Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Hvad skal vi med ulve?

Regeringen og Folketinget bør erkende, at beslutningen for fire år siden var en fejl baseret på dårlig rådgivning og meddele EU, at vi fortryder. Vi kan med vores meget små naturområder overhovedet ikke forvalte ulven med rimelighed.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

En af EU-systemets svagheder er modtageligheden over for lobbyvirksomhed om feel-good-emner, som kan udmøntes i forpligtende direktiver til alle medlemslande, uden at det koster noget på EU-budgettet.

Et skoleeksempel er den midteuropæiske ulvelobbys held med at få overbevist kommissionen og parlamentet om, at Canis lupus, broder ulv – som ved Gud ikke har haft noget at gøre i vores tætbefolkede Vesteuropa, siden moderne civilisation tog fart for 200 år siden, men i øvrigt har det udmærket i de områder, hvor den hører hjemme – skal udbredes hertil, og til det formål skal den nurses og beskyttes med drakoniske straffe til enhver, som måtte gøre dyret ondt.

Sådan var situationen, da der omkring nytårsskiftet 2012/13 pludselig dukkede tre hanulve op i Jylland, meget strategisk i hver sin af vores største hjortebestande (Vestjylland, Midtjylland og Thy). Også Danmark havde sin ulvelobby, viste det sig, på Aarhus Universitet, og den var hurtig til at fortælle den undrende offentlighed, at ”de er skam kommet vandrende helt af sig selv”. Det lød i mine ører mest som en besværgelse, for det kunne universitetet jo rent faktisk ikke vide.

Siden 2012/13 har ulvebestanden udviklet sig, som vi har kunnet følge det gennem ulvelobbyens mange udmeldinger, som har været en blanding af viden, forhåbninger og ren ulvereklame. Efter den seneste rapport var der, så vidt man har kunnet spore det, indtil 2016 ankommet i alt seks ulve til Jylland, heraf døde der straks en i Thy, og siden er fire simpelthen ”forsvundet”.

Så var der kun den ensomme hanulv i Vestjylland tilbage, men hovsa, naturen er forunderlig, pludselig fik han selskab af en hunulv, og i 2017 kom der så seks eller otte hvalpe. Siden har en enlig ulv fundet vej helt til Skagen og har nu foreløbig slået sig ned på Løgstør-egnen. Den seneste udvikling er, at ulvelobbyen, betalt af fondsmidler, nu vil helikopterindfange alle ulvene og genudsætte dem efter at have udstyret dem med radiosender, så man kan følge deres færden dag og nat.

Men hvordan kom det egentlig til den beslutning i 2012/13, at ulvene og midt- og vestjyderne var en udmærket kombination? Myndigheden var Naturstyrelsen under miljøministeren, og her var den umiddelbare reaktion: »Hvad gør vi? Vi spørger ulvelobbyen (Aarhus Universitet)!« I februar 2013 svarede universitetet efter vurdering af vejtæthed, skovstørrelser og føderigelighed, at især de midt- og vestjyske plantager og heder var naturlige hjemsteder for ulven, og der kunne nok være plads til omkring 100 individer. Hvad landmændene angik, så kunne de jo bare indhegne deres dyr ordentligt, og borgerne i øvrigt behøvede ikke at bekymre sig, for ulven er ganske ufarlig for mennesker. Nuvel, det mente så også Naturstyrelsen/ministeren, og således havde Danmark selvudpeget sig som ulvehabitat med alle de EU-restriktioner, som deraf følger.

Men hvordan er det egentlig med de EU-bestemmelser? Det sker jo jævnligt, at EU får skylden for upopulære indgreb, som ved nærmere eftersyn viser sig at skyldes nationale overfortolkninger. Lad os se på ulvene: Helt grundlæggende udspringer ulvebeskyttelsen af habitatdirektivets § 2, som fastslår at:

1. Direktivet skal bidrage til sikring af biodiversitet gennem sikring (conservation) af naturlige levesteder og af den vilde fauna og flora.

2. Bestræbelserne skal rettes mod opretholdelse eller genopretning til en gunstig sikringsstatus af naturlige habitater og vilde fauna- og floraarter af almindelig interesse.

3. Bestræbelserne skal tage højde for økonomiske, sociale og kulturelle begrænsninger og regionale og lokale karakteristika.

Det vil uundgåeligt medføre, at ulvene vænner sig til huse og mennesker, og dermed kan blive farlige.

Efter min mening har Naturstyrelsens afgørelse ikke taget højde for begrænsningerne, som er omtalt i punkt 3, og det afspejler sig i erfaringerne siden 2012.

Det har vist sig svært – og dyrt – at etablere så kraftige hegn, at de kan holde ulven ude, særligt synes lam (helt som i 1930’ernes Disney-tegnefilm) at være mere interessante end de store mængder vildt i området. Hegnene er meget skæmmende for de store naturområder, som i Vestjylland har behov for naturpleje i form af græsning. Pyreneerhunde i indhegningerne til at forsvare lammene (i bedste Disney-stil) er foreslået og prøvet, det er både besværligt og meget dyrt, kort sagt noget pjat.

Kronik: Vogterhunde løser ulvekonflikter

Landmænd oplever, at kreaturer i indhegninger mistrives ved at have ulven i nærheden. Eksperterne har undervurderet – ikke vidst, at vores husdyr, hvor domesticerede de end er, har bevaret et skrækinstinkt for ulve (mange har observeret noget tilsvarende hos hunde, som har bevaret en instinktiv skræk for slanger, altså hugorme og snoge). Jeg har selv fået fire kvier jaget ud min eng af den midtjyske ulv en nat for fire år siden. De ellers særdeles rolige dyr, som normalt holdt sig ved indhegningen, selvom de var kommet udenfor, var styrtet af sted med hegn og tyndskid efter sig, og det tog ejeren af dyrene 14 dage at få dem alle hjem igen.

Landejendomme har oplevet ulven luske omkring i mørkningen. Det kan i betragtning af det beskedne antal ulve ikke have været ret tit, men det bidrager til en fornemmelse af, at vores i forhold til ulvenatur i meget små skove uundgåeligt vil medføre, at ulvene vænner sig til huse og mennesker, og dermed kan blive farlige. Mange har givet udtryk for utryghed ved have børn til at færdes ude i mørkningen og om natten i og ved skov i forbindelse med almindelig færdsel og diverse friluftsaktiviteter.

Hvad den del af befolkningen, som ikke er direkte berørt, mener om ulven, kan vi ikke vide noget sikkert om. Tilkendegivelser bl.a. i aviserne peger i retning af, at der i de berørte kommuner er megen fornærmelse over, at ulveentusiaster sammen med ”systemet” kan pådutte deres kommuner at være ulveværter på nationens vegne, uden at man overhovedet selv er blevet hørt. I det øvrige Danmark er den almindelige opfattelse vist nok, at det er spændende med ulven, kulminerende med Alternativets vælgere i København, som går ind for ”fri og vild”. Jeg synes, at ”ulvekommunerne” skulle gennemføre en undersøgelse af deres borgeres mening – ja tak eller nej tak til ulven hos os. Det kan gennemføres let og billigt med en e-post mail til alle borgere, som giver modtageren mulighed for at afgive én stemme.

Kronik: Køer dræber flere, end ulve gør

Som nævnt er hovedparten af de til landet ankomne ulve imod alle odds forsvundet fra jordens overflade uden at efterlade sig det mindste spor. Det bør give anledning til at overveje, om det overhovedet er muligt at etablere en udefra dikteret ulvebestand, uden at der gennemføres en ”forvaltning” ved selvtægt.

Med disse erfaringer bør minister, regering og Folketing erkende, at beslutningen for fire år siden var en fejl baseret på dårlig rådgivning og meddele EU, at vi fortryder. Vi kan med vores meget små naturområder overhovedet ikke forvalte ulven med rimelighed. Hvis det kan trøste EU, kan vi tilbyde at indfange dyrene, efterhånden som de ankommer, og ”i Dublin-forordningens ånd” bringe dem tilbage til, hvor de kommer fra.

Borgere, som måtte begræde tabet af dette ”frie og vilde” indslag i vores natur, bør betænke, at en ulvebestand, hvor hvert eneste eksemplar indfanges, forsynes med GPS, genudsættes og overvåges med henblik på ”forvaltning” individ for individ, ikke har noget med fri og vild natur at skaffe. Vi må have det standset, før det udarter til det rene pjat for offentlige midler og til gene for mange borgere.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Vogterhunde løser ulvekonflikter
Ann-Britt Garlov, dyrlæge, vogterhundevejleder Tønder
Danske husdyravlere har ligesom Tyskland og andre lande brug for vogterhunde. Hvad enten man er for eller imod ulven.
Kronik: Køer dræber flere, end ulve gør
Nanna Gersov, cand.scient.soc., Kastrup
Vi skal som borgere kunne færdes frit og sikkert udendørs med eller uden hund, som vi altid har kunnet.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er anholdelsen af Tommy Robinson politisk?

Jaleh Tavakoli
I fredags, d. 25. maj, blev Tommy Robinson anholdt ude foran en domstol og dømt til 13 måneders fængsel for at have vist 'foragt for retten'. Siden har jeg haft en uro i kroppen. Jeg er rasende, forvirret og bekymret.

Blog: Omskæring: religionsfrihed eller religionstvang?

Christina Egelund
Omskæring er et irreversibelt indgreb -og derfor bør den enkelte have lov til at træffe beslutning herom selv.

Det lyder som utopi, men: Vi kan nå en verden uden sult

Thomas Ravn-Pedersen & Sophie Rytter
Flere munde at mætte, klimaforandringer og madspild kræver dog innovative løsninger.

Kommentar: Vi bør reformere reformerne

Lars Olsen
De danske reformer er indrettet efter akademikere, men passer til mureren og sosu-assistenten som en boksehandske til et blåt øje.
Annonce
Viden
Forskere: Nyopdaget asteroide er "flyttet" hertil fra fremmed solsystem
Ved hjælp af en computersimulering viser to forskere, at en ny 'immigrant' i vores Solsystem, asteroiden 2015 BZ509, kom fra et andet stjernesystem tidligt i Solsystemets historie. Men en dansk astrofysiker er skeptisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her