Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

2018: Hvad er der lagt i kakkelovnen?

Trumps ”America first”-nationalisme støder sammen med globale mobiliseringer som MeToo. Trumps projekt er dømt til at mislykkes før eller senere. Hans politik passer til en verden, vi ikke længere har.

Artiklens øverste billede
Illustration: Rasmus Sand Høyer

Vi har taget hul på et nyt år, og internationalt ligger der to ting og ulmer i kakkelovnen.

Donald Trumps USA har lagt en ny linje for amerikansk udenrigspolitik. Han kalder det ”principiel realisme”. Hovedindholdet fremgår af hans nye sikkerhedsstrategi, der blev offentliggjort kort før jul. Den udformer Trumps ”America first”-strategi ved at betone magt som virkemiddel og suverænitet som det internationale grundprincip. Det hedder i den nye strategi: »Principiel realisme er at bekræfte den centrale rolle, som magt spiller i den internationale politik. Det understreger, at suveræne stater er det bedste håb om en fredelig verden, og det definerer klart vores nationale interesser.«

Resultatet er en sikkerhedsstrategi, der bygger på stabilitet gennem magtbalance og suveræne stater. Regeringerne vil hver for sig respektere hinandens ret til at træffe nationale valg og prioritere nationale interesser.

Men 2017 har også lagt noget helt andet i kakkelovnen: MeToobevægelsen har samlet vidnesbyrd om overgreb på kvinder. Og der kommer stadig nye eksempler på banen om magt, der bruges som seksuel chikane. Det startede på sin vis allerede i januar 2017. Dagen efter indsættelsen af Trump som præsident samledes i byer i USA tre-fire millioner kvinder – og mænd under – overskriften ”Women’s March on Washington”. Iklædt lyserøde strikhuer gik kvinderne i protest mod Trump og hans erklærede kvindesyn og hans udtalelse om, at han bare kunne »grab them by the pussy«, fordi han var rig og kendt. Feminister og kvindeforkæmpere holdt dundertaler under marchen imod seksuelt misbrug og sexovergreb begået af mænd med magt.

”America first”-strategien skal vi uden tvivl leve med i nogle år, og i 2018 vil vi se flere eksempler på, at USA trækker sig fra internationalt lederskab.

Ved årets afslutning havde bevægelsen vokset sig til et verdensomspændende hashtag, der fik i hundredvis af magtpersoner, filmproducere, politikere, direktører og andre magtmænd til at blive afsat fra deres poster. Sandsynliggjorte overgreb på kvinder blev samlet med hashtagget MeToo og spredte sig med stor hastighed over hele verden. Det, der startede med Trump, Cosby og Weinstein, blev til en verdensomspændende magtdemonstration af kvinders ret til respekt og beskyttelse mod seksuelle overgreb af enhver karakter.

De to tendenser er meget forskellige. Trumps forsøg på at genskabe en suveræn stat betyder, at USA trækker sig tilbage fra internationale forpligtigelser som handelsaftaler til internationale traktater som miljøtraktaten og medlemskab af internationale organisationer som Unesco. Trumps nye strategi lægger vægten på at skabe international stabilitet gennem en renoveret magtbalancepolitik.

Det får én til at tænke på 1800-tallets europæiske stormagtssamarbejde, hvor datidens stormagter skabte en dynamisk magtbalance, der forhindrede større krige. Magtbalancen brød sammen, da enkeltlande begyndte at prioritere egeninteresser over international stabilitet. Trump har gennem sin politik i 2017 og den nye sikkerhedsstrategi lagt op til et fundamentalt opgør med amerikansk udenrigspolitik. Siden afslutningen af Anden Verdenskrig har USA’s politik været baseret på at opbygge et netværk af alliancer og globale organisationer. Målet var at skabe et robust modsvar til Sovjetunionens kommunisme og sikre globale normer og regler, der kunne fremme en liberal international orden.

USA først-strategien er nu gået fra et valgkampagne-slagord til et strategisk mål for verdens supermagt. I alliancer som Nato skal de øvrige medlemmer spille en større rolle. Først og fremmest demonstreret gennem USA’s krav til alle Nato-medlemslande om at øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af bnp. Et krav der vil føre til en fordobling af militærudgifterne i de fleste af de europæiske medlemsstater. Nato skal også mobiliseres mod Trumps hovedfjender Rusland og Iran. Og nå ja, så er der atomtruslerne og Nordkorea.

En udenrigspolitik baseret på realisme søger at skabe international stabilitet og fred gennem en aktiv balancepolitik. I Europa påtog Storbritannien sig dengang rollen som balanceskaber ved at alliere sig med den svagere part og på den måde sikre, at ingen af de kontinentale europæiske stormagter fik overtaget.

Trumps nye politik går en anden vej. Magtbalancen skal tilsyneladende skabes ved, at alle lande gør som USA og betoner suverænitet og nationale interesser frem for internationalt samarbejde om stabilitet.

Det virker som en slags markedsforståelse af sikkerhed og orden. Trumps teori er, at hvis alle staterne gør som USA og sætter sig selv først, vil den usynlige ”markedsmekanisme” sikre det optimale udbud af sikkerhed for alle. På samme måde som USA vil afskaffe internationale handelsaftaler og i stedet forhandle bilateralt, er det USA’s mål at skabe ”en magtbalance, der favoriserer USA”. Da USA er stærkere end alle andre stater, kan USA dominere i de fleste bilaterale situationer ved at fremtvinge aftaler, der er mere i USA’s interesser end i modpartens. »Peace through strength« – fred gennem styrke – står der i strategien. Kort inden jul truede USA med repressalier over for alle stater, heriblandt Danmark, der vovede at stemme imod USA ved en generalforsamlingsvedtagelse i FN, der var kritisk over for anerkendelse af Jerusalem som Israels hovedstad.

”America first”-strategien skal vi uden tvivl leve med i nogle år, og i 2018 vil vi se flere eksempler på, at USA trækker sig fra internationalt lederskab. Det nye år vil også vise, hvor umulig en strategi der er tale om. Alle stater er i dag bundet sammen af et net af forbindelser fra det økonomiske, teknologiske, politiske og sikkerhedsmæssige. Ingen stater, heller ikke USA, kan derfor vende ryggen til resten. Brexit-forhandlingerne viser, hvor vanskeligt det er at lukke døren til et forpligtigende internationalt samarbejde. Men vi vil se spektakulære eksempler fra Trump på, at stater som Saudi-Arabien, der køber fly eller våben fra USA, får politisk opbakning, mens kritik af USA fører til en kold skulder. Den internationale retsorden, som USA selv har opbygget, bliver det første offer for den slags politik.

MeToo-bevægelsen er bare et af mange eksempler. Det internationale samfund er bundet sammen, så en begivenhed et sted skaber sociale bevægelser et andet sted. Der vil komme nye overgrebsvidnesbyrd til, og nye samfund vil sætte sagen på dagsordenen. Den vil kulminere i 2018 med nogle strukturelle ændringer. Visse lande vil ændre og præcisere lovgivningen. Mange firmaer, fra filmselskaber til kirker og uddannelsesinstitutioner, vil præcisere reglerne og slå hurtigere og hårdere til over for misdædere.

MeToo står som et symbol på en bevægelse, der ikke lader sig kontrollere af politikere, der vil sætte suveræniteten og nationale interesser øverst. Der vil blive nye hashtag-bevægelser i 2018, måske bliver det børns rettigheder, måske bliver det arbejdernes rettigheder, måske bliver det mødres ret til ordentlig børneforsorg. Det vil vise sig, men tydeligt er det, at de bevægelser er langt vigtigere og langt mere omfattende end Trumps lidt bizarre forsøg på at sætte suverænitet, magtbalance og USA først i centrum.

MeToo og andre af disse hashtag-mobiliseringer er unikke, ved at de skaber et globalt publikum, der kan og vil mobilisere sig nationalt. De går helt uden om de etablerede medier. Selvom vi skal huske på, at det hele startede denne gang med en artikel i New York Times. Men der er ingen medier, der har den type globale gennemslag som disse nye hashtag-mobiliseringer. Det er forbløffende, at historien om en lettere pervers Hollywood-producent bliver til en global mobilisering, hvor svenske skuespillere står frem, hvor indiske kvinder bidrager, og hvor kvinder i Nigeria følger op. Ifølge China Daily findes fænomenet seksuelt misbrug ikke i Kina, fordi traditionerne er anderledes, men mon det står til troende. Millioner af kvinder har reageret i stort set alle verdens lande.

Trumps projekt er derimod dømt til at mislykkes før eller senere. Hans politik passer til en verden, vi ikke længere har. Vi lever hverken i 1800-tallet eller i efterkrigstiden. USA vil se, at både Europa og Kina vil køre uden om et selvtilstrækkeligt USA.

MeToo-bevægelsen, og de, der følger efter, indvarsler den nye internationale politik, hvor rettigheder og kampen mod overgreb skaber politiske forandringer, uanset hvad Trump siger.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.