt til. Lad os vise dem glæden ved formgivning, produktion og design, så de kan træffe deres uddannelsesvalg på et oplyst og informeret grundlag.

Og lad for himlens skyld denne gang være med at hugge hovedet af hønen og komme med løsninger, der handler om at begrænse de unges valg, f.eks. med flere adgangskrav. Lad være med at påtvinge dem uoverskueligt ansvar ved konstant at tale om ”mangel på arbejdskraft og behov for vækst”. Lad os i det hele taget beslutte os for at stoppe med at gøre de unges uddannelses- og karrierevalg til et spørgsmål om patriotisme og pligt.

Erhvervsuddannelsesvalget skal være for fedt – ikke for fædrelandet!

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.