Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Vi skal være verdensmestre i breddeidræt

Et idrætssamarbejde mellem seks kommuner skal gerne brede sig til hele landet, for der er stor brug for at lappe hullerne i idrættens danmarkskort.

Illustration: Martin Frøsig

Når 73-årige Johan mødes med de 10-15 øvrige modne gutter fra Aalborg Frejas motionshold ”Messi med måde” hver onsdag på fodboldbanen, bliver han 20 år yngre og føler sig livet op. I den halvanden time, det står på, bliver der svedt, grint og leveret verbale stikpiller i en grad, så det ikke er til at se, at deltagerne bærer rundt på diabetes, KOL og hjerteproblemer. Idrætten og fællesskabet er terapi for krop og sjæl, og store og små skavanker træder i baggrunden, når støvlerne snøres, og der fløjtes op.

En idrætsaktiv befolkning er en gevinst både for den enkelte og for samfundet. Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 6.000 danskere hvert år mister livet som følge af en inaktiv livsstil. Kun rygning forårsager flere dødsfald herhjemme. Og det er fortsat sådan, at højtuddannede dyrker mere idræt og i højere grad er fysisk aktive end folk med kort uddannelse eller folk, der står uden for arbejdsmarkedet. Hovedparten af danskerne ønsker en mere aktiv tilværelse. Og ønsket er mest udtalt hos den del af befolkningen, der er mindst aktiv.

Vi skal hjælpe den gode samvittighed på vej og lappe hullerne i idrættens danmarkskort.

Vi skal hjælpe den gode samvittighed på vej og lappe hullerne i idrættens danmarkskort. Det gavner både den fysiske og mentale sundhed og den demokratiske dannelse, der følger med at indgå i hverdagens fællesskaber. Derfor styrker Danmarks Idrætsforbund, DGI, Nordea-fonden og Trygfonden i dag danmarkshistoriens største idrætspartnerskab, ”Bevæg dig for livet”. Danmark skal være verdensmestre i breddeidræt, så flere får del i det gode og aktive liv og bliver en del af de forpligtende fællesskaber i foreningslivet. Og vi skal nå ambitionen i samspil med landets kommuner.

Der er behov for en fælles og bredere indsats for at flytte adfærden og møde danskernes mange ønsker til idrætsdeltagelsen. Der er brug for tilbud, som ikke kræver de store forudsætninger at gå til, ellers bliver den mentale barriere for stor. Særligt for de lidt mere sårbare og idrætsuvante målgrupper, der ikke er vokset op i foreningslivet. Vi skal have idrætstilbud, som man kan komme direkte ind fra gaden og deltage i. Og vi skal have et system, der hjælper de gode tilbud helt ud til danskerne.

Derfor har vi indgået seks kommunale samarbejdsaftaler. I Aalborg, Frederiksberg, Gentofte, Holstebro, Ikast-Brande og Skive har kommunen forpligtet sig til at arbejde for flere aktive borgere. De seks fyrtårne skal sprede aktive ringe landet over, så vi får alle kommuner og borgere med, og der er flere aftaler på vej. Også partnerskaber med civilsamfundet skal styrke bevægelsen. Gennem aftaler med Friluftsrådet og gadeidrætsaktøren Game kan vi sammen skabe bedre rammer for idrætten, hvad enten det foregår i idrætshallen, i landets skove eller på gaden.

Med mere end to millioner medlemmer er foreningsidrætten en hjørnesten i det danske samfund. Men danskernes idrætsvaner og -arenaer udvikler sig konstant, og det kræver nye måder at tænke foreningsdeltagelse på, hvis vi skal være den mest idrætsaktive nation i verden. Mens idrætshallerne fortsat samler danskerne hver weekend landet over, er det i dag naturen, der er den foretrukne idrætsarena for voksne danskere. Og hvor der for 10 år siden ikke var noget, der hed håndboldfitness, motionsfloorball eller gå- og løbekonceptet GoRun, så vinder de fleksible tilbud i dag frem i foreningerne.

Vi kan også se, at den voksne målgruppe i stigende grad søger motion og sociale fællesskaber i dens idrætstilbud frem for konkurrencen. I mange idrætter er der oprettet familietilbud, hvor man kan dele sin glæde for idrætten med sine børn. Familietennis er på kort tid skudt frem i 40 foreninger landet rundt, og på Viby IF’s håndboldfitnesshold er der næsten 50 år mellem yngste og ældste spiller.

27.000 flere medlemmer i motionsidrætterne i ”Bevæg dig for livet” alene inden for det seneste år vidner om, at der er interesse for de nye tilbud. Og der kommer også nye målgrupper til. Da det aldrende floorballhold i BK Skjold mødtes i starten af 2016, havde få af dem holdt en floorballstav i hånden før. Mange havde aldrig dyrket idræt overhovedet. I dag kan de ikke undvære de ugentlige træninger og den efterfølgende kop kaffe, der giver mulighed for at vende verdenssituationen i cafeteriet. Og når kronprinsen inviterer til fødselsdagsløbet Royal Run den 21. maj, er det for mere end hver sjette deltager første gang, de deltager i et motionsløb.

For at sætte udviklingen i næste gear er der behov for at kigge på idrættens rammer nationalt. Derfor var det et stort skridt, at statsministeren i efteråret inviterede til idrætstopmøde om ”Bevæg dig for livet” på Marienborg. Idéerne var mange og gode, og et nationalpolitisk arbejde skal nu se på, hvordan vi sammen kan gøre vejen mod et aktivt liv kortere og mere attraktiv.

Én af idéerne, der mødte stor opbakning på Marienborg, er at indføre ”Motion på recept”. Grundtanken er at styrke samarbejdet mellem landets sundhedshuse, idrætsforeninger og andre aktører for i højere grad at udnytte idrættens sundhedseffekt i behandlingen. Ved at forankre indsatsen i foreningerne udnytter vi samtidig den positive effekt, fællesskaberne har i at fastholde de gode vaner. Det er lettere at komme ud af døren, hvis man som Johan i Aalborg ved, at der venter velkendte ansigter i den anden ende. Derfor vil vi arbejde for, at indsatsen løftes ud nationalt.

Motion på recept indgår i hver af de seks underskrevne kommuneaftaler. Og foreningslivet kan også være en medspiller på andre områder end sundheden. I FC Midtjylland sluses ledige ind i foreningslivet, hvor foreningens fællesskab bliver genvej til andre fællesskaber og uformelle professionelle netværk. Og der er tæt dialog med arbejdsmarkedsafdelingen i Ikast-Brande om et formelt samarbejde. I Holstebro giver et samarbejde mellem kommunen og håndboldklubben TTH Holstebro voksne udviklingshæmmede mulighed for at tage del i det aktive fællesskab i trygge rammer. Og Gymnastikforeningen ODK på Frederiksberg har tilbud om troldehop for børn med autisme.

I Vinderup danner det lokale volleyballhold en afslappet ramme om mødet med den danske kultur og det snørklede sprog og humor for syriske flygtninge. Klubben er en mulighed for at skabe netværk for livet, både socialt eller som en genvej til arbejdsmarkedet. Og så er det et møde med den frivillige tradition, som vi i Danmark særligt kan bryste os af. En verden af muligheder åbner sig, og jo flere parter der er inde over, desto større er sandsynligheden for, at foreningsfællesskabet kan åbne døren til andre fællesskaber.

De gode eksempler står i kø. Og vores seks kommuneaftaler viser, hvordan indsatsen kan sættes i system og nedbryde siloer i forvaltningerne. Derfor opfordrer vi nu alle landets kommuner til at lægge en strategi for at få flere ind i idrætsfællesskaberne. Vi står klar til at dele erfaringerne. Det giver mening på alle bundlinjer. På det individuelle plan øger det livskvaliteten hos Johan og de tusindvis af danskere, der bliver en del af et fysisk fællesskab og samtidig motionerer sig ud af fremtidige negative følger af en inaktiv livsstil. Lokalt styrker vi sammenhængskraften gennem mødet på tværs af skel i de lokale fællesskaber. Og på nationalt plan sparer vi økonomi i særligt sundhedssektoren, som vi helt sikkert kan bruge andre steder.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Har vi et indvandrerproblem på de danske gymnasier?
Jens Boe Nielsen, Mortada Shubbar
Vores bøn til den danske offentlighed er derfor: Acceptér, at alle med indvandrerbaggrund og opholdstilladelse er kommet for at blive her. Se diversiteten som en styrke og ikke som en belastning.
Bankdirektørens forslag: Lad Danmark blive kontantløs i 2025
Anders Christian Dam
Det er naturligt at spørge sig selv, om det stadig er i samfundets interesse, at Nationalbanken beflitter sig med og afholder udgifter til at opretholde en stabil forsyning af fysiske sedler og mønter.
Kronik: Ungdommen er Danmarks største bekymring
Anni Matthiesen
Det er yderst paradoksalt, at vores ungdom aldrig har klaret sig så godt, som den gør nu – og samtidig aldrig har haft det så dårligt, som den har det nu.
Omskåret læge: 12 grunde til at forbyde omskæring af drengebørn
Ayhan Al Kole, læge, Aalborg
Ord som intolerance, antisemit, antimuslim og lemlæstelse skaber unødvendig polarisering og hindrer basis for en sober debat. Jeg indrømmer, at jeg som fortaler for børnerettigheder selv har gjort brug af nogle af ordene. Det fortryder jeg i dag.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Det kontantløse samfund vil være en ren pengemaskine for bankerne

Gitte Seeberg
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter.

Blog: Er der andre end Bertel Haarder og Karsten Hønge, som har en vision?

Nauja Lynge
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid.
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her