Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Sugardating kan have alvorlige konsekvenser

Meget tyder på, at flere drenge end piger eksperimenterer med at sælge seksuelle ydelser. Sugardating kan have alvorlige konsekvenser for de unge, og det er vigtigt, at vi har gode rådgivningstilbud til både piger og drenge.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

»Jeg ved godt, at det ikke er kærlighed, men jeg føler mig alligevel elsket, når de vil betale for mig. At jeg er noget værd. Bagefter føler jeg mig værdiløs.«

Sådan sagde en ung pige til RedenUngs rådgivning, der i de seneste tre år har været åben for unge, som oplever problemer i forbindelse med ”gråzoneprostitution” – eller ”sugardating”, som de unge selv kalder det.

RedenUng er et pionerprojekt, der ud over rådgivning også underviser og oplyser unge og voksne om prostitution, gråzoneprostitution og sugardating.

For os er det tydeligt, at hvis vi vil hjælpe de unge, der er kommet i problemer, så skal vi fokusere på konsekvenserne – uanset om vi opfatter sugardating som prostitution eller ej. De unge bruger begrebet sugardating om alt fra en helt almindelig date til det, mange kalder prostitution. Og sugardating er relativt udbredt. For et par år siden vurderede Københavns Kommune, at 1-2 pct. af unge mellem 15 og 17 år i kommunen har modtaget en form for betaling for seksuelle ydelser. Det stemmer meget godt overens med en undersøgelse, vi har selv fået lavet af Gallup, og det vi hører, når vi er ude blandt de unge.

Det er lettere at tage de første skridt mod grænsen, når man sidder alene med telefonen eller foran computeren.

Sugardating er altså et fænomen, det findes. Og det er vi voksne nødt til at lære at forholde os til.

Men det kan være svært ikke at reagere med følelserne, når vi hører de unge fortælle. Som en socialrådgiver sagde, da hun talte med RedenUng: »Jeg har aldrig stået med en pige på 16 år, der solgte sex, før. Jeg aner slet ikke, hvad jeg skal stille op med det her. Jeg blev så forarget over, at nogen kan finde på at købe så ung en pige.«

Den følelse tror jeg, at mange voksne kan genkende. Og den følelse er reel nok.

Men jeg tror, at vi reagerer ekstra meget, fordi det handler om sex. Vi føler, at de unge gambler med noget af det allermest dyrebare. Socialrådgiveren har formentlig nemmere ved at tale med unge, der ryger for meget hash eller stjæler – men det er sværere, når det handler om det seksuelle.

Det er vores erfaring, at hvis vi vil hjælpe de unge, så er det vigtigt, at vi ikke lader følelserne løbe af med os eller taler om noget andet, når de rækker ud efter hjælp. Hvis de oplever, at vi bliver forargede eller ikke kan finde ud af at tale om det, så vender de om og går deres vej eller lægger røret på.

I Reden har vi altid arbejdet med at møde mennesker i øjenhøjde, uanset hvad de har rodet sig ud i. Det gælder også, når vi taler om unge og sugardating. Vi skal bruge deres sprog og tale med dem om deres grænser, deres erfaringer og de konsekvenser, de oplever.

For der er unge, der sugardater. For nogle er det sjovt og eksperimenterende – og for andre er det svært og alvorligt. Og vi kan se, at det kan have ganske alvorlige konsekvenser for de unge.

Selve det med at sælge seksuelle ydelser for gaver er ikke noget nyt. Men datingsites, sociale medier og smartphones har ændret rammerne radikalt. De unge, der sugardater, møder stort set altid deres kunder eller sugardaddies på nettet. Det kan være, det bare ender med en hyggelig middag – men det kan også være, at den unge kommer til gøre noget, som han eller hun fortryder.

Grænserne i den digitale verden er anderledes end i virkeligheden. Det er lettere at tage de første skridt mod grænsen, når man sidder alene med telefonen eller foran computeren, men det kan blive grænseoverskridende, når det bliver til virkelighed. Det gælder, når vi taler om sugardating, men det gælder også, når vi taler om andre seksuelle forhold – f.eks. når man sender nøgenbilleder eller film.

Unge har til alle tider prøvet grænser og eksperimenteret i udviklingen af deres seksualitet. Det er sundt og naturligt. Men det skal foregå på en måde, hvor den unge lærer sine egne og andres grænser at kende – og ikke mindst respekterer dem.

I dag udvikler og udlever de unge også deres seksualitet på nettet. Og det er fint, så længe man ved, hvordan man passer på sig selv på nettet. Men bare fordi de unge er eksperter i Snapchat og Instagram, så betyder det ikke, at de er eksperter i, hvordan man passer på sig selv. Det skal vi voksne – forældre, lærere og andre fagfolk – hjælpe dem med.

Vi skal tage den digitale dannelse alvorligt – ligesom vi tager ansvar for at lære dem at passe på sig selv i trafikken.

I RedenUng har vi udviklet undervisningsforløbet Gråzoner, der hjælper unge til at tage aktivt stilling til, om de vil sælge sex, og til at blive mere bevidste om både deres egne og andres grænser.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der også er en del drenge, der sugardater. Faktisk er der meget, der tyder på, at flere drenge end piger eksperimenterer med at sælge seksuelle ydelser.

Men for nogle af de her drenge kan det tage en meget uheldig drejning – ligesom det kan for pigerne. De oplever, at grænserne skrider for dem, og de går mere og mere på kompromis med deres seksuelle lyst. Og så får de det svært. Salg af seksuelle ydelser blandt unge drenge er mere tabuiseret end blandt pigerne, og der mangler tilbud målrettet drengene. De har alt for sjældent nogen at tale med, og det betyder, at de ofte føler sig ensomme, og at deres problemer udvikler sig.

Det er vigtigt, at vi har gode rådgivningstilbud til både drenge og piger, fordi vi kan se, at sugardating kan have alvorlige konsekvenser.

Vores samtaler i rådgivningen giver et indtryk af, hvilke negative konsekvenser det kan have. En ung pige fortæller: »Jeg har oplevet meget svigt førhen. Aldrig følt mig god nok, og mændene vil jo gerne betale for mig. Så det giver mig et boost. Jeg kan ikke lade være med at tænke, hvad jeg får ud af det, når jeg dater helt almindelige mænd, der ikke er sugardaddies. Jeg har altid kæmpet for at få råd, og du ved … pengene og gaverne er gode. Og nu kan jeg kan ikke stoppe med at sugardate. Det er ligesom en afhængighed, og jeg ville ønske, at jeg aldrig var startet.«

Afhængigheden er et udbredt problem. De unge mister kontrollen og bliver afhængige af at få gaver og bekræftelse for deres seksuelle ydelser. De får sværere ved at sige nej, og de overskrider oftere deres egne grænser. Det kan være svært for dem at indgå i almindelige intime relationer med kærlighed og ligeværdighed, hvor de ikke får gaver eller penge ud af det.

Flere unge lever en form for dobbeltliv, hvor deres omgangskreds ikke ved, at de sugardater. De er bange for, hvad venner og familie vil sige, hvis de finder ud af, at de sælger sex, og det kan være yderst stressende.

Selv om mange umiddelbart siger, at det er de unges eget valg, og at de bare kan lade være, så er det altså ikke helt så enkelt. Man kan blive afhængig af det.

Vi skal ikke bestemme, hvilket liv de unge skal leve. Men det er vores ansvar som forældre, fagfolk og beslutningstagere at give de unge mulighed for at vælge og få det liv, de ønsker. Det betyder også, at vi skal kunne hjælpe dem, når de sidder fast i en livsbane, de ikke ønsker at være i.

Det er også vigtigt at være opmærksom på, at udsatte unge er i større risiko for at få problemer med sugardating. Det kan være psykisk sårbare unge med manglende sociale færdigheder eller nedsat intelligens. Det kan også være socialt udsatte unge, som er hjemløse eller har misbrugsproblemer og har brug for pengene.

Vi ser også, at salg af seksuelle ydelser optræder som et symptom på mistrivsel på linje med f.eks. cutting eller spiseforstyrrelser.

Sugardating: »Jeg har en nedre grænse, der hedder 1.500 kr. for en date«

Beslutningstagere og fagpersoner omkring unge, som er socialt udsatte eller psykisk sårbare, skal altså også være meget opmærksomme på prostitution og gråzoneprostitution. De skal reagere på samme måde, som de gør med andre alvorlige symptomer på mistrivsel. Og her gælder det igen, at man ikke skal lade være med at tale om det, fordi det handler om sex.

Det er godt, at der er kommet større fokus på sugardating! Der er brug for støtte, rådgivning og oplysning til både unge og voksne, og derfor vil vi fortsætte arbejdet i RedenUng. Og vi er glade for, at politikerne har afsat penge i satspuljeaftalen til forebyggelse af gråzoneprostitution.

Det er der brug for, hvis vi skal hjælpe de unge, der får problemer med sugardating.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Kvindekønnet fastholdes i andenrangsstatus
Mathilde Foged Jensen, studerende, Wolfson College, Cambridge
Det gør ondt på mig, når jeg gentagne gange hører, hvordan kvinder og mænd benytter sig af diverse former for prostitution og ureflekteret bilder sig selv ind, at de indgår i relationen på lige fod.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksansat i det offentlige hamsterhjul: Der er brug for et oprør mod systemet

Louise Lindhagen, cand.mag., selvstændig og kandidat til Folketinget (K), Nykøbing Falster
Jeg siger ikke, at alle akademikere i det offentlige laver uakademisk, unødvendigt arbejde, men desværre er der mange, der gør.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her