Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Børn og unge skal have flere pligter

Børn af i dag mangler den følelse af, at de bidrager til familien og samfundet. Børn skal lære at hjælpe til både i hjemmet og i skolen.

Det bedste, vi har givet vores børn, er, udover kærlighed, at vi har lært dem at arbejde. Vi har givet dem nogle pligter og lært dem at holde ud, når de fik et arbejde.

Samfundet har forandret sig meget, siden jeg gik i skole. Mange børn får ikke den oplevelse af, at de er en del af et forpligtende arbejdsfællesskab i familien længere. Børn tilbydes leg og pasning.

Tidligere blev mange børn taget med i de daglige pligter omkring husførelse fra rengøring til madlavning og deltagelse i vedligehold af boligen. Børn blev sendt i byen efter varer. Mange børn fik et fritidsjob enten før eller efter skoletid. Jeg tænker tit på det, når vores morgenavis i dag bliver leveret af en voksen østeuropæer hen på formiddagen. I gamle dage var det et arbejde for en dreng eller pige, som leverede aviserne inden skoletid. Jeg har selv gået med mælk og leveret aviser om morgenen inden skoletid og i en periode været bydreng hos byens købmand efter skoletid.

Det at have et arbejde var ikke en sur pligt, men noget vi så frem til, så snart vi var gamle nok.

Børn af i dag mangler den følelse af, at de bidrager til familien og samfundet.

Mange børn af i dag har ikke lært så simple ting som at vaske et gulv eller vride en klud op. Mange har aldrig haft et stykke værktøj i hånden og fået glæden ved at udføre et stykke praktisk arbejde.

Familielivet har forandret sig. Nu er det ikke mor, som passer børnene og far, som går på arbejde. Både far og mor arbejder, og børnene bliver passet af professionelle børnepassere i en institution eller af en privat børnepasser. På meget få af disse børnepasningssteder oplever børnene praktisk arbejde og pligter.

Børns forhold til forældrenes arbejde har også ændret sig. Mange børn aner ikke, hvad deres forældre beskæftiger sig med, når de forlader hjemmet og går på arbejde. De ved bare, at forældrene er på arbejde, og måske kender de virksomhedens navn.

Folkeskolen ligner stort set den skole, som jeg forlod i 1962. Der har gennem årene været forskellige initiativer på at gøre skoledagen mere varieret, og selv om man påstår, at der er indført flere praktiske fag og påstår, at man har varieret dagen mellem bevægelse og stillesiddende boglig undervisning, så er der ikke sket den store forandring.

Da jeg som led i min læreruddannelse afsluttede min årspraktik på vores stedlige folkeskole, skulle jeg aflevere en rapport over mine observationer af folkeskolen. Jeg husker, at jeg skrev følgende: »Folkeskolen kan stort set fungere uden elever. Der er ikke brug for dem for at få skolen til at fungere. Hvis de smider affald eller ødelægger ting, så rydder pedellen op. Hvis de sviner, så kommer rengøringskonerne og gør rent efter eleverne, inden næste skoledag begynder. Faktisk ville det være meget lettere både for lærerne og det øvrige personale, hvis eleverne ikke var der.«

Med mine observationer om, at der ikke var brug for eleverne for at få skolen til at fungere, startede vi en efterskole på Langeland og senere Vestfyns Efterskole på Tommerup Nørremark. En skole, hvor eleverne har pligter, deltager i stort set alt, som får skolen til at fungere. Udover det har vi naturligvis den samme boglige undervisning som på andre skoler og de samme afgangsprøver.

Når skoleåret slutter, kan vi vinke farvel til en flok elever, der udover boglige kundskaber har fået lært at have pligter, at ”passe et arbejde” både bogligt og praktisk. Har følt på deres egen krop, at skolen ikke kan fungere uden dem.

Snart 40 år med den her slags undervisning har lært mig, at det virker, og vi kan glæde os over, at vi hvert år sender nogle velfungerende elever videre enten til en arbejdsplads eller til en videre uddannelse.

Jeg gik på pension for syv år siden. Vores datter Marie overtog det arbejde, som min kone Ruth og jeg havde startet i 1983.

Jeg hjælper stadig lidt til på vores efterskole og kan dagligt glæde mig over nogle engagerede lærere, der hver dag giver eleverne pligter og daglige arbejdsopgaver, som får skolen til at virke.

Indimellem får Marie og efterskolen besøg af delegationer både fra Danmark og udlandet, som vil se den måde, vi laver skole på. Alle fortæller, hvor begejstrede de oplever eleverne fortælle om ”vores efterskole”.

Når jeg hører mine børnebørn fortælle om deres folkeskole – samme skole, som jeg havde årspraktik på i 1976, så oplever jeg en skole, der stort set ikke har forandret sig, trods gode intentioner fra både lærere og politikere om det modsatte.

Den eneste store ændring i folkeskolen er, at skoledagen er blevet længere. Udover lærere har man fået pædagoger til hjælp for at skaffe ro og mandsopdække de urolige elever. Når jeg så spørger, om eleverne rører sig mere end tidligere, får jeg det svar, at det gør de meget lidt. Tager eleverne ansvar for deres skole? Måske. På det sociale område er der sket store fremskridt. Lærerne bruger meget af deres tid på, at ungerne har det godt. Man taler ikke bare til børnene – man taler med dem – og det er da også godt.

Det er ikke let at være lærer i folkeskolen. Folkets skole skal rumme alt, også selvom det ofte ikke fungerer. Man kalder det inklusion – en smuk tanke, at der skal være plads til alle. Eleverne skal alle være sammen – de skal lære det samme på samme måde. Ofte medfører den smukke tanke, at det fører til kaos. Ikke kun inklusionseleverne bliver tabere, det samme sker med de mere velfungerende, som spilder både deres egen og lærerens tid. Hvor kunne man lære eleverne meget på kort tid, hvis skoledagen var indrettet mere hensigtsmæssigt og man indså, at inklusionstanken har spillet fallit. Der er jo en grund til, at mange forældre melder deres børn ud af folkeskolen, og at mange lærere forlader folkets skole.

Der er da selvfølgelig også sket positive ting i folkeskolen de sidste 50 år. I dag er børnene ikke bange for deres lærere, som vi var i min skoletid, og det er positivt. Så der er også sket mange positive ting i folkeskolen. Sammenlignet med den undervisning, man giver i mange skoler i udlandet, gør den danske folkeskole eleverne modne og selvstændige. Eleverne er på mange måder blevet mere selvstændige, de har lært at tage stilling til verden omkring sig, og man må nok sige, at de er blevet mere opdraget i demokratisk retning.

Det er bare ærgerligt, at det som kunne blive til verdens bedste skole, kun er den næstbedste.

Folkeskolen har mange dygtige lærere, og med nogle ændringer både i struktur og indhold kunne den blive til verdens bedste.

Er det muligt at lave en skole, som tilbyder eleverne både boglig og praktisk undervisning? At lave en skole, der giver eleverne pligter, så de oplever, at skolen ikke kan fungere uden dem?

Men lærerseminariernes uddannelse er jo primært at uddanne kommende lærere til teoretisk lærdom. Det er vel det, hele læreruddannelsen går ud på.

Det at være lærer er simpelthen verden bedste job. Jeg har altid elsket at være lærer. Hvis folkeskolen blev forbedret, ville det helt sikkert tiltrække flere ansøgere til landets lærerseminarier.

Måske skulle man give de ansøgere, som har en praktisk uddannelse, merit, så de kunne nøjes med to år i stedet for fire. Skolerne kunne prioritere at ansætte lærere, der både har en praktisk og en boglig uddannelse. Det giver en hel anden forudsætning for at være lærer, at man har en praktisk arbejdserfaring, før man påbegynder verdens bedste job.

Skal folkeskolen kun være et sted, hvor man sidder hele dagen og modtager teoretisk undervisning? Er det det, som giver ” hele mennesker”? Kunne man forestille sig en folkeskole, hvor eleverne blev undervist i rengøring? En skole, hvor pedellen var uddannet underviser og tog eleverne med i alle de praktiske gøremål. En folkeskole, hvor eleverne lærer at lave deres egen mad af en kok, som også er uddannet underviser. En folkeskole, hvor eleverne er med til stort set alle de praktisk nødvendige opgaver.

Kunne man forestille sig en folkeskole, der har et tæt samarbejde med lokale virksomheder, hvor eleverne lærer at arbejde – ikke kun som ”se på-praktik”. En folkeskole, hvor den praktiske og den boglige undervisning er ligeværdige – både for de bogligt svage og for de bogligt stærke elever. De bogligt stærke elever har mindst lige så meget brug for praktiske færdigheder, før de skal videre i livet.

Tænk om Danmarks folkeskoler kunne bryste sig af at lære eleverne pligter, at kunne give dem daglige praktiske udfordringer, der sammen med de boglige kundskaber kunne skabe ”hele mennesker”.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Fængselskammerat ser tilbage: Vi kan stadig lære af Nelson Mandela

Mac Maharaj var i 12 år en af Nelson Mandelas nærmeste kammerater på fængselsøen Robben Island. 100 år efter landsfaderens fødsel reflekterer den nu 83-årige Maharaj over Mandelas lederskab, et kvart århundrede med store politiske fejl i Sydafrika, og hvad Europa og USA kan lære af manden, der blev et internationalt symbol på fred og forsoning.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Martin Ågerup pjatter videre

Morten Uhrskov Jensen
Det er gået op for mig, at man kan være mangeårig direktør for en liberal tænketank uden overhovedet at dokumentere sine påstande med kvantitative data.

Blog: Trump har ret – vi bør tage os sammen

Anders Vistisen
Danmark bør sigte efter at bruge to pct. af bnp på forsvaret.
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her