Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Danmark har også et ansvar i verden

Skal der en tredje verdenskrig til, før vi atter forstår betydningen af menneskerettigheder? Vi behøver på ingen måde at opsige menneskerettighedskonventionen for at få smidt kriminelle udlændinge ud af landet.

Forleden blev jeg bange. Sådan rigtig bange.

Det var ikke robotterne eller digitaliseringen, der skræmte mig. Ej heller var det frygten for flygtninge, der ramte mig (den frygt synes ellers at ramme politisk bredt i disse tider). Jeg blev ramt af en angst for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvad angår vores helt grundlæggende rettigheder – menneskerettighederne.

Dansk Folkeparti har foreslået, at vores nation skal træde helt ud af menneskerettighedskonventionen. Heldigvis blev forslaget stemt ned af samtlige Folketingets øvrige partier. Men prøv at tænke en gang; er det ikke vildt, at vi overhovedet er nået dertil, hvor magthaverne i Danmark sidder og stemmer om, hvorvidt den enkelte borgers beskyttelse mod overgreb fra netop magthaverne skal ophæves?

Jeg er glad for, at vi kan sige, at uhyrlighederne begået under Anden Verdenskrig hører fortiden til, men jo mere vi kommer på afstand af krigen og dens overlevende, desto mere glemsomme bliver vi. Lad mig derfor minde om, hvorfor Menneskerettighedskonventionen overhovedet blev til, hvorfor der nogensinde var et behov for at beskytte individet mod magthaverne og ikke mindst, hvorfor vi – uanset hvor ubehageligt det måtte være – er nødt til at mindes fortidens brutalitet og grusomheder, så vi ikke begår samme fejltagelser, som mennesket allerede har begået én gang, og som allerede har kostet sin del ofre.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention blev indgået i 1950 og er et barn af efterkrigstiden. I lyset af rædslerne og de brutale forbrydelser, der var begået under Anden Verdenskrig, var der et behov for en forpligtende konvention med det enkle formål at garantere borgernes menneskerettigheder.

Det nazistiske regime viste, hvor ubeskyttet individet er, hvis ikke verdenssamfundet tager ansvaret på sine skuldre. Det viste sig, at det ikke var nok at lade den enkelte stat kontrollere, at menneskerettighederne var opfyldt inden for nationens grænser – menneskerettigheder var og er et internationalt anliggende.

Det er meget muligt, at problemerne med overholdelse af menneskerettigheder i Danmark ikke er himmelråbende – men vi har også et ansvar i verden. Og hvordan skulle Danmark nogensinde kunne overbevise andre lande – f.eks. i Mellemøsten og Afrika – om, at de skal overholde menneskerettighederne, hvis vi ikke selv har fejet for egen dør? Desuden er det ikke mindst i et lille land som Danmarks interesse, at der er et sæt internationale spilleregler. Ellers får vi en tilstand, hvor de store, stærke lande kan gøre, som det passer dem over for de mindre lande og deres borgere.

Er menneskerettighederne så bare en slags hellige skrifter, der ikke skal pilles ved? Svaret er JA! Beskyttelsen af over 800 millioner individer mod overgreb fra staten og magthaverne er noget nær det helligste her på jord.

Det er mig derfor ubegribeligt, at Dansk Folkeparti i forhandlingernes navn tyr til så voldsom en handling som at sætte spørgsmålet om menneskerettigheder til afstemning.

Dansk Folkeparti har ofte fået deres udlændingestramninger igennem, så jeg kan derfor kun frygte, at partiet også på længere sigt får held til at overbevise de andre partier om, at Danmark skal opsige menneskerettighedskonventionen.

Men hvorfor er den konvention egentlig så omdiskuteret i Danmark? Det skyldes blandt andet, at de danske domstole i visse sager ikke vil udvise kriminelle udlændinge med henvisning til netop menneskerettighedskonventionen. Men her viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der har gennemgået 400 afgørelser fra landsretten, Højesteret og menneskerettighedsdomstolen, at Danmark faktisk overfortolker menneskerettighederne, når det kommer til udvisning af kriminelle udlændinge – og at menneskerettighedsdomstolen er langt mere vidtgående med hensyn til at udvise udlændinge i deres afgørelser, end de danske domstole er. Derfor skulle vi langt hellere fokusere på at få de danske domstole til at fortolke konventionerne på samme måde, som menneskerettighedsdomstolen gør – så vi kan få udvist de udlændinge, som ikke hører hjemme i Danmark. Vi behøver altså på ingen måde at opsige menneskerettighedskonventionen for at få smidt kriminelle udlændinge ud af landet.

Det ville nemlig være en skam at opsige den. For selvom det ofte er de negative sider af menneskerettighedskonventionen, vi fokuserer på i debatten, så må vi nu altovervejende karakterisere den som en kæmpe succes, både for Europa og Danmark. På europæisk plan har konventionen – gennem menneskerettighedsdomstolens afgørelser – blandt andet betydet, at de demokratiske principper og retsstatens værdier er blevet mere udbredte i hele Europa. Det har utvivlsomt sikret stabilitet og fred og forebygget uro og konflikter. For Danmark har det blandt andet betydet, at borgernes personlige oplysninger, pressefriheden og retssikkerheden er blevet bedre beskyttet. Disse fremskridt – og det store, samlede billede – glemmer vi ofte at fokusere på, når vi fortaber os i bestemte enkeltsager.

Det er en udbredt misforståelse, at Danmark skulle være underlagt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Vi har selv valgt at tilslutte os Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og jeg beder i al stilfærdighed om, at vi husker hinanden – og ikke mindst vores børn – på, hvorfor vi i sin tid tilsluttede os, og hvorfor det vil være intet mindre end en katastrofe at træde ud af konventionerne.

Jeg ønsker ikke, at der skal en tredje verdenskrig til, før vi atter forstår at værdsætte menneskerettighederne.

Samira Nawa Amini er en del af Jyllands-Postens weekendpanel, hvor syv personer på skift skriver en kronik. Hun er folketingskandidat for Radikale Venstre. Cand.polit., mor til to, idékvinde bag SoMe-kampagnen #EngangVarJegFlygtning. Bindestregsdansker med afghanske rødder og socialliberal med tryk på social.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet - klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Forbyd omskæring af drenge.

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.

Blog: Ledelseskrise i den offentlige sektor giver dårlig velfærd

Martin Ågerup
I sin nye debatbog efterlyser Socialdemokratiets gruppeformand Henrik Sass Larsen et opgør med dårlig ledelse i det offentlige. ”En leder, som ikke lever op til forventningerne, må nødvendigvis afskediges”, skriver han. Godt brølt, Henrik Sass. Men han har desværre ingen realistiske bud på, hvordan en så gigantisk kulturændring i den offentlige sektor skal finde sted. Der er lang vej igen. Og barrierne imod at sikre bedre ledelse er høje.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her