Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Røgfri fremtid kræver handling nu

Rygerloven i 2007 medførte en kulturændring. Nu er der brug for endnu en katalysator, der kan skabe en ny kulturændring på vejen mod et røgfrit Danmark.

Illustration: Niels Bo Bojesen

180 lande i verden har indtil videre skrevet under på WHO’s rammekonvention om tobak og dermed forpligtet sig til at beskytte både nuværende og kommende generationer mod tobaksrøg. Danmark er et af dem. Partnerskabet ”Røgfri Fremtid” vidner om stor enighed om og opbakning til målet. Hele 85 pct. af danskerne bakker faktisk også op om målet om, at ingen børn og unge skal ryge i 2030. Så langt, så godt.

Men der mangler vilje fra nationalt hold til at tage nye initiativer, der kan hjælpe os med at indfri målet. Nye tal fra den årlige undersøgelse af danskernes rygevaner viser nemlig, at hver femte dansker ryger – og sådan har det været de seneste syv år. Meget lidt kommer af sig selv. Det gør en røgfri fremtid heller ikke. Hvis vi skal indfri visionen kræver det handling – nu!

Som regionsrådsformand har jeg set nogle af rygningens konsekvenser i vores sundhedsvæsen. Da jeg sidste år var i praktik i sundhedsvæsnet, tilbragte jeg en dag i almen praksis. Her oplevede jeg en ung fyr tale med lægen om sin langvarige hoste, og lægen, der bekymret talte om lungefunktion, rygevaner og rygestop.

På den 12-timer lange nattevagt, jeg tilbragte i ambulancen, blev vi bl.a. kaldt ud til en ældre, enlig herre med kol (rygerlunger), som havde panikken over ikke at kunne trække vejret skrevet i hele ansigtet.

På dagvagten i den fælles akutmodtagelse mødte jeg den midaldrende mand på alder med min far, som var blevet indlagt med akut vejrtrækningsbesvær pga. netop kol. Han kunne kun få noget at drikke gennem et sugerør, der blev stukket ind under iltmasken, fordi iltmætningen i blodet var så dårlig, at selv ikke en pause fra masken for at få en tår vand kunne gå an. Og det var den unge sygeplejerske, der måtte ringe til konen og sige godmorgen og fortælle, hvordan manden havde det. Da jeg fulgtes med sygeplejersken ud i afdelingens køkken for at finde saftevand og sugerør, konstaterede den unge sygeplejerske, at hun ville ønske, at hun kunne tage dem af sine venner og veninder, der ryger, med på en vagt på sygehuset, så de ved selvsyn kunne se, hvor skadelig rygningen er.

Tilsammen viser mine små beretninger bare et lille udsnit af, hvor meget rygning fylder i vores sundhedsvæsen. Det anslås, at udgifterne til ekstra behandling og pleje som følge af rygning løber op i 10 mia. kr. årligt, og at ekstraomkostningerne ved tabt produktion er 29 mia. kr. årligt. Men det er i virkeligheden ikke pengene, der er det værste. Det værste er, at der bag de store tal gemmer sig menneskeskæbner, hvor rygningen har ”stjålet” de sunde leveår.

Vi ved, at rygning er den enkeltfaktor, som har størst negativ indvirkning på folkesundheden. Hvert år dør 13.600 danskere på grund af rygning. Hver anden ryger ender med at dø af sin rygning. Samtidig er rygning en af de faktorer, der har størst betydning for uligheden i sundhed. Derfor må vi gøre noget.

Da jeg var barn i 1980’erne og 90’erne, blev fadet med røgvarer sendt rundt til familiefesterne. Og når den nærmeste familie var samlet hos min mormor og morfar hang røgen fra storrygernes cigarer og cigaretter tykt i luften. Men så kom kulturrevolutionen for 10 år siden. Dén, der gjorde det naturligt at ryge udenfor, også i hjem som mit barndomshjem, der ellers altid havde været rygerhjem. Dén, der afskaffede rygervognene i DSB-togene.

Men kulturrevolutionen kom ikke af sig selv. Den kom med rygerloven, som en modig VK-regering indførte. Rygerloven var katalysator for kulturændringen, der fik andelen af rygere til at falde – og reducerede eksponeringen mod passiv rygning markant. Nu står vi ved en ny skillevej, hvor vi på ny har brug for en katalysator til en kulturændring. En kulturændring, der skal sikre, at andelen af rygere falder yderligere og fremfor alt: at ingen børn og unge begynder at ryge. I dag ryger 9.000 børn mellem 11 og 15 år, og 40 børn og unge lærer hver dag at ryge. Det er ikke godt nok. Og det er danskerne faktisk enige i. Ni ud af ti unge mellem 14 og 19 år er enige i visionen om en røgfri fremtid – og flere end syv ud af ti danskere bakker op om lovgivning om røgfri skoletid.

Indfør røgfri skoletid. En række danskere har allerede røgfri arbejdstid.

Når det er rigtig vigtigt at forhindre de unge i overhovedet at begynde at ryge, så er det også, fordi det for mange er for sent, når de i en ung alder først er begyndt. Og jo yngre man er, når man begynder at ryge, jo større er risikoen for at blive afhængig. 72 pct. fortryder, at de overhovedet er begyndt. 76 pct. af rygerne har forsøgt at stoppe en eller flere gange, og syv ud af ti af de voksne rygere vil faktisk gerne stoppe med at ryge.

Men hvis vi skal lykkes er der brug for handling – nu! Den handling skal komme fra alle parter, der vil og kan bidrage – f.eks. regioner, kommuner, skoler og uddannelsesinstitutioner, foreninger, virksomheder. Men sagen er så vigtig, at handlingen også bør komme fra Folketinget og regering i form af lovgivning. Dermed får kulturændringen igen en katalysator.

Folketinget bør gøre brug af de redskaber, som vi ved virker. Og først og fremmest – allerøverst på ”ønskelisten” står: Gør det meget dyrere at ryge! Hvis det bliver dyrere at ryge, er der færre, der ryger. Og fremfor alt vil det især påvirke børn og unges adfærd, og derfor er det det, der står allerøverst på ønskelisten.

Andre ønsker kunne være at lave neutrale cigaretindpakninger og gemme tobakken under disken. Indfør røgfri skoletid. En række danskere har allerede røgfri arbejdstid. Der er ingen grund til at lære de unge, at det er okay at ryge i skoletiden. Og ligestil så alle former for uddannelsesinstitutioner. Det giver ikke mening, at gymnasiale uddannelser skal have røgfri matrikler, mens det ikke er tilfældet på erhvervsskolerne. Slet ikke, når vi ved, at andelen af daglige rygere på erhvervsskolerne med 37 pct. er tre gange så høj som gymnasiernes.

Men der er også andre end regering og Folketing, der skal bidrage med handling. Danske Regioner har f.eks. allerede sluttet sig til partnerskabet ”Røgfri Fremtid”. Fra i år vil patienterne på alle landets hospitaler blive spurgt ind til deres rygevaner, også selvom besøget handler om noget andet. I regionerne ser vi nemlig hvert år halvdelen af alle danskerne på hospitalerne, og vi har derfor en unik mulighed for at bidrage til, at de rygere, der ønsker det eller kan motiveres til det, bliver henvist til relevant hjælp i deres kommune.

I min region forventer jeg, at regionsrådet meget snart vil bakke op om, at vi også slutter os til partnerskabet. I forlængelse heraf vil jeg sikre mig, at vi systematisk får indsamlet viden om, hvilke projekter og samarbejdsformer uden for regionen og på tværs af regionen vi kan lære af, så vi bliver endnu bedre til – i et tæt partnerskab med kommuner og praktiserende læger – at hjælpe borgere og patienter med at kvitte tobakken. Jeg ser også store muligheder i at sætte røgfri fremtid på den politiske dagsorden på tværs af sektorer, når vi sammen med kommunerne snart skal formulere den næste sundhedsaftale.

I regionen har vi et rigtig godt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Vi har f.eks. gode erfaringer med at sætte fokus på psykisk sundhed og på at forebygge mistrivsel. Så derfor vil jeg invitere uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse til et møde, hvor vi kan drøfte mulighederne for at indgå et partnerskab om røgfri uddannelsesinstitutioner. En række uddannelsesinstitutioner går allerede i dag længere end lovgivningen kræver. Men vi ved også, at det er udbredt, at der lægges rygepauser ind i undervisningen, og at underviserne mange steder stadig ryger sammen med eleverne – samtidig med at unge elever og studerende spejler sig i de selvsamme voksne. Vidensdeling, erfaringsudveksling og fælles fodslag kan forhåbentlig bane vejen for, at vi får alle med i en indsats mod rygning i skoletiden, og at vi dermed også bidrager til, at færre unge ryger.

Det skylder vi de fremtidige generationer.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Har EU været tæt på at sejre sig ihjel?

Casper Hedegaard
Meningsmålinger viser, at tilslutningen til EU er den største i mange år. For få år siden, var situation en helt anden, hvor opbakningen vaklede og tilliden til det europæiske fællesskab kunne ligge på et lille sted. Har vi i virkligheden stået i EUs midtlivskrise, hvor de trygge og forudsigelige rammer gjorde projektet for usynligt og folkefjernt?

Blog: Kina vil skabe en kunstig måne  

Nauja Lynge
Kineserne siger, at ingen kan eje månen. Men man må, som kineser, åbenbart gerne lave sin egen.
Annonce
179 km i ufattelig skønhed: Her tager den grønne ø sig smukkest ud
Ringen rundt om Kerry begynder i Killarney og er en af de smukkeste ruter i Irland. En 179 km lang rundtur om Iveragh-halvøen i et evigt skiftende landskab af søer, bjerge, bakker, enge, strande, klipper og hav. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her